Miljøvurdering Infrastruktur - Odense Sagsbehandler
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger en fuldmægtig eller specialkonsulent til miljøvurderingsområdet. Du skal drive miljøvurderings- og screeningssager fra ansøgning til afgørelse, koordinere faglige bidrag og sikre fremdrift i komplekse projekter. Proceskompetencer og analytisk arbejdsgang er vigtige. Relevant akademisk uddannelse og erfaring med myndighedsarbejde eller projektledelse er en fordel. Ansøgningsfrist: 23. september 2026.
Jurist stilling ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. september 2026
- Oprettet: 9. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Vil du være med til at sikre, at store projekter i Danmark bliver gennemført på et solidt miljømæssigt grundlag? Har du blik for proces, faglighed og fremdrift – og trives du med at skabe overblik i komplekse sager med mange interessenter? Så kan du være vores nye kollega på miljøvurderingsområdet.
I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger vi en fuldmægtig eller specialkonsulent til arbejdet med miljøvurdering af konkrete projekter.
Du kommer til at arbejde med blandt andet større anlægs- og infrastrukturprojekter, hvor påvirkningen af miljø og natur skal belyses grundigt, før projektet kan realiseres.
Din vigtigste opgave bliver at få miljøvurderingssager sikkert fra start til slut. Du behøver ikke være specialist i alle dele af miljøområdet, men du skal kunne drive en proces, skabe struktur, skelne mellem væsentlige og uvæsentlige forhold og bringe de rette fagligheder i spil.
Du får ansvar for komplekse sager
Som sagsbehandler får du en central rolle i den enkelte sag. Du planlægger processen, koordinerer de faglige bidrag og har dialog med blandt andre bygherrer, rådgivere, andre myndigheder og kolleger med miljøfaglig og juridisk viden.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- drive miljøvurderings- og screeningssager fra ansøgning til afgørelse
- planlægge sagsforløb, identificere centrale problemstillinger og sikre fremdrift
- koordinere bidrag fra miljøfaglige specialister
- gennemgå og vurdere materiale fra bygherrer og rådgivere
- have dialog med bygherrer, rådgivere og andre myndigheder
- udarbejde fagligt og forvaltningsmæssigt velfunderede afgørelserbidrage til at udvikle vores arbejdsgange på miljøvurderingsområdet.
Du får et stort selvstændigt ansvar for dine sager, samtidig med at du har kolleger at sparre med om proces, jura og miljøfaglige spørgsmål.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af enheden Miljøvurdering og Plan, hvor vi er omkring 50 medarbejdere fordelt på to kontorchefer og tre teamledere.
I enheden arbejder blandt andre biologer, geologer, geografer, generalister og jurister. Det tværfaglige samarbejde er centralt, fordi vores sager ofte rummer både naturfaglige, juridiske, tekniske og samfundsmæssige problemstillinger.
Hverdagen er præget af faglig sparring og samarbejde på tværs af teams. Vi bruger hinandens viden aktivt og hjælper hinanden med at få sagerne i mål. Tonen er uformel, og vi lægger vægt på både faglighed og et godt kollegaskab.
En opgave med betydning
Miljøvurdering ligger i krydsfeltet mellem miljøhensyn, myndighedsudøvelse og udviklingen af samfundets infrastruktur og arealanvendelse. Flere af vores sager har stor offentlig og politisk interesse og rummer hensyn, der skal vejes op mod hinanden.
Det gør arbejdet både udfordrende og meningsfuldt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre afgørende end din evne og lyst til at arbejde med komplekse miljø- og myndighedssager.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med miljøvurdering, offentlig forvaltning, myndighedsarbejde eller projektledelse.
Vi lægger især vægt på, hvis du:
- kan skabe struktur og fremdrift i komplekse projekter
- har gode projektleder- og proceskompetencer
- arbejder analytisk og kan sætte dig ind i omfattende fagligt materiale
- kan bevare overblikket over mange faglige spørgsmål og interessenter
- kommunikerer klart og præcist
- samarbejder godt og kan bringe forskellige fagligheder sammen
- har interesse for miljøområdet og arbejdet i en politisk ledet organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast med tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelse sker som fuldmægtig eller specialkonsulent efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.
Dit tjenestested bliver Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jakob Qvortrup Christensen på tlf. 2045 0746 teamleder Konstantin Andoni Davidsen på tlf. 2380 7493.
Sådan søger du
Du søger stillingen elektronisk ved at sende dit CV og relevante eksamenspapirer senest onsdag den 23. september kl. 12.00.
Vi opfordrer dig til i dit CV at beskrive din motivation for stillingen og fremhæver de erfaringer og kompetencer, du kan bringe i spil. Derudover indeholder ansøgningsmodulet disse tre spørgsmål, som vi vil bede dig besvare:
- Hvad motiverer dig og hvorfor søger du præcis denne stilling?
- Hvad har du lavet tidligere, som du har været særlig stolt af?
- Hvem er du i en samarbejdsrelation?
Vi forventer at afholde samtaler fredag 25. september henblik på tiltrædelse snarest muligt.
OBS! Bemærk den korte tid mellem ansøgningsfrist og selve samtalen.
Denne stilling er publiceret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C via jobnet.dk

