Vuggestuepædagog Faaborg-Midtfyn - Børnedemokrati & Natur

Pædagog til Espe vuggestue søges til arbejde med børn fra 0-3 år i mindre børnehus. Du skal have varmt børnesyn, kunne skabe trygge rammer og se muligheder i børnenes verden. Pædagogisk planlægning, refleksion og forældresamarbejde er centrale. Nysgerrighed, omsorg og struktureret arbejde er vigtige. Ansøgningsfrist 4. juni 2026.

Pædagog stilling ved Espe Børnehave - Faaborg-Midtfyn, Region Syddanmark

  • Faaborg-Midtfyn, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Pædagog til vuggestue i Espe Børnehus

Har du lyst til at være en del af en landsbyordning med store ambitioner for børnenes hverdag?

I Espe Børnehus og skole søger vi en pædagog til vores vuggestue. Vi leder efter dig, der brænder for arbejdet med de yngste børn, og som ved, hvor stor betydning tryghed, nærvær og gode relationer har i de første år af barnets liv.

Hos os bliver du en del af en landsbyordning, hvor børnehus, SFO og skole hænger sammen. Det betyder, at vi arbejder med den røde tråd i børnenes liv – fra vuggestue til børnehave, videre til forårs-SFO og skole. Samtidig har vuggestuen sin egen trygge ramme, hvor ro, omsorg, gentagelser og nære relationer er en vigtig del af hverdagen.

Hvem er vi? Espe Børnehus er et mindre børnehus med både vuggestue (12 børn) og børnehave (41 børn). Vi er en del af Espe Skole og Børnehus i Faaborg-Midtfyn Kommune, og vi ser det som en stor styrke, at børnene vokser op i et hus, hvor der er kort vej mellem voksne, børn, familier, børnehus, SFO og skole.

Vi arbejder med et børnesyn, hvor børn skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Hos os er leg, børneperspektiv, børnedemokrati, natur og fællesskaber ikke bare flotte ord – det er pejlemærker, vi forsøger at omsætte til konkret pædagogisk praksis i hverdagen.

Vi er optaget af at skabe trygge, levende og udviklende læringsmiljøer, hvor børn får mulighed for at øve sig, undre sig, lege, fejle, lykkes og være en del af noget større end sig selv.

Vi leder efter dig, der tør gå på eventyr med de mindste. I vuggestuen handler pædagogik ikke kun om rutiner, bleskift og faste rammer – selvom de naturligvis er vigtige. Det handler også om at kunne se mulighederne i det lille barns verden. En vandpyt kan være et forskningsprojekt. En snegl kan blive dagens store samtale. En tur over på legepladsen kan være et eventyr. Og en stille stund på gulvet kan være dér, hvor relationen for alvor bygges.

Vi søger derfor en pædagog, der har lyst til at være nysgerrig sammen med børnene. En pædagog, der ser muligheder frem for begrænsninger – også når børnene er små. En pædagog, der ved, at vuggestuebørn kan meget mere, end man nogle gange tror, når de voksne tør skabe rammerne for det.

Vi søger en pædagog, der:

  • har et varmt og tydeligt børnesyn og møder børn med ro, nysgerrighed og omsorg.
  • kan skabe trygge rammer for de mindste børn og se betydningen af de små øjeblikke i hverdagen.
  • har lyst til at udvikle praksis sammen med kollegaer og være med til at gøre vores vuggestue endnu stærkere.
  • ser muligheder frem for begrænsninger og har mod på at gå på opdagelse sammen med børnene.
  • har blik for børns udvikling, leg, sprog og deltagelsesmuligheder.
  • kan arbejde struktureret med pædagogisk planlægning, refleksion og evaluering.
  • kan indgå positivt og professionelt i forældresamarbejdet.
  • bidrager til et arbejdsmiljø med faglighed, humor og fælles ansvar.

En del af Faaborg-Midtfyn Kommunes fælles retning. Som en del af Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi ind i kommunens nye børne- og ungepolitik,

“Sammen om det gode børne- og ungeliv”

. Politikken sætter retning for, at alle børn og unge skal have mulighed for at trives, udvikle sig, indgå i fællesskaber og opleve, at de har betydning. Den bygger blandt andet på fem pejlemærker, hvor fællesskab, medborgerskab, leg, læring, natur, kultur og fritid er centrale elementer.

For os betyder det, at arbejdet i vuggestuen ikke er “før” det vigtige begynder. Det er her, fundamentet bliver lagt. Det er her, børn får deres første erfaringer med fællesskab, tryghed, indflydelse, sprog, leg og deltagelse.

Vi tror på, at små børn skal mødes med store ambitioner – ikke som pres, men som tillid til, at de kan, vil og skal være medskabere af deres egen hverdag.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer og en hverdag tæt på børnene.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af vores vuggestue og børnehus.
  • Et børnehus, hvor vi arbejder med leg, børneperspektiv, fællesskaber, børnedemokrati og natur som centrale pejlemærker.
  • En landsbyordning, hvor vi har gode muligheder for at skabe sammenhæng på tværs af børnehus, SFO og skole.
  • En hverdag, hvor faglighed, humor og samarbejde betyder noget.
  • Plads til at tænke nyt, prøve af, evaluere og justere sammen med andre.

Vi tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan – og at det er vores opgave som voksne at skabe rammerne, relationerne og mulighederne for, at de kan lykkes.

Lyder det som noget for dig? Så håber vi, at du har lyst til at sende os en ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder

Mikkel Eriksen

på tlf.

72 53 49 42

.

Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist den 4. juni 2026. Samtaler afholdes den 11. Juni 2026.

Denne stilling er publiceret af Espe Børnehave via jobnet.dk