Matematik & Dansk Indskoling - Ballerup Profilskole

Baltorpskolen afd. Rugvænget søger en dansk- eller matematiklærer til indskolingen. Du skal have læreruddannelse og kunne undervise i disse fag; erfaring inden for musik, madkundskab, idræt, DSA eller HDS er en fordel. Vigtige opgaver omfatter undervisning, skole-hjem-samarbejde og kollegialt arbejde om inklusion. Du skal have relationskompetence og vilje til samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Ansøgningsfrist: 13. april 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Er du uddannet lærer, og kan du undervise i dansk eller matematik i indskolingen? Så er det netop dig vi har brug for på Rugvænget! Du må også meget gerne have undervisningskompetencer inden for musik, madkundskab, idræt, DSA eller HDS.

Og har du samtidig lyst til en hverdag omgivet af vidunderlige, skønne børn og kolleger? Så skal du kigge med her.

Dine vigtigste opgaver

  • Undervisning i indskolingen
  • Skole-hjem-samarbejde
  • Samarbejde med kolleger om undervisning og inklusion.

Dine kompetencer

  • Blik for den enkelte elev – Hos os tror vi på, at alle børn gør, hvad de kan, mens vi som professionelle skaber rammer og struktur, som gør, at de kan lykkes, de lærer og udvikler sig
  • En stærk relationskompetence – At du bevidst arbejder med relationsdannelse og forstår vigtigheden af din relation til børnene og betydningen for deres udviklings- og læringsmuligheder
  • Viljen og lyst til samarbejde – Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor samarbejdet skaber trivsel og øger fagligheden hos voksne og børn
  • Du er uddannet lærer.

Det får du hos os

  • En mentor det første år – Vi ønsker, du kommer godt fra start og får en sparringspartner
  • En skole med mange muligheder – På sigt er det muligt at blive en del af vores vejlederkorps i skolens PLC eller udnytte de gode samarbejder, vi har med erhvervslivet i kommunen.
  • Et stærkt socialt fællesskab – Vi prioriterer trivsel og plads til sjov. Vi har løbende sociale arrangementer og det gode kollegaskab vægtes højt
  • Et stort fagligt fællesskab – Hvor vi tit mødes i faglige fællesskaber i afdelingen eller på tværs af matriklerne.

Hvem er vi

I indskolingen vil du blive en del af et afdelingsteam og et lærerkollegium, der brænder for at gøre en forskel for vores elever. En afdeling fyldt med hjerterum. Vi prioriterer årgangssamarbejdet og har ugentlige skemalagte teammøder på årgangene.

BALTORPSKOLEN – PROFILSKOLE

Vil du vide mere

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. august 2026.

Der er mulighed for at det bliver tidligere, hvis kandidaten også er interesseret i det.

Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 23. april 2026.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stillingen.

Ansøgningsfrist: 13 april 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk