Pædagog køkkenleder Brønshøj - Madlavning & kreativitet
En uddannet pædagog søges til at lede læringsmiljøet “Køkkenet” minimum tre dage ugentligt. Du skal skabe kreative og inkluderende aktiviteter omkring madlavning og bagning, hvor børn udvikler praktiske færdigheder og sociale kompetencer gennem samarbejde og medbestemmelse. Køkkenfaglig baggrund er ikke påkrævet – vigtigst er interesse for området og evne til at bruge mad som pædagogisk værktøj. I øvrige timer kan du bidrage med andre interesser og kompetencer. Stillingen omfatter 35 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Fritidscenter Brønshøj-Husum, Region Hovedstaden
- Brønshøj, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Fritids- og juniorklubben Klub VIKA søger en uddannet pædagog til en stilling, hvor vores køkkenlæringsmiljø bliver et fast og centralt ansvarsområde.
Klub VIKA er en del af Fritidscenter Brønshøj-Husum, som har det helt centrale mål at skabe et stærkt og attraktivt fritidstilbud for alle børn og unge i Brønshøj, Bellahøj og Husum. I Klub VIKA gør vi en dyd ud af at kunne præsentere en bred vifte af alsidige aktiviteter, som tager afsæt i forskellige læringsmiljøer.
Et af disse læringsmiljøer er ”Køkkenet” hvor der er fokus på madlavning og bagning.
Køkkenet vil være dit primære ansvarsområde
Vi ønsker at skabe et kreativt og inkluderende læringsmiljø omkring køkken og mad, hvor børn og unge kan arbejde med madlavning, bagning, smag, sanser og fællesskab.
Her skal børnene både kunne tilegne sig praktiske færdigheder og indgå i sociale fællesskaber, hvor samarbejde, ansvar, nysgerrighed og medbestemmelse er i fokus.
Aktiviteterne skal tage afsæt i børnenes interesser og ønsker, samtidig med at du som pædagog er med til at udfordre dem, udvide deres horisont og give dem nye oplevelser med mad, smag og fællesskab.
Vi forventer, at der som minimum er aktiviteter i køkkenlæringsmiljøet tre dage om ugen.
Du behøver ikke være kok eller have en særlig køkkenfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for området og kan se mulighederne i at bruge madlavning og bagning som pædagogiske redskaber.
Hvordan resten af stillingen ser ud, vil vi gerne være åbne omkring
Måske brænder du så meget for mad, bagning og køkkenaktiviteter, at du har idéer til, hvordan læringsmiljøet omkring køkken og mad kan danne ramme om forskellige aktiviteter og fællesskaber gennem hele ugen.
Men måske har du også en anden interesse, kompetence eller et særligt talent, som du gerne vil bringe i spil sammen med børnene.
Det kan være kreativt, praktisk, kulturelt, fysisk, teknologisk, musisk eller noget helt andet. I så fald er vi meget åbne for, andre aktiviteter på de dage, hvor du ikke har ansvar for køkkenet.
Vi har altså ikke på forhånd besluttet, hvordan de resterende dage skal se ud.
Det vigtigste for os er, at du kan skabe aktiviteter og læringsmiljøer, som børnene har lyst til at være en del af, og som bidrager positivt til det samlede fritidstilbud i VIKA.
Skriv gerne i din ansøgning, hvordan du forestiller dig at arbejde med læringsmiljøet omkring køkken og mad, og om der er andre interesser eller kompetencer, du kunne tænke dig at bringe med ind i klubben.
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
- har lyst til at tage ansvar for vores læringsmiljø ”køkkenet” minimum tre dage om ugen
- kan bruge aktiviteter som afsæt for relationsarbejde og inkluderende fællesskaber
- har engagement og initiativ, der kan inspirere og motivere børnene
- trives i en hverdag med både struktur, planlagte aktiviteter og spontanitet
- har blik for børn og unges forskellige forudsætninger, interesser og måder at deltage på
- har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet med kolleger om det daglige pædagogiske indhold i klubben
Vi forventer ikke, at du kommer med et færdigt koncept fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, initiativrig og har lyst til sammen med børnene og dine kolleger at udvikle aktiviteter, der giver mening i en moderne fritids- og juniorklub.
Praktisk info:
- Stillingen er på 35 timer/uge (årsnorm)
- Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.
- Ansættelsesstart: Hurtigst muligt
- Du skal forvente minimum én aftenvagt (kl. 20) om ugen samt deltagelse i arrangementer og kolonier uden for normal åbningstid
- Løn og ansættelsesvilkår følger BUPL’s overenskomst
Adresse: Smørumvej 197, 2700 Brønshøj
Læs mere om os: www.fcbh.dk
Spørgsmål? Kontakt teamleder Mathias på tlf. 27 77 48 00.
Denne stilling er publiceret af Fritidscenter Brønshøj-Husum via jobnet.dk

