Økonomisk Controlling Forskning - Aalborg Universitet KBH
Institut for Byggeri, By og Miljø søger en projektøkonom til økonomisk controlling og rådgivning ved Institut for Byggeri, By og Miljø i København. Du skal varetage økonomistyringen af tilskudsfinansierede forskningsprojekter fra ansøgningsfase til regnskab og fungere som økonomisk rådgiver for forskere og ledere. Relevant uddannelse inden for regnskab og økonomi samt erfaring med budgetopfølgning og projektregnskaber forudsættes. Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Projektleder stilling ved Aalborg Universitet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. november 2026
- Oprettet: 13. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Vil du arbejde tæt på forskningen og bidrage til, at komplekse projekter får et solidt økonomisk grundlag? Institut for Byggeri, By og Miljø søger en projektøkonom til en varig fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Du får en central rolle som økonomisk rådgiver og sparringspartner for forskere og ledere på tværs af en bred projektportefølje.
Dine arbejdsopgaver
Som projektøkonom får du ansvar for økonomistyringen af en varieret portefølje af tilskudsfinansierede forskningsprojekter. Du følger projekterne fra ansøgningsfasen til det afsluttende regnskab og fungerer som økonomisk rådgiver og sparringspartner for forskere og sektionsledere. Dine væsentligste opgaver er at:
- udarbejde budgetter, projektregnskaber og prognoser samt følge løbende op på forbrug, dokumentation, regler og finansiering
- bidrage til projektopstart, kapacitetsstyring og udvikling af den økonomiske projektstyring i tæt samarbejde med forskere, jurister, kolleger og den centrale økonomifunktion
- rådgive om økonomiske forudsætninger, risici og velbegrundede økonomiske valg
- dele viden og omsætte analyser til brugbar rådgivning
- løbende ad hoc-opgaver kan forekomme.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for økonomi og regnskab eller solid erfaring med økonomistyring i komplekse projektmiljøer. Du trives i en rolle, hvor faglig grundighed, selvstændighed og samarbejde går hånd i hånd. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx en videregående uddannelse inden for regnskab og økonomi som HD, cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit., eller en kontoruddannelse med erfaring i styring af forskningsprojekter
- arbejder sikkert med økonomisk controlling, budgetopfølgning, projektregnskaber og prognoser og kan omsætte økonomiske data og regler til brugbar rådgivning
- har rutine i regneark til økonomiske analyser og gerne erfaring med Power BI eller lignende rapporteringsværktøjer
- kommunikerer klart og respektfuldt på dansk og engelsk og kan gøre komplekse økonomiske forhold forståelige for forskere og ledere
- bevarer overblikket, følger opgaver til ende og bidrager aktivt til et samarbejde præget af faglighed, hjælpsomhed og åben dialog
Hvem er vi
På Institut for Byggeri, By og Miljø arbejder mere end 150 forskere med løsninger på centrale samfundsudfordringer inden for blandt andet urbanisering, ressourceknaphed, byggeri, infrastruktur og miljø. Bygninger og byer har stor betydning for klimaet, og instituttets forskning bidrager med den viden, de metoder og de løsninger, der skal understøtte en bæredygtig udvikling. Som projektøkonom bliver du en vigtig del af den organisatoriske ramme, der gør forskningen mulig.
Du får dygtige kolleger og et arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og lokationer. Vi prioriterer videndeling, inddragelse og plads til selvstændige faglige vurderinger. Stillingen giver mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling, både gennem den daglige sparring i teamet og gennem relevante udviklingsaktiviteter. Vi er en familievenlig arbejdsplads, der tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, så der er gode rammer for at tilrettelægge arbejdslivet på en måde, der fungerer i hverdagen.
Ansøgning
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Rekruttering sagsoplysninger
Ansættelsestype:
Stillingstype:
Ansættelsesform:
Arbejdssted:
Ansøgningsfrist:
Forventede samtaler:
Ønsket tiltrædelse:
Øvrige informationer
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen ved indplacering som kontorfunktionær i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering – Teknisk administrative stillinger (TAP). Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet “Kontorfunktionær”.
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen ved indplacering som AC-fuldmægtig i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering – Akademiske (AC-TAP) under afsnittet ”AC-fuldmægtig”.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet – Viden for verden
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk


