Pædagog anerkendende relationer Hvidovre - Vuggestue

Cirklens vuggestueafdeling søger 2 pædagoger, der arbejder relationelt og i øjenhøjde med børnene. Du skal have blik for det enkelte barn, kunne arbejde systematisk med data som observationer og SprogTrappen, og sikre trivsel gennem inkluderende praksis. Dagligt forældresamarbejde både mundtligt og skriftligt er vigtig. Institutionen værdsætter nærvær, anerkendelse og medbestemmelse blandt medarbeiderne. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Pædagog stilling ved Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Region Hovedstaden

  • Hvidovre, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 11. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog


Cirklens navn afspejler både den helhed, som vi ønsker at skabe i det enkelte barns liv samt den proces, som barnet gennemgår i sin tid i Cirklen. Vores mål er at skabe det nære i det store.

Vil du være en del af Cirklens fællesskab og skabe et værdifuldt, trygt og udviklende miljø for børnene? Vi søger dig, der

  • arbejder i øjenhøjde med børnene og lægger vægt på relationer
  • har et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter og kan arbejde systematisk med data, f.eks. Topi, SprogTrappen og observationer
  • vil sikre alle børns trivsel og deltagelse
  • kan indgå i et tæt forældresamarbejde på daglig basis både mundtligt og skriftligt og ved tilrettelagte samtaler
  • kan tilrettelægge et læringsmiljø med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og behov

Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan byde dig velkommen til en institution, hvor

  • vi arbejder anerkendende og udøver den i praksis − vi er, hvor børnene er, og er nærværende og respekterer forskelligheder
  • vi vægter, at der skal være plads til alle børn med hver deres personlighed, integritet og udfordringer, og hvor de kan være de autentiske mennesker, de er
  • der er fokus på den inkluderende praksis og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • vi er en medarbejdergruppe, som har en god tone, og som vægter, at vores samarbejde skal være godt
  • der er plads til, at du bliver hørt og har mulighed for at være medbestemmende og medansvarlig
  • vi gerne vil have fokus på det positive og arbejder med anerkendende følgeskab

Mere om os Børnehuset Cirklen er en integreret og udviklingsorienteret daginstitution med 190 børn i alderen 0-6 år og 45 ansatte fordelt på tre afdelinger – to børnehaver og en vuggestue.

Vores store hus har legepladser i alle afdelinger og rummer fantastiske muligheder for aktiviteter både ud og inde.

Ud over vores store fokus på inklusion, bygger vores pædagogik på nærvær, tid og fordybelse, fordi vi tror på, at det skaber trygge og meningsfulde fællesskaber, som giver de bedste betingelser for børns udvikling. Derfor står vi heller aldrig stille, men er samtidig bevidste om at tid, ro og fordybelse også er vigtige faktorer for den succesfulde udvikling.

Så er du optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og ser forskellighed som en ressource? Vil du være med til at skabe trygge rammer, arbejde relationelt og fordybe dig i det pædagogiske arbejde? Og ser du dig selv som en pædagog med en solid faglighed og et anerkendende børnesyn? Så er det dig vi ønsker at byde velkommen i vores stærke arbejdsfællesskab.

Praktisk information Vi søger 2 pædagoger til vores vuggestueafdeling på 37 timer ugentligt eller efter ønske.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt – dog venter vi gerne på den rette.

I din ansøgning må du gerne fortæller lidt om din motivation for at søge hos os og hvad du som pædagog brænder for og finder glæde ved.

Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest mandag d. 25. maj 2026. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 23.

Løn- og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst (KL/BUPL) og i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der med dit samtykke, blive indhentet børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere? Så kontakt leder Liselotte Bak Nielsen på tlf. 2552 9767 eller mail lisni@hvidovre.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning – ring blot og lav en aftale på 7248 8384.

Du kan læse mere om os her www.cirklen.hvidovre.dk eller Instagram: @cirklen_hvidovre.


Denne stilling er publiceret af Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale via jobnet.dk