Mødeforplejning Gentofte Hospital - Bæredygtig service

Gentofte Hospital søger en serviceminded kollega til mødeforplejningen. Du skal klargøre og levere mødeforplejning rundt på hospitalet, assistere med anretning og lettere køkkenopgaver samt hjælpe i café og kantine efter behov. Stillingen kræver ikke køkkenfaglig baggrund, men mødestabilitet, ansvar og positive samarbejdsevner. Tidsbegrænset fuldtidsjob, 37 timer ugentligt, mandag til fredag. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.

Cafemedarbejder stilling ved Gentofte Hospital, Region Hovedstaden

  • Gentofte, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. august 2026
  • Oprettet: 17. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Cafemedarbejder

Har du sabbatår og lyst til et aktivt job med service, gode kollegaer og masser af variation? Vi søger en serviceminded medarbejder til vores team på Gentofte Hospital. Stillingen er perfekt til dig, der har sabbatår, ønsker relevant erhvervserfaring eller blot har lyst til et spændende job i et travlt og godt arbejdsmiljø. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 18. december 2026, og vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

Hvem er vi?

I Ernæringsenheden på Gentofte Hospital driver vi café, kantine og mødeforplejning for hospitalets medarbejdere, patienter og pårørende. Vi er et engageret og positivt team, der hjælper hinanden på tværs af opgaverne. Vi arbejder hver dag med fokus på god service, bæredygtighed, økologi og at mindske madspild. Samtidig lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed, humor og fællesskab. Vores mødeforplejning servicerer hele hospitalet med alt fra morgenmad til frokost til møder og arrangementer. I caféen tilbyder vi lækre retter, frisk kaffe og god service til patienter, pårørende og personale. I kantinen servicerer vi dagligt 2000 kolleger med lækker frokost på både Herlev og Gentofte matriklen.

Hvad skal du lave?

Dine opgaver vil primært være:

  • Klargøring og levering af mødeforplejning rundt på hospitalet
  • Opfyldning, anretning og lettere køkkenopgaver
  • Hjælpe til i caféen og kantinen ved behov
  • Hjælpe ved særlige arrangementer, blandt andet til vores store juleevent for hospitalets medarbejdere
  • Sikre en god serviceoplevelse for vores gæster
  • Rengøring af arbejdsområder

Der vil være lette køkkenopgaver, men stillingen kræver ikke en køkkenfaglig baggrund.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har sabbatår eller søger et tidsbegrænset fuldtidsjob
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Trives med at opgaverne er forskellige fra dag til dag
  • Har lyst til at arbejde med service og mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Har et godt humør og bidrager positivt til fællesskabet

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra café, restaurant, detailhandel eller lignende, men det er ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job
  • Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, økologi og madhåndværk
  • God oplæring
  • En hverdag med variation og masser af kontakt til mennesker

Praktisk information

  • 37 timer om ugen – mandag til fredag.
  • Arbejdstid mellem kl. 06.00 og 16.00 efter vagtplan
  • Ansættelse hurtigst muligt
  • Tidsbegrænset ansættelse til og med 18. december 2026

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kantinechef Trine Finne på telefon 29 74 53 44 eller fra uge 35 Teamleder Jeanette Tietgen på telefon 20 48 68 64 imellem kl. 07.00-09.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Denne stilling er publiceret af Gentofte Hospital via jobnet.dk