Kardiolog-introduktion Herlev - Ekkokardiografi
Introduktionsstilling i intern medicin og kardiologi ved Herlev Hospital søger læge med interesse for kardiologisk patientbehandling. Du indgår i vagtlag med stuegang, DC-konvertering og akutmodtagelse. Afdelingen tilbyder oplæring i ekkokardiografi og subspecialer som endokarditis og trombose. Høj faglig kvalitet, konferencekultur og forskningsaktivitet prioriteres. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.
Uddannelseslæge stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden
- Herlev, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
- Oprettet: 4. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge
Ved Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev Hospital, er der en introduktionsstilling ledig per 1. oktober 2026.
Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev Hospital, er en dynamisk kardiologisk afdeling med højt specialiseret udredning og behandling, som lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og uddannelse af yngre læger.
Afdelingen varetager udredning og behandling af kardiologiske patienter med almindelige kardiologiske problemstillinger og derudover udføres højt specialiseret non-invasiv udredning (Hjerte CT, Hjerte MR, Loop, 3D ekko på pt. i onkologisk behandling) og behandling af patienter med endokarditis.
Som introduktionslæge har du mulighed for at dygtiggøre dig i både bred intern medicin og almen kardiologi, samt snuse til diverse subspecialer (endokarditis, lipid, arv, trombose, GUCH).
Afdelingen vægter konferencekulturen højt og der lægges stor vægt på høj faglig kvalitet og uddannelse af yngre læger.
Som introduktionslæge vil du indgå i et stort forvagtslag som primært varetager vagtfunktion, stuegang, DC-konvertering af indlagte patienter og efter ønske evt. reservelæge ambulatorium.
Herlev Hospital har en stor Akutmodtagelse, hvor man som kardiologisk forvagt vurderer patienter visiteret til kardiologisk regi.
I Akutmodtagelsen er man som forvagt flankeret af en kardiologisk bagvagt, som er en mere erfaren yngre læge med ekko-kompetencer. Derudover er der kardiologisk speciallæge i huset døgnet rundt, så der er god mulighed for sparring og feedback, også i vagterne.
Der er mulighed for oplæring i ekkokardiografi mhp. varetagelse af ekkoambulatorium under supervision af speciallæge samt mhp. at varetage funktionen som tilsynsgående kardiolog i huset. Der er også mulighed for oplæring i 3D ekkokardiografi mhp. kontrol-TTE af pt. i onkologiske behandling.
Afdelingen er meget forskningaktiv med gode muligheder for aktiv deltagelse, herunder opstart af Ph.d.-forløb.
Ansættelsesvilkår
Vagt på tjenestestedet tilrettelægges som 2-skiftet tjeneste.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Mouridsen på telefon 38681213 eller på mail: mette.rauhe.mouridsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 31. maj 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag d. 18. juni 2026.
Ansøgning, CV og autorisationsbevis sendes online via linket her på siden.
Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk


