Børnehuset Frederiksvej søger en afdelingsleder .

Pædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden

  • Frederiksberg, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. september 2026
  • Oprettet: 11. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Jobannonce

Vi søger en afdelingsleder (pædagog) 37 timer om ugen pr. 1. 2026 da vi fra medio oktober skal have 2 af vores børnehave grupper i skovbørnehave.

Hvem er vi:

Vi er en kombineret daginstitution beliggende på Frederiksvej på Frederiksberg med Solbjerg Kirkegård og den grønne sti som nabo.

Vi bor i et stort flot hus (fra 2015) med store vinduer og plads til bevægelse.

Vi er 5 børnehavegrupper, 6 vuggestuegrupper og vi arbejder sammen i teams bestående af 2 nabostuer.

Vi arbejder i børnehøjde og i små strukturerede læringsgrupper både i børnehave og vuggestue.

Vi har nogle dejlige børn og en positiv forældregruppe. Vi har familier fra hele verden så vi har mange børn som er 2-3 sproget.

Vi er et hus med fokus på ”krop og bevægelse”. Det betyder, at vi i alle aktiviteter vi laver i huset, har opmærksomhed på, at børn udvikler sig med kroppen forrest.

Vi er en nærværende arbejdsplads med ledelse tæt på og som ikke er bange for at hjælpe til på stuerne. Det betyder at du som afdelingsleder bliver en del af et ledelsesteam men fokus på trivsel for alle. Vi vægter en ledelse der er synlig, engageret, lydhør, reflekterende og handlekraftig.

Vi er en alsidig og rummelig personalegruppe der er gode til at samarbejde og som har en god forståelse for hinanden. Vi ser os som ét hus i forhold til fordeling af ressourcer ved f.eks. ferie, kurser og sygdom. Rent praktisk betyder det at vi, udover at bruge vores gode faste vikarer, har øje for og hjælper hinanden ved behov i dagligdagen.

Vi er et samlet hus, hvor vuggestue, børnehave og køkken arbejder sammen mod at skabe en sjov, tryg, spændende og inspirerende hverdag med plads til alle børn og voksne.

Vi søger en afdelingsleder der:

  • Har lyst til at være med til at arbejde med den pædagogiske udvikling
  • Har lyst til at arbejde med ledelse
  • Kan arbejde med vagtplanlægning og AULA
  • Vægter et godt forældresamarbejde
  • Er omstillingsparat
  • Har lyst til at være på flere stuer, og hjælpe med at holde fast i den røde tråd
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er positiv og nærværende
  • Er nysgerrig på andres faglighed og tør udfordre sin egen.
  • Kan danne overblik og tage ansvar
  • Kan give sparring til kollegaer.
  • Har lyst til at arbejde i et stort hus med mange kollegaer
  • Kan indgå i et samarbejde med PPR

Vi tilbyder:

  • Et hus med mulighed for faglig udvikling
  • En arbejdsplads i smukke grønne omgivelser
  • En masse dejlige børn og søde forældre
  • Et hus med højt til loftet og plads til forskelligheder
  • Smilende og engageret kollegaer, som gerne vil give faglig sparring
  • At være en del af et engageret ledelsesteam, med fokus på at arbejde ud fra kompetence fremfor titel.

Ansøgningsfrist den 26/9 2026 kl.12.00

https://frb-frederiksvej.aula.dk/

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.


Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk