Onkolog/Læge Aalborg - Stråleterapi & MDT

Aalborg Universitetshospital søger en læge til introduktionsstilling i klinisk onkologi ved Afdeling for Kræftbehandling. Du skal have interesse for onkologiske sygdomme og behandlinger samt god samarbejdsevne og kommunikative evner. Stillingen omfatter ambulatoriefunktion, stuegang, akutmodtagelse, vagtarbejde og stråleterapi i et tværfagligt miljø med fastlagt undervisning og mulighed for forskning. Start 1. juni 2026. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.

Uddannelseslæge stilling ved Aalborg Universitetshospital Syd, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge

Introduktionsstilling

Afdeling for Kræftbehandling

Aalborg Universitetshospital

Vil du være med til at forme fremtidens behandling af kræftpatienter? Vi søger en engageret og dedikeret læge til en introduktionsstilling i klinisk onkologi ved Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital med start 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen giver dig mulighed for at få en solid introduktion til onkologiske sygdomme og behandlinger, samtidig med at du udvikler dine kliniske færdigheder og kommunikative evner i et dynamisk og tværfagligt miljø.

Vi tilbyder:

  • Et trygt læringsmiljø med fokus på uddannelse og supervision
  • Sammenhængende patientforløb og høj grad af tværfagligt samarbejde
  • En dynamisk arbejdsplads med vekslende arbejdsgange, hvor du både vil varetage ambulatoriefunktion, stuegang, modtagelse af onkologiske akutte patienter i vores egen akutmodtagelse, vagtarbejde samt ophold i stråleterapien.
  • Unik mulighed for at styrke dine kommunikative evner
  • Et fagligt engageret miljø
  • Deltagelse i multidisciplinære teamkonferencer (MDT)
  • Fastlagt undervisning i onkologisk relevante emner alle hverdage, undtaget mandage samt i ferieperioder
  • Mulighed for deltagelse i afdelingens forskningsaktiviteter og kvalitetsprojekter
  • Fire dages teoretiske kurser, hvor du vil mødes I-læger fra landet øvrige onkologiske afdelinger

Vi forventer at du:

  • Har interesse for onkologi og kræftbehandling
  • Har en god samarbejdsevne
  • Udviser engagement i din uddannelse og det daglige kliniske arbejde
  • Er god til at kommunikere med patienter og pårørende
  • Bidrager til fællesskabet samt et godt arbejds- og uddannelsesmiljø

Om afdelingen

Afdeling for Kræftbehandling er centerafdeling for medicinsk kræftbehandling og stråleterapi i Region Nordjylland. Vi er en stor afdeling med ca. 320 ansatte, fordelt på bl.a. læger, sygeplejersker, fysikere, radiografer og sekretærer. Vi er delt op i 6 diagnosespecifikke teams: GI, gyn/CNS/melanom, lunge, mamma, urologisk og hoved/hals. I løbet af ansættelsen vil du blive tilknyttet 2 teams med ca. 4-6 måneder i hvert team og derudover 1-2 måned(er) med uddannelse i stråleterapi. Det giver dig dermed mulighed for en bred introduktion til specialet. Afdelingen har en meget aktiv klinisk forskningsenhed, som håndterer både nationale og internationale forskningsprotokoller. Via dit arbejde hos os, vil du derfor få mulighed for at blive introduceret til forskning i praksis, og eventuelt selv blive involveret i projekter. Som I-læge indgår man i et forvagtslag med aften-/nattevagt ca. 2-3 gange om måneden. Forvagten dækker sengeafdelingerne på infektionsmedicinsk, hæmatologisk og onkologisk afdeling. Vagten støttes af bagvagter tilhørende de respektive afdelinger med tilkald fra hjemmet. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige overlæger Sophie Yammeni (tlf.: 97 66 14 26, mail: s.yammeni@rn.dk) Signe Christensen (tlf.: 97 66 14 31, mail: signe.christensen@rn.dk)

Ansøgningsfrist: 17.05.2026

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital Syd via jobnet.dk