Pædagog Børnehaven Vedbæk - Naturbaseret læring
Rudersdal Kommune søger en pædagog eller erfaren medhjælper med lyst til merituddannelse til børnehaven i Børnehuset Maglemosen. Du skal være fagligt nysgerrig, møde børn med varme og positive forventninger, samt kunne reflektere over pædagogisk praksis. Vigtigt er forældresamarbejde og aktiv deltagelse i kollegialt fællesskab. Du arbejder i et børnehus, hvor høj kvalitet skabes sammen, og hvor faglig udvikling prioriteres. Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Rudersdal Kommune - Vedbæk, Region Hovedstaden
- Vedbæk, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vil du være en del af et børnehus i udvikling?
Om jobbet
Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig pædagog eller en erfaren medhjælper med lyst til at uddanne sig, til vores børnehave i Maglemosen.
Hos os bliver du en del af et dagtilbud, hvor vi tror på, at høj pædagogisk kvalitet skabes i fællesskab. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe en fælles pædagogisk retning på tværs af hele huset og i Område Bøgebakken. Det betyder, at du ikke står alene med den pædagogiske opgave, men bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler vores praksis og skaber de bedst mulige rammer for børnene.
Stillingen er blevet ledig, fordi vores nuværende medarbejder er blevet rekrutteret til en mellemlederstilling. Det er vi selvfølgelig stolte af, og for os understreger det samtidig, at Maglemosen og Område Bøgebakken er et sted, hvor der er mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Om dig
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog eller har lyst til at blive det
- har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil
- møder børn med varme, nysgerrighed og positive forventninger
- kan reflektere over egen og fælles pædagogisk praksis
- ser forældresamarbejdet som en vigtig del af arbejdet omkring barnet
- har lyst til at indgå aktivt i et forpligtende kollegialt fællesskab
- både kan stå på egne faglige ben og være nysgerrig på andres perspektiver
- motiveres af at være med til at udvikle en fælles pædagogisk retning
Du behøver ikke komme med alle svarene. Til gengæld håber vi, at du kommer med faglig nysgerrighed, engagement og lysten til at finde de gode løsninger sammen med os.
Om Børnehuset Maglemosen
I Maglemosen er børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder omdrejningspunktet for vores arbejde.
Vi lægger vægt på nærværende voksne, der er nysgerrige på børnenes perspektiver og samtidig tør tage ansvar for at skabe tydelige og udviklende læringsmiljøer. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og at det er vores ansvar som professionelle at være undersøgende på, hvordan vi tilrettelægger rammerne omkring dem.
Samtidig ønsker vi ikke, at pædagogisk udvikling bliver noget, der foregår hver for sig. Derfor arbejder vi med en ensartet og genkendelig pædagogisk retning på tværs af stuer, huset og Område Bøgebakken. Der skal være plads til forskellige faglige perspektiver, men et fælles fundament for den måde, vi møder børn og familier på.
Hos os får du
Et arbejdsliv, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for børnene, men også mulighed for selv at udvikle dig.
Du bliver en del af et sted, hvor vi prioriterer:
- faglige drøftelser og refleksion over praksis
- et tæt og forpligtende kollegialt samarbejde
- en fælles pædagogisk retning frem for individuelle løsninger
- mulighed for at få indflydelse på den pædagogiske udvikling
- samarbejde og videndeling på tværs af Maglemosen og Område Bøgebakken
- en kultur, hvor faglige ambitioner og arbejdsglæde skal kunne gå hånd i hånd
Maglemosen ligger i naturskønne omgivelser tæt på strand og skov og er naboer til Vedbæk Skole og Rudersdal Museer, som vi har et godt samarbejde med.
Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start 1/12-26. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Samtaler:
Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk

