Naturvidenskab Koordinator Nordborg - Universe Science Park
Oplevelseskoordinator til Universe Science Park skal have stærke driftsmæssige kompetencer og evne til at bevare overblik i travle perioder. Du får ansvar for koordinering af attraktioner, undervisningsforløb og sæsonpersonale, samt deltager i vagtberedskab. Stillingen kræver fleksibilitet til arbejde i weekender og ferieperioder. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Administrativ koordinator stilling ved Universe Science Park - Nordborg, Region Syddanmark
- Nordborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ koordinator
Vil du være med til at skabe mindeværdige gæsteoplevelser og sikre den daglige drift af parkens attraktioner, undervisningsforløb og shows i Sønderjyllands største oplevelsespark?
Universe Science Park på Nordals søger en oplevelseskoordinator med fokus på drift og koordinering. Du bliver en central del af den daglige drift i oplevelsesafdelingen og får ansvar for at sikre, at vores attraktioner, undervisningsforløb og sæsonmedarbejdere performer og shiner i en effektiv hverdag.
Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så flere børn og unge får lyst til at beskæftige sig med disse områder uddannelsesmæssigt og professionelt.
Som oplevelseskoordinator bliver du en del af et team med 2 faste medarbejdere og op mod 70 sæsonansatte kollegaer. Du får reference til oplevelseslederen og vil indgå aktivt i både den daglige drift i oplevelsesafdelingen og i Universes vagtberedskab.
Stillingen
Stillingen kombinerer drift, koordinering, oplæring af sæsonpersonale og afvikling af undervisningsforløb.
I højsæsonen vil dit primære fokus være drift af parkens attraktioner, oplæring og ledelse af sæsonpersonale samt kvalitetssikring af gæsteoplevelsen. Du vil samtidig være med til at gennemføre parkens undervisningsforløb og sikre et højt fagligt niveau i afviklingen. I vinterhalvåret, når parken er lukket for almindelige gæster, vil du sammen med en kollega stå for afvikling af skoleforløb. Der gennemføres omkring 60 skoleforløb i vinterhalvåret, som I deles om at planlægge og afvikle. Derudover vil vinterperioden også være præget af forberedelse og planlægning af den kommende sæson, herunder optimering af drift, oplæring og oplevelsesindhold.
Stillingen kræver fleksibilitet og lyst til at arbejde, når vores gæster besøger os. Du skal derfor forvente at skulle arbejde i weekender, ferieperioder og på helligdage. Som udgangspunkt skal man forvente cirka to ugers sammenhængende sommerferie, da højsæsonen er parkens travleste periode.
Vi søger en profil, der:
- Har stærke driftsmæssige kompetencer og trives med ansvar i en operationel hverdag
- Kan bevare overblik og energi i travle perioder
- Motiveres af at få mennesker og oplevelser til at lykkedes
- Har lyst til at arbejde med oplæring og udvikling af sæsonpersonale
- Er serviceminded, handlekraftig og god til at samarbejde på tværs af teams
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider: du kan arbejde på hverdage, weekender og helligdage i sæsonåbningen (forventeligt hver anden weekend, pt. marts – oktober)
Dine primære arbejdsopgaver
- Daglig drift og koordinering af parkens attraktioner og undervisningsforløb
- Deltage i vagtberedskab og den daglige operationelle drift
- Oplæring af sæsonpersonale samt efterfølgende kvalitetssikring
- Overordnet ansvarlig for planlægning, afvikling og løbende udvikling af Universes undervisningsforløb både i vinterhalvåret og i åbensæsonen
- Bidrage til udvikling og driftsoptimering i oplevelsesområdet for at sikre en effektiv og behagelig gæsteoplevelse
- Samarbejde med øvrige afdelinger for at sikre den samlede gæsteoplevelse
Vi tilbyder dig
- En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor hver dag byder på faglige og personlige udfordringer.
- Et job hvor du får muligheden for at præge udviklingen og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil.
- En stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider
- Pensionsordning (11% firmabetalt, 2% egenbetaling).
- Sundhedsforsikring (PFA).
Medarbejderfordele
- Fri telefon og fri bredbånd.
- Eget sæsonkort til dig og din familie.
- Medarbejderrabatter i parken.
- Gratis adgang til attraktioner i Danmark.
- Og meget mere…
I Universe ønsker vi at fremme et diverst og inklusivt arbejdsmiljø, hvor vi har brug for mange forskellige ideer, synspunkter og styrker. Overvejer du at søge stillingen, men ikke føler du kan sætte flueben ved alle punkter i opslaget? Så vil vi alligevel opfordre dig til at søge jobbet uanset køn, baggrund, nationalitet og alder. Vi er nysgerrige på, hvordan du med din erfaring og din profil kan bidrage til stillingen og til Universe.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er søndag d. 14. juni 2026.
Vi afvikler 1. samtale i uge 25 og 2. samtale i uge 26. Samtalerne afholdes ved fysisk fremmøde i Universe.
Vi håber i øvrigt, at du bor i lokalområdet eller ønsker at flytte tættere på Als.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Oplevelsesleder Rikke Johannsen og 8881 9552.
Denne stilling er publiceret af Universe Science Park via jobnet.dk


