Neuroaffektiv Pædagog Ballerup - Mentalisering & Tilknytning

Ballerup Kommune søger en børnehavepædagog til relationer, udvikling og leg til Børnehuset Globen. Du skal kunne planlægge og udføre møder, samtaler og aktiviteter, være tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne, samt have evne til at reflektere over egen praksis. Stillingen forudsætter uddannelse som pædagog og lyst til udvidet forældresamarbejde. Ansøgningsfrist: 15. juli 2026.

Pædagog stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juli 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vær med til at gøre en forskel i Børnehuset Globen.

Vi søger en engageret pædagog til vores ene stue, da vores kollega går på efterløn.

Kollegerne på stuen er en pædagog og en garvet pædagogisk assistent.

På stuen gør vi brug af at opdele børnene i mindre grupper, gøre hverdagen forudsigelig med rutiner og genkendelighed. Vi bruger den neuroaffektive udviklingspsykologi som afsæt for at kvalificere vores pædagogiske praksis.

Dine vigtigste opgaver

  • Kan tage ansvar for planlægning og udførelse af møder, samtaler og aktiviteter
  • Har lyst til og evner at indgå i vores udvidede forældresamarbejde, hvor vi ofte kommer helt tæt på familien, også dem der er i vanskeligheder.

Dine kompetencer

  • Er tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne
  • Er empatisk og møder børn og forældre ligeværdigt og anerkendende
  • Evner og har lyst til at reflektere over egen praksis
  • Er uddannet pædagog.

Det får du hos os

Vi ønsker til stadighed sammen at udvikle og gøre Globen til et endnu bedre dagtilbud ved:

  • At deltage i workshops og kurser arrangeret i distriktet og af kommunen
  • At arbejde med aktionslæring for at opkvalificere vores daglige pædagogiske praksis
  • At arbejde med vores fysiske og relationelle rammer for de bedst mulige læringsmiljøer
  • Til stadighed at have fokus på vores fælles grundlag og fælles metoder: Den kommunale børne- og unge strategi med dens systemiske grundlag, vores styrkede læreplan, mentaliserings og tilknytning, samt Tematiseret dialogisk læsning.

Vi tager os selv alvorligt i arbejdet omkring børnene, og værdsætter vores samarbejdspartnere. Vi oplever vores samarbejde med PPR, de pædagogiske konsulenter og vores distriktsskole, som et godt supplement til vores egen faglighed. Vi har løbende fokus på vores indbyrdes kommunikation, rummelighed og fleksibilitet til gavn for det gode arbejdsmiljø og som en forudsætning for at både børn og voksne trives og er glade for at komme hver dag.

Hvem er vi

Globen er en del af Distrikt Hedegården, der består af fire afdelinger, og kommunens dagpleje. Distriktet er kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold, hvor der samarbejdes på flere planer. Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, skovuger for alle de kommende skolebørn og mange flere spændende aktiviteter, hvor vi har fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, og hvor der også er mulighed for at hygge sig og mødes med de kollegaer, man ikke ser til dagligt.

Vil du vide mere

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling

Ansøgningsfrist: den 15. juli 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. – 41.894 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk