Pædagog 3-6 år Kalundborg - Relationsdannelse & inklusion

En pædagog til Raklev Børnehave søges på fuld tid. Du skal være uddannet pædagog med erfaring blandt børn i alderen 3-6 år og kunne skabe trygge relationer gennem anerkendelse og engagement. Du arbejder struktureret, omsætter den styrkede pædagogiske læreplan til læringsmiljøer og følger børnenes initiativer. Bidrager aktivt til dokumentation og pædagogisk udvikling. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Pædagog stilling ved Kalundborg Kommune, Region Sjælland

  • Kalundborg, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 30. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog


Raklev Børnehave

Raklev Børnehave, Dagtilbudsområde Nord, søger en engageret pædagog på fuld tid. Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber i en børnehave, hvor faglighed, samarbejde og handlekraft går hånd i hånd?

Raklev Børnehave er en funktionsopdelt institution med aldersopdelte børnegrupper og 72 børnehavebørn. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og humoristisk fællesskab med gode muligheder for indflydelse på både den pædagogiske praksis og hverdagens organisering.

Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber er omdrejningspunktet. Det pædagogiske arbejde er organiseret i teams omkring børnegrupperne, og teamene har et fælles ansvar for at skabe udviklende læringsmiljøer. Samtidig prioriterer vi videndeling og faglig sparring på tværs af huset.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog med et stærkt fagligt fundament og erfaring med børn i alderen 3-6 år.
  • Skaber trygge og nærværende relationer til børn, forældre og kolleger gennem anerkendelse, glæde og engagement.
  • Er optaget af børns relations dannelse, deltagelse i fællesskaber og børneperspektivet.
  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst og kan omsætte den styrkede pædagogiske læreplan til meningsfulde læringsmiljøer.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling.
  • Følger børnenes initiativer og bidrager til inkluderende og udviklende børnefællesskaber.
  • Bidrager aktivt til dokumentation, refleksion og den fortsatte udvikling af den pædagogiske kvalitet.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en stabil og erfaren medarbejdergruppe, hvor fællesskab, faglighed, humor og arbejdsglæde går hånd i hånd. Her er kort vej fra idé til handling, og du får stor frihed under ansvar samt gode muligheder for at præge både hverdagen og den pædagogiske udvikling.

Vi værner om et omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, prioriterer det gode kollegaskab og skaber plads til både grin, nærvær og de små ting, der gør hverdagen lidt ekstra god.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29, jf. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder, når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026. Samtaler vil blive holdt løbende.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Henrik Frøslev Hoppe

Ring gerne og aftalt evt. besøg

Arbejdssted:

Raklev Børnehave, Nyrupvej 78, 4400 Kalundborg

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg, lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast.

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

———-

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk