Optometrilærer Aarhus N - Klinisk forskning

Aarhus Universitet søger en studielektor i optometri og synsvidenskab til Institut for Klinisk Medicin. Du skal bidrage til udvikling af undervisningsmiljøet, understøtte kandidatuddannelsen og implementere uddannelsesreformen. Stillingen kræver solide undervisningsmæssige kvalifikationer på internationalt niveau, erfaring med det optometriske område samt gode samarbejdsevner. Deltidsstilling på 18,5 timer ugentligt fra 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.

Lektor stilling ved Health – IKM - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. september 2026 — Om -4 dage
  • Oprettet: 3. september 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Lektor

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studielektor i Optometri og synsvidenskab pr. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset til og med 31. maj 2031 på deltid med 18,5 timer ugentligt.

Som studielektor i optometri og synsvidenskab på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere.

Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som studielektor i optometri og synsvidenskab vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som studielektor i optometri og synsvidenskab bidrager du væsentligt til udvikling af instituttets undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede strategi. I samarbejde med andre bidrager du til udviklingen af instituttet. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard samt pædagogisk udvikling. Du har gode samarbejdsevner og et bredt akademisk netværk, som du evner at sætte i spil i dit bidrag til udviklingen og profilering af Aarhus Universitet nationalt og internationalt.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • At understøtte kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab
  • At bidrage til implementeringen af uddannelsesreformen, hvor kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab omlægges til en erhvervskandidatuddannelse.
  • Undervisning og vejledning af studerende og bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter

Du refererer til den kliniske lærestolsprofessor i øjensygdomme Toke Bek.

Dine kompetencer

Du besidder dokumenterede solide undervisningsmæssige kvalifikationer på højt internationalt niveau. Du har organisatoriske evner, brede internationale samarbejdsrelationer. Det er en fordel hvis du også har erfaring med forskningssamarbejde med private og offentlige aktører. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med det optometriske område.

Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. I din vejledning er du dygtig, inspirerende og støttende.

Du vil tage medansvar for udviklingen af instituttets uddannelse i optometri og synsvidenskab på højeste internationale niveau.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. Internationale ansøgere forventes at lære dansk inden for en aftalt tidsramme, og Aarhus Universitet formidler danskundervisning.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som studielektor, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk lærestolsprofessor Toke Bek på tlf +45 30315636.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Øjensygdomme, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressourcse og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Denne stilling er publiceret af Health – IKM via jobnet.dk