Network Services Arkitekt - Banedanmark København V

Vi søger en Solution Architect til Banedanmarks Network Services med IT-uddannelse eller teknisk baggrund og erfaring fra driftsmiljøer med fokus på infrastruktur. Du skal have solid kendskab til GSM-R anlæg, radiokommunikation og moderne teknologier samt kendskab til ITIL, ISO27000 og NIS2. Dine opgaver omfatter drift, løsningsdesign, kravspecificering og systemdokumentation. Du trives i dynamiske miljøer, kommunikerer flydende engelsk og tager naturligt initiativ i tværfaglige samarbejder. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.

IT-arkitekt stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
  • Oprettet: 2. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-arkitekt

Vil du være med til at drifte og videreudvikle digitaliseringen af Banedanmark?

Som Solution Architect bliver du en nøgleperson i drift og videreudvikling af Banedanmarks digitale infrastruktur, der understøtter vores samfundskritiske systemer.

Du bliver en del af Network Services i sektionen OT Operations under IT & Digital Transformation. Teamet består af specialister med stærke systemtekniske kompetencer og ansvar for infrastrukturen bag Banedanmarks digitale løsninger.

Netværksdriften er outsourcet, og du får derfor stor berøringsflade til både eksterne samarbejdspartnere og øvrige afdelinger internt. Teamets fagområder omfatter landsdækkende fibernetværk, radio- og telenetværk, IP-løsninger mv. – alt sammen vitale komponenter i Banedanmarks kritiske infrastruktur.

Din rolle vil i første omgang være at håndtere landsdækkende GSM-R anlæg inklusive lokalbaner. Radiokommunikationsområdet omfatter blandt andet master, antenner og radioer herunder SIM kort til brug for vores samarbejdspartnere og til testbrug. Ud over Radio Access Netværket (RAN) kommer du også til at arbejde med GSM-R Core. På sigt vil det også være FRMCS, som er den nyeste standard baseret på 5G.

Dine primære opgaver og ansvarsområde omfatter:

Som Solution Architect i teamet har du en central funktion i at drifte og strukturere infrastruktur-systemerne i forhold til nye teknologier omkring Banedanmarks løsninger samt:

  • Ansvar for drift af anlæg, transition af nye anlæg, gennemgang af tekniske installationer og tilstand af anlæg herunder GSM-R sites
  • Review og godkendelse af løsningsdesign og dokumentation, samt kravstille og sparre med leverandører omkring snitflader til andre systemer
  • Kravspecificere og sikre, at de forretningsmæssige behov omsættes til tekniske løsninger i overensstemmelse med kontrakter og retningslinjer, samt bidrage til forbedringsønsker og systemoptimering og etablere og vedligeholde systemdokumentation ved gennemførelse af ændringer
  • Sikring af at dokumentationen er på plads samt at løsningens tekniske kvalitet og mulighed for vedligehold og videreudvikling fastholdes ved ændringsønsker gennem Banedanmarks change management proces
  • Tværgående afklaring af udfordringer og risici således, at vi overholder de til enhver tid gældende IT-sikkerheds krav

Din baggrund

Du har en IT-uddannelse eller anden teknisk baggrund kombineret med erfaring fra driftsorganisationer med fokus på infrastruktur. Du bidrager med solid teknisk indsigt og ny viden om moderne teknologier og løsninger. Du har kendskab til ITIL, ISO27000, NIS2 og gerne radiosystemer som GSM eller TETRA.

Du trives i et dynamisk miljø med perioder med højt tempo og tager naturligt initiativ i tværfaglige samarbejder. Samtidig er du med til at udvikle og definere de rammer, der sikrer stabil og effektiv drift.

Din arbejdsplads bliver enten på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København eller på Godsbanevej 2 i Ringsted. Arbejdssproget er dansk, men da vi samarbejder med internationale leverandører, skal du kunne kommunikere professionelt på engelsk.

Vi tilbyder

Du bliver del af en velfungerende organisation, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling. Du er samtidig med til at gøre en forskel. I Banedanmark sikrer vi hver dag, at hundredtusindvis af danskere kan tage toget for at komme på arbejde, på ferie eller frem til hinanden.

Derfor vil du i Banedanmark opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en målrettet indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.

Derudover får du:

  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Bred indsigt i Banedanmark gennem oplæringsforløbet
  • Et arbejdsmiljø med en positiv og uformel omgangstone
  • Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, og sundhedsforsikring.

Vi vægter det gode kollegaskab, og nyder frokosten i vores kantine. Vi har kantineordning med en lækker og velsmagende frokostbuffet.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK KODEX.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.1.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Tommy Hjordt på thjt@bane.dk eller mobil +4529411635.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følge instruktionerne.

Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtale løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk