Pædagog autisme Haslev - 1:1-normering

Vi søger en pædagogisk medarbejder til Autismetilbuddet Skovvang, hvor du møder unge voksne med autisme på deres præmisser. Du skal have pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund og kunne arbejde mentaliserende og struktureret. Roen og evnen til at se adfærd som kommunikation er vigtig. Du arbejder i små teams med 1:1-normering, bevarer overblikket under pres og trives med lange vagter og weekendvagt hver tredje uge. Kørekort og basale IT-kundskaber kræves. Ansøgningsfrist: 20. juni 2026.

Socialpædagog stilling ved Autismetilbuddet Haslev, Region Sjælland

  • Haslev, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. juni 2026
  • Oprettet: 21. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Nogle jobs handler om drift. Andre handler om mennesker.

Dette job handler om at være til stede med mennesker – rigtigt til stede.

Om at møde et andet menneske på deres præmisser. Om at finde mening i det små. Og om at vide, at adfærd altid er kommunikation – især når ordene ikke slår til.

Det er ikke den nemmeste opgave. Men det er en af de mest meningsfulde. Hvis du kan se værdien i nærvær, relationer og faglig fordybelse, så er Skovvang måske dit næste sted.

På Skovvang bor 8 unge voksne med autisme, ofte kombineret med andre kognitive og psykiske udfordringer. Her arbejder vi i små, faste teams med 1:1- eller 2:1-normering. Det betyder tid. Tid til relationen. Tid til at forstå. Tid til at gøre det rigtigt – ikke bare hurtigt, men med den tid beboeren har brug for.

Du vil ofte være alene med en beboer i løbet af dagen, men aldrig alene i opgaven. Vi står tæt sammen fagligt, sparrer med hinanden og løfter i flok.

Hos os er du med hele vejen:

  • i det nære – personlig pleje, måltider og praktiske gøremål

  • i det udviklende – struktur, aktiviteter og mestring

  • i det relationelle – tillid, tryghed og fælles forståelse

Du skal kunne rumme, at det svære kan komme til udtryk som uro, modstand eller udadreagerende adfærd. Ikke som “problemer”, men som kommunikation. Det kræver ro, refleksion og faglighed. Og modet til at blive i situationen, også når den er kompleks. Til gengæld får du noget særligt:
Du får lov til at følge et menneske tæt og mærke, når selv små skridt skaber stor udvikling.

Vi søger dig, der:

· har pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund, eller solid erfaring med målgruppen

  • er nysgerrig på autisme og udviklingsforstyrrelser

  • kan arbejde mentaliserende, struktureret og anerkendende

  • bevarer roen og kan stå fast i pressede situationer

  • ser mennesket før diagnosen

  • forstår værdien af nærvær og relationsarbejde

  • trives med lange vagter (14 timer) og weekendvagt hver 3. uge

  • har kørekort og basale IT-kundskaber

  • ønsker tæt samarbejde med kolleger og pårørende

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld stilling i dedikerede teams

  • Høj faglighed, stærke værdier og et trygt kollegialt fællesskab

  • Grundig oplæring og løbende supervision

  • En nærværende og tydelig ledelse, der bakker dig op

  • Lange vagter, der giver ro og tid til fordybelse og relationer

  • En naturskøn arbejdsplads kun 2 km fra Haslev

Om Skovvang

Skovvang er en del af Autismetilbuddet og ligger fredeligt i naturen uden for Haslev. Beboerne bor i egne lejligheder i mindre afdelinger. Vi udvikler løbende vores uderum med bålplads, shelter og aktiviteter i det fri. Her er plads til både faglig fordybelse og menneskelig varme.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning senest 20. juni 2026. Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Autismetilbuddet, afd. Skovvang, Levetoftevej 2A, 4690 Haslev

Spørgsmål: Tina Hammer, Botilbudsleder, 43 14 43 76
Send ansøgning og CV til: tina@autismetilbuddet.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Autismetilbuddet Haslev via jobnet.dk