Økonomistyring DTU Kemi - Strategisk ledelse Lyngby

DTU Kemi søger en administrationschef til at lede instituttets administrative organisation og indgå i ledelsen. Du får overordnet ansvar for administrative funktioner og økonomi, herunder personaleledelse og drift af IT, laboratorier og bygninger. Stillingen kræver erfaring med ledelse i komplekse organisationer, økonomistyring og strategisk udvikling. Du skal understøtte forskning, innovation og undervisning samt håndtere eksterne bevillinger og kontrakter. Ansøgningsfrist: 3. maj 2026.

Administrationschef stilling ved Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden

  • Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
  • Oprettet: 5. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrationschef

Vil du stå i spidsen for en stærk administrativ organisation og være en central del af ledelsen på et internationalt førende kemisk institut i udvikling, hvor ambitionerne for forskning, innovation og undervisning er høje? DTU Kemi søger en strategisk stærk og relationsskabende administrationschef, der kan videreudvikle instituttets administration, understøtte vores forskere og undervisere og bidrage aktivt til instituttets samlede ledelse. Som administrationschef får du en nøglerolle i at sikre en moderne, effektiv og professionel administration, der understøtter instituttets kerneopgaver. Du vil indgå i instituttets ledelse sammen med instituttets direktør og vicedirektør. Jobbet Du får det overordnede ansvar for instituttets administrative funktioner og økonomi og skal være med til at understøtte forskningen, innovationen, undervisningen og driften, hvor også IT, laboratorier og bygningsdrift indgår. Stillingen kombinerer strategisk ledelse med operationelt ansvar i en kompleks og videnstung organisation. Dine hovedopgaver bliver at:

  • lede og udvikle de administrative teams, herunder personaleledelse og daglig drift
  • sikre instituttets økonomi, budgetter og løbende opfølgning i tæt samarbejde med DTU’s centrale økonomifunktion
  • udvikle og implementere lokale processer, der understøtter en effektiv og professionel administration i samspil med DTU’s centrale enheder, så som HR og jura
  • være administrativt ansvarlig for ansøgninger, bevillinger og projektøkonomi vedrørende ekstern finansiering af forskning og innovation
  • være ansvarlig for de aftaler og kontrakter instituttet indgår, f.eks. vedrørende bevillinger, kommercielle aftaler, akademisk samarbejder og ansættelser
  • udarbejde ledelsesrapporter, udviklingsmål, handlingsplaner, årsrapporter og kvartalsopfølgninger i samarbejde med den øvrige ledelse
  • bidrage til sammenhængskraft og samarbejde på tværs af instituttets mange faggrupper
  • bidrage aktivt til instituttets strategiske udvikling og ledelsesarbejde.

Vores forventninger til dig

  • har solid erfaring med ledelse og administration i en kompleks organisation, gerne offentlig eller universitær
  • har strategisk ledelseserfaring og stærk indsigt i økonomistyring, drift og administrative processer
  • motiverer gennem dialog, tillid og tydelighed og trives i et miljø med højt kvalificerede og engagerede kolleger.

Hvad tilbyder vi dig

Denne stilling er publiceret af Danmarks Tekniske Universitet via jobnet.dk