Sundhedsprofessionel Underviser Aarhus N - VIA

VIA Efter- og Videreuddannelse søger en underviser og konsulent til sundhedsområdet. Kandidaten skal have sundhedsfaglig grunduddannelse og relevant videreuddannelse på masterniveau, gerne ph.d. Erfaring med undervisning, vejledning, kvalitetsudvikling og tværfagligt samarbejde er vigtig. Stillingen omfatter undervisning, udvikling af læringsforløb, facilitering af implementeringsprocesser og projektarbejde. Ansøgningsfristen er 1. november 2026.

Lektor stilling ved VIA University College - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. november 2026
  • Oprettet: 7. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Lektor

Vil du være med til at udvikle fremtidens kommunale sundhedsprofessionelle og styrke kvaliteten i ældreplejen gennem uddannelse, kompetenceudvikling og praksisnære udviklingsforløb?

Ældrereformen skaber nye muligheder og stiller samtidig store krav til både medarbejdere, ledere og organisationer i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor søger VIA Efter- og Videreuddannelse en engageret kollega, der kan bidrage til udviklingen af kompetencer, læringsforløb og faglige løsninger tæt på praksis.

SUND

Om stillingen

Som underviser og konsulent i SUND bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder med efter- og videreuddannelse, udviklingsforløb, rådgivning og projekter i samarbejde med kommuner og øvrige aktører på sundhedsområdet.

Du kommer til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger, kunder og samarbejdspartnere om at udvikle og gennemføre uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb, der understøtter de forandringer, som ældrereformen og udviklingen i sundhedsvæsenet kalder på.

Vi lægger vægt på høj faglighed, gode relationelle kompetencer og evnen til at skabe resultater gennem dialog, samskabelse og involverende processer.

Dine primære opgaver

  • Undervisning, vejledning og eksamination på diplomniveau og andre efter- og videreuddannelsesforløb.
  • Udvikling og gennemførelse af kurser, temadage, workshops og læringsforløb for sundhedsprofessionelle.
  • Facilitering af implementerings- og udviklingsprocesser i kommuner og andre organisationer.
  • Sparring med ledere, nøglepersoner og organisationer om kompetenceudvikling og kvalitetsforbedring.
  • Udvikling af praksisnære kompetenceudviklingsforløb i tæt samarbejde med aftagere.
  • Projektarbejde samt deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter.
  • Bidrag til udvikling af nye uddannelses- og kursustilbud inden for sundhedsområdet.

Vi forestiller os, at du

  • Har en sundhedsfaglig grunduddannelse.
  • Har en relevant videreuddannelse på masterniveau og meget gerne ph.d.
  • Er lektor eller har erfaring med undervisning, vejledning og facilitering af læringsprocesser.
  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, udviklingsprojekter eller implementering af nye arbejdsgange og indsatser.
  • Kan omsætte forskningsbaseret og evidensbaseret viden til praksisnære løsninger.
  • Har indsigt i det kommunale sundhedsvæsen og gerne særligt ældreområdet.
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde og komplekse interessentlandskaber.
  • Trives med selvstændigt ansvar og samtidig bidrager aktivt til et fælles fagligt miljø.

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med

  • Kvalitetsudvikling og kvalitetsdata.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere.
  • Organisatoriske forandringsprocesser.
  • Projektledelse eller projektkoordinering.
  • Forsknings- og udviklingsarbejde.
  • Evidensbaseret praksis og implementering.

Som person

Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og struktureret. Du motiveres af at skabe værdi for praksisfeltet og trives i en rolle, hvor du både underviser, udvikler og bygger relationer.

Du formår at arbejde i komplekse sammenhænge og bevare overblikket, samtidig med at du får opgaver ført sikkert i mål. Du bidrager positivt til fællesskabet og ser muligheder i tværfaglige samarbejder.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor grad af frihed under ansvar.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem praksis, uddannelse, forskning og udvikling.
  • Tæt samarbejde med kommuner og andre aktører i sundhedsvæsenet.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og videre kvalificering.
  • Tilknytning til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer i VIA.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Dit hovedarbejdssted er VIA Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Ansættelsestidspunkt senest den 1. marts 2027.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2026.

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale i uge 46 og 47.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte;
Elisabeth Flindt, chef for efter- og videreuddannelse Sundhed på elif@via.dk eller 8755 1912.

Om VIA Efter- og videreuddannelse

I VIA Efter- og videreuddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.

VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger

her

.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University Collegewww.via.dk.

https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Denne stilling er publiceret af VIA University College via jobnet.dk