Pædagog børnehus Allerød - Udeliv & kreativitet
Blommehaven i Allerød Kommune søger en pædagog til Engblommens børnehave med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest efter. Du skal have stærke relationskompetencer, være vedholdende og autentisk samt værdsætte teamsamarbejde højt. Stillingen er fuld tid, men andre timetal diskuteres. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.45–16.45 plus cirka ét aftenmøde månedligt. Ansøgningsfrist: 25. september 2026.
Pædagog stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. september 2026
- Oprettet: 5. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Ønsker du at blive en del af et børnehus med stærk faglighed, høj trivsel og medindflydelse på din hverdag? Så er Blommehaven måske dit næste arbejdssted. Vi søger en pædagog til Engblommens børnehave med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for ønsker om andet timetal. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.45 og 16.45 samt cirka ét aftenmøde om måneden.
Om os
Vi er en del af Lillevangklyngen, som består af tre børnehuse og dagplejen. https://lillevangklyngen.aula.dk/ I Blommehaven arbejder vi med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og med børnenes perspektiver som udgangspunkt for vores pædagogiske praksis. Vi ser læringsmiljøer som noget, der skabes hele dagen, og vi har særligt fokus på børnenes deltagelsesmuligheder, fordi vi ved, at det er grundlaget for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi er en fagligt stærk personalegruppe, der prioriterer udvikling, refleksion og medindflydelse højt. Her bliver idéer taget alvorligt, og vi arbejder aktivt med at skabe rammer, hvor medarbejdere kan udvikle både sig selv og vores fælles praksis.
Du bliver en del af et hus med et stærkt psykisk arbejdsmiljø præget af åbenhed, respekt og nærvær. Vi prioriterer den gode dialog, hjælper hinanden i hverdagen og arbejder målrettet med trivsel gennem et tæt samarbejde mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentant.
Vi har faste sparringsmøder, tid til pædagogisk planlægning og et kontinuerligt fokus på udvikling af læringsmiljøerne.
Derudover tilbyder vi fantastiske rammer for udeliv med:
- Stor legeplads med mange aktivitetsmuligheder
- El-ladcykler til ture i lokalområdet
- “Koglen”, vores kreative udeværksted
Personalegruppen består af dygtige og engagerede pædagoger og medhjælpere med en god blanding af mange års erfaring og nye perspektiver. I hvert hus er vi 14-16 pædagogiske medarbejdere samt køkkenpersonale og pædagogisk leder.
Klyngeleder og pædagogisk leder har mange års erfaring fra dagtilbudsområdet og har været en del af Lillevangklyngen siden etableringen i 2019.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har stærke relationskompetencer og møder børn, forældre og kolleger med nærvær og respekt
- Er vedholdende på en positiv og anerkendende måde
- Trives i samarbejdet med andre og gerne bringer dine kompetencer i spil på tværs af grupper
- Bidrager til kvalitet og sammenhæng i børnenes hverdag
- Er autentisk og skaber tillidsfulde relationer
- Vægter teamsamarbejde højt og møder andre med nysgerrighed, fleksibilitet og lydhørhed
- Bidrager med faglige refleksioner og konstruktive input til kerneopgaven
- Kan bevare overblikket og roen i en hverdag med mange forskellige opgaver
Derfor skal du vælge os
- Vi arbejder både i nære basisgrupper og på tværs af husene med fokus på børnenes alder, udvikling og behov
- Vi er organiseret i stærke teams med uddannet personale i både vuggestue og børnehave
- Vi bruger hverdagens sparring aktivt som drivkraft for pædagogisk udvikling
- Den pædagogiske leder er tæt på praksis, tilgængelig i hverdagen og klar til sparring, når behovet opstår
- Du får adgang til faglig sparring og samarbejde på tværs af klyngen samt med relevante tværfaglige samarbejdspartnere
- Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og investerer aktivt i medarbejdernes faglige udvikling
- I perioden 2025-2027 deltager alle medarbejdere i et fælles udviklingsforløb med Tea Thyrre Sørensen
- Vi har en engageret og anerkendende forældregruppe, som værdsætter vores arbejde og bidrager positivt til hverdagen
Er du interesseret?
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

