Microsoft 365 Specialist søges til Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning søger en Microsoft 365 Specialist med solid erfaring inden for administration og konfiguration af Microsoft 365, herunder Power Platform og IT-sikkerhed. Den ideelle kandidat er udadvendt, ansvarlig og engageret, brænder for bæredygtighed og ønsker at styrke samarbejdet i organisationen.
IT specialist stilling ved Aalborg Forsyning - Vodskov, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 3. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 18. februar 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT specialist
Vil du arbejde med Microsoft 365 i dybden og være med til at gøre hverdagen lettere og smartere for vores brugere? Så er du måske vores nye kollega.
Aalborg Forsyning søger lige nu en engageret og teknisk Microsoft 365 specialist. Du vil blive en del af vores IT-Driftsteam på 10 medarbejdere, der hver dag arbejder for at udvikle og vedligeholde vores IT-platform for medarbejderne i Aalborg Forsyning. IT-drift er en del af Koncern IT, som pt. består af ca. 50 medarbejdere.
Jobbet
I det daglige kommer du til at arbejde bredt med administration og konfiguration af hele Microsoft 365‑universet, herunder SharePoint Online, OneDrive, Teams og Copilot, hvor du sikrer, at platformen fungerer optimalt og udvikles i takt med vores behov. Du vil også håndtere 2nd og 3rd level support og fejlfinding på komplekse problemstillinger, og dermed være en vigtig go‑to ressource, når teknologien driller. Rollen indebærer desuden aktiv udvikling i Power Platform, hvor du bidrager til smartere processer og automatiseringer, der gør hverdagen mere effektiv for organisationen.
Du bliver en naturlig deltager i projekter om migreringer, nye funktioner og implementering af best practices, og du spiller en central rolle i at vurdere nye muligheder i Microsoft 365 og omsætte dem til konkret værdi. Samtidig bliver du en efterspurgt sparringspartner for både ledelse og teams, hvor du rådgiver om, hvordan teknologien bedst understøtter forretningen. Dokumentation, vedligeholdelse af vores interne viden og deltagelse i drift og overvågning af miljøerne er også en vigtig del af jobbet, så vi hele tiden sikrer en robust og velfungerende platform.
Om dig
Du har en relevant uddannelse (f.eks. datamatiker eller IT-teknolog) og gerne med relevante Microsoft certificeringer. Du taler dansk og engelsk og har stærke kompetencer inden for IT-infrastruktur. Som person er du udadvendt og tager ansvar. Du er god til at planlægge og prioritere opgaver, skabe gode relationer og trives i en udadvendt rolle med kommunikation og samarbejde på tværs af faggrupper. Du har en engageret, nysgerrig og positiv tilgang til arbejdet og bidrager til den gode stemning i teamet.
Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring med Microsoft 365 og tilhørende services
- Har erfaring med brugen af Power Platformen / Power Apps
- Har erfaring med opsætning og governance af Microsoft 365 Copilot
- Har praktisk erfaring med Azure og Entra ID
- Har generel forståelse for IT-sikkerhed, governance og compliance
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Er god til at kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske brugere
Det er desuden en fordel, hvis du også har erfaring med:
- WorkPoint 365
- Microsoft Purview
- PowerShell scripting
- Hybrid-miljøer
Vi tilbyder
En stilling med stor selvstændighed og gode muligheder for faglig og personlig
udvikling i et uhøjtideligt og tværfagligt miljø med gode kolleger, der tror på det de laver
og som gør en forskel i en varieret hverdag.
Vi lægger vægt på at uddanne vores medarbejdere, så de hele tiden har de rette
kompetencer. Du vil blive en del af en virksomhed hvor IT-sikkerhed har høj prioritet og
der er fuld opbakning fra virksomhedens øverste ledelse.
Vi er en arbejdsplads der er præget af engagement og godt humør. Vi har fokus på
samarbejde, arbejdsmiljø, videndeling og fleksibilitet. Derudover kan vi tilbyde gode
medarbejderforhold med bl.a. fleksibel arbejdstid, en aktiv personaleforening og en god
kantine.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde en, sikkerhedsgodkendelse i henhold til gældende regler. Dette indebærer blandt andet identitets- og CV-kontrol.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en SMS til Teamleder IT-Drift Torsten Nørgaard Thomsen på telefon 41722199, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Aalborg Forsyning
Fakta om Aalborg Forsyning
- 500 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
Denne stilling er publiceret af Aalborg Forsyning via jobnet.dk

