Militær Fysioterapeut Nykøbing Sj - Specialoperationer

Marinestation Kongsøre søger en fysioterapeut til nyoprettet Human Performance sektion. Du skal diagnosticere og behandle skade- og smerteproblematikker, gennemføre periodisk screening af personel samt udarbejde træningsplaner. Erfaring fra elitesport eller Forsvar er ønsket. Tidsbegrænset projektansættelse til udgangen af 2027. Ansøgningsfristen er 25. juni 2026.

Fysioterapeut stilling ved Marinestation Kongsøre - Nykøbing Sj, Region Sjælland

  • Nykøbing Sj, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
  • Oprettet: 12. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Bliv en del af Frømandskorpsets nyoprettede Human Performance sektion, der skal understøtte opbygning og vedligeholdelse af kampkraft og operativ parathed hos den enkelte medarbejder.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse med start hurtigst muligt til udgangen af 2027.

Om os

Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre skov ved Isefjorden. Vi har et unikt fællesskab kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i Frømandskorpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner i internationalt såvel som i nationalt regi.

Frømandskorpsets stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Om stillingen

Som sundhedsprofessionel ved Frømandskorpset vil du indgå i et Human Performance team med andre fagligheder, der fælles arbejder med at understøtte opbygning og vedligeholdelse af kampkraft og operativ parathed hos den enkelte medarbejder. Du kommer til at koordinere dine aktiviteter med teamets øvrige medlemmer og relevante interessenter ved enheden med fokus på skade- og smerteproblematikker.

Human performance teamet er under opbygning og udvikling, som du selv får mulighed for at sætte dit præg på. Stillingen indeholder følgende primære opgaver:

  • Gennemføre periodisk test og screening af personel ved enheden samt individuel konsultation/undersøgelse efter personlige henvendelse.
  • Diagnosticere problematikker og gennemføre forebyggende behandling, genoptræning eller henvisning til anden fagperson for eventuel undersøgelse eller behandling.
  • Ved henvisning til anden fagperson eventuelt deltage i konsultation for optimering af forløb, samt modtage personellet fra eksterne behandlingsforløb og tilrettelægge og supervisere tilbagevenden til funktionsniveau.
  • Gennemføre forebyggende træning på gruppeniveau.
  • Udarbejde træningsplaner, yde rådgivning og støtte personel i forbindelse med fysisk træning i samarbejde med øvrige medarbejdere i Human Performance teamet. Herunder tilrettelægge den fysiske træning i forhold til FKP årshjul, og den enkeltes behov med periodisering i forhold til operationer, øvelser og tjenesterejser.
  • Dokumentere, analysere og fremvise status og udviklingsforløb for smerte- og skadesproblematikker ved sektioner og afdelinger.
  • Bidrage til studie- og udvikling af fagområdet både ved myndigheden og Forsvaret ved at:
    • deltage i møder/arbejdsgrupper/fora med andre relevante fagpersoner i Forsvaret (eks. Center for Militær Fysisk Trænings fysioterapeuter)
    • deltage i besøg ved internationale samarbejdspartnere med Human Performance programmer
    • deltage ved relevante kurser, workshops, konferencer, symposier, seminar, messer og lignende nationalt og internationalt
  • Med afsæt i ovenstående at opdatere og udvikle protokoller og procedurer samt tilpasse materielpakke til varetagelse af opgaven.

Om dig

Du er færdiguddannet sundhedsprofessionel som eksempelvis fysioterapeut, osteopat eller tilsvarende og foretrukket med en idrætsfaglig overbygning. Du har praktisk erfaring med virket gerne fra elitesportsniveau og/eller Forsvaret og gerne med erfaringer i samarbejde med eks. læger og fysiske trænere.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med mobilitets/bevægelses træning som fx Yoga.

Hvis du ikke er uddannet i Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning, skal du forvente, at skulle gennemføre et eller flere af Forsvarets uddannelser af fysiske trænere.

Du skal kunne arbejde med afsæt i evidensbaseret, fagfællebedømt litteratur og best pracsis indenfor fagområdet med bevidsthed om hvornår og hvorfor, hvis disse ikke følges.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse med start hurtigst muligt til udgangen af 2027.

Dit daglige arbejdssted er Odsherred.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OK T.A. Kilen på mail: fkp-chtg@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Frømandskorpset

Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.

Denne stilling er publiceret af Marinestation Kongsøre via jobnet.dk