Naturforvaltning Klampenborg - Friluftsteam Naturstyrelsen
Naturstyrelsen Hovedstaden søger en studerende til studiejob – 15 timer ugentligt med arbejdsplads i Jægersborg Dyrehave. Du skal indgå i friluftsteamet og arbejde med behandling af tællerdata samt initiativer på natur- og friluftsområdet. Ideel kandidat er studerende på naturrelateret videregående uddannelse med stærke Excel-færdigheder, interesse for formidling af friluftstilbud og serviceorienteret tilgang. Ansøgningsfrist: 13. september 2026.
Studentermedhjælp stilling ved Naturstyrelsen, Hovedstaden - Klampenborg, Region Hovedstaden
- Klampenborg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. september 2026
- Oprettet: 21. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Naturstyrelsen Hovedstaden søger en studerende, som kan indgå i et friluftsteam, der står for drift og udvikling af natur- og friluftstilbud.
På enheden forvalter vi statens naturarealer omkring hovedstadsområdet – Blandt andet Vestskoven, Hareskoven, Naturpark Amager og Dyrehaven.
Vi er omkring 50 medarbejdere hvis primære arbejdsopgave er at forvalte naturen og tilbyde gode rammer til friluftsliv.
Find mere om os på naturstyrelsen.dk, på udinaturen.dk og vilderenatur.dk.
Din kerneopgave
bliver at være med til at klargøre og offentliggøre de tællerdata, som Naturstyrelsen løbende indsamler om, hvor mange, der benytter de statslige naturområder rundt om i Danmark.
Derudover vil du få til opgave at hjælpe med ved initiativer på natur- og friluftsområdet.
Din profil
Du er studerende på en af Skovskolens professionsbachelor-uddannelser eller anden tilsvarende videregående naturfaglig uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har flair for at arbejde struktureret med behandling af data og er velbevandret i at anvende Excel regneark.
- Ønsker at arbejde med friluftsområdet herunder formidling af de muligheder der er for det omkring Hovedstaden.
- Er serviceorienteret – og mestrer et venligt and hjælpende sprog i tekst og tale.
Vi tilbyder
Som ansat i Naturstyrelsen bliver du en del af en stor arbejdsplads med mange samarbejdsflader og vil indgå i vores friluftsteam på enheden.
Du får et alsidigt studiejob i et uformelt og positivt arbejdsmiljø i meget flotte rammer midt i Jægersborg Dyrehave.
Samtidig får du kollegaer, som er gode til at bruge hinanden både fagligt og kollegialt.
Du får udleveret PC, arbejdstelefon og arbejdsplads. Herudover er der adgang til tjenestebil, hvis du har erhvervet et kørekort, når arbejdsopgaverne tilsiger det. Dog har vi ikke et krav, om at du skal have kørekort.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrvelfærd, Naturstyrelsen, Hovedstaden med arbejdsplads på Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg.
Starttidspunktet er snarest muligt. Der er tale om et studiejob, som ophører, når du ikke længere er studerende.
Arbejdstiden er på 15 timer pr. uge og arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamener mv.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Schack på tlf. nr. 25 62 78 31 eller e-mail uls@nst.dk.
Sådan søger du studiejobbet
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse senest den 13. september 2026.
Denne stilling er publiceret af Naturstyrelsen, Hovedstaden via jobnet.dk


