Nuklearmedicin & PET/CT læge Viborg - Forskning

Region Midtjylland søger en speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin til stillingen som uddannelsesansvarlig overlæge ved Fysiologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg. Du får ansvar for lægelig videreuddannelse af introduktions- og hoveduddannelseslæger samt kombinerer dette med aktivt klinisk arbejde. Erfaring med videreuddannelse og vejledning er værdsat. Ansøgningsfrist: 24. august 2026.

Overlæge stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 24. august 2026
  • Oprettet: 20. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge






Jobopslag

Bliv en del af en bredt funderet moderne afdeling, hvor lyse og indbydende lokaler, avanceret diagnostisk udstyr og gode arbejdsforhold danner rammen om et stærkt fagligt fællesskab og hvor uddannelse er en kerneopgave. Fysiologisk Klinik søger en speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin til en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale. Hos os får du mulighed for at kombinere klinisk arbejde med et stærkt engagement i lægelig videreuddannelse. Du bliver en del af en afdeling i løbende udvikling, og hvor høj faglig kvalitet, tæt tværfagligt samarbejde og en stærk uddannelseskultur går hånd i hånd.

En afdeling med moderne rammer og stærke uddannelsestraditioner. Fysiologisk Klinik er én af Region Midtjyllands tre afdelinger inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Siden indflytningen i nybyggede lokaler i 2019 har vi haft moderne rammer og gode arbejdsforhold, som understøtter et højt fagligt niveau og en afdeling i fortsat udvikling.

Vi varetager et bredt spektrum af undersøgelser inden for både nuklearmedicin og klinisk fysiologi. Tyngden ligger på PET/CT med diagnostik inden for blandt andet onkologi, infektion og inflammation, demens og iskæmisk hjertesygdom samt på klassisk nuklearmedicin. Derudover udfører vi en bred vifte af klinisk fysiologiske undersøgelser, herunder karultralyd, DXA, lungefunktionsundersøgelser, blodtryksmålinger og iltoptagelsestest. Erfaring med de klinisk fysiologiske undersøgelser er ikke en forudsætning.

Afdelingen råder over to digitale PET/CT-scannere, to SPECT/CT-kameraer og et gammakamera. Undersøgelserne udføres i tæt samarbejde med dedikerede radiologer, hvilket bidrager til et højt diagnostisk niveau og gode muligheder for faglig udvikling.

Vi samarbejder tæt med Nuklearmedicin på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup med fælles RIS/PACS, fælles billedbehandlingssystem og et stærkt regionalt fagligt netværk. Kvalitetsudvikling, forskning og undervisning er en integreret del af hverdagen, og afdelingen deltager aktivt i uddannelsen af speciallæger, medicinstuderende samt bioanalytiker- og radiografstuderende.

Om stillingen. Som uddannelsesansvarlig overlæge får du en central rolle i den lægelige videreuddannelse og bliver en nøgleperson i udviklingen af afdelingens uddannelsesmiljø. Du har det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse af introduktionslæger og hoveduddannelseslæger i tæt samarbejde med afdelingens vejledere, cheflæge og øvrige speciallæger. Du medvirker til at sikre høj kvalitet i uddannelsesforløbene, planlægger og udvikler undervisningsaktiviteter og bidrager til, at uddannelse er en synlig og prioriteret del af afdelingens hverdag. Stillingen rummer samtidig et aktivt klinisk arbejde.

Med korte beslutningsveje og en kultur præget af samarbejde får du gode muligheder for at omsætte idéer til konkrete forbedringer.

Vi søger en kollega, som:

  • er speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • har interesse for eller erfaring med lægelig videreuddannelse og kompetenceudvikling
  • motiveres af at vejlede, undervise og udvikle yngre læger
  • har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
  • ønsker at bidrage til afdelingens fortsatte faglige og uddannelsesmæssige udvikling.

Et stærkt kollegialt fællesskab

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk


Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk