Keramikpædagog Gentofte - Produktionsværksted
Gentofte Kommune søger en kreativ socialpædagog til aktivitets- og samværstilbuddet “Kreativitet og Samvær”. Du skal være uddannet socialpædagog eller have relevant erfaring og arbejde med voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Stillingen kræver innovativ tilgang, evne til samarbejde og vilje til at håndtere personlig pleje. Du tilrettelægger læringsforløb ud fra seks faglige pejlemærker og dokumenterer i Sensum. Ansøgningsfrist: 18. juni 2026.
Socialpædagog stilling ved Gentofte Kommune, Region Hovedstaden
- Gentofte, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
- Oprettet: 21. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Er du kreativ og brænder for at skabe en lærerig og meningsfuld hverdag for voksne mennesker med særlige behov?
Vil du være del af en arbejdsplads med en 90 % ledelsesløs organisering og et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en socialpædagog til vores aktivitets- og samværstilbud ”Kreativitet og Samvær” per 1. august 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen, men der er mulighed for færre timer. I tilbuddet er vi seks personaler og 26 borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som du kan være med til at give et meningsfuldt og udviklende aktivitetstilbud.
Om stillingen
Vi går op i at skabe en hverdag fyldt med gode oplevelser, grin, fællesskab og plads til spontane idéer. Hos os er vi gode til at gribe dagen og tilpasse aktiviteterne efter borgernes ønsker, interesser og energi. Det kan være alt fra ture ud af huset og hyggelige pizzafrokoster til kreative projekter, kagedyster og små sjove påfund i hverdagen.
Kreativitet og Samvær er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune. På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt, udvikle sig og bidrage til vores fællesskab. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. I Kreativitet og Samvær arbejder vi med vores borgere ud fra seks faglige pejlemærker ’selvstændighed’, ’medbestemmelse’, ’sociale kompetencer’, ’kommunikation’, ’arbejdsidentitet’ og ’kreativ udfoldelse’. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløb for borgerne og indgå i det pædagogiske arbejde, den kreative produktion og den daglige drift i tilbuddet. Alle borgerne har individuelle mål, som understøttes af de daglige aktiviteter. Vi dokumenterer i Sensum.
Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads
Om dig
- Du er uddannet socialpædagog eller har anden relevant erfaring
- Du har en god energi og brænder for at arbejde med vores målgruppe
- Du er tålmodig og trives i en hverdag, der både kan være virkelig sjov og uforudsigelig, men samtidig også indeholder en del rutineprægede opgaver
- Du er innovativ og kreativ
- Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
- Du er god til at samarbejde og er en holdspiller
- Du har mod på at arbejde med personlig pleje, da nogle af borgerne har brug for hjælp
- Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde. Kendskab til Sensum er en fordel.
Hvad kan vi tilbyde?
- En dynamisk, spændende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
- Fantastiske rammer med højt til loftet i vores værksted, hvor du frit kan sætte din kreativitet i spil
- Rig mulighed for faglig sparring og udvikling
- En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stort fokus på læring
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der har høje ambitioner for arbejdet med målgruppen
- Et team, der vægter at være udviklende og prøve nye ting af, og som bakker op om hinandens initiativer
- En arbejdsplads, der lægger vægt på, at arbejds- og privatliv hænger sammen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen.
Vi holder første samtalerunde tirsdag d. 23. juni og anden samtalerunde torsdag d. 25. juni.
Læs mere om Kreativitet og Samvær på jacinfo.dk
Denne stilling er publiceret af Gentofte Kommune via jobnet.dk

