Lungemedicin Sygeplejerske Holbæk - Spirometri

Region Sjælland søger en autoriseret sygeplejerske til Lungemedicinsk Ambulatorium på Holbæk Sygehus. Du skal have erfaring fra lungemedicinsk speciale, ambulatorium eller kroniske patientforløb. Stillingen omfatter selvstændige sygeplejefaglige konsultationer, patientvejledning, lungefunktionsundersøgelser og opfølgning af patienter. Du arbejder på hverdage i ambulatoriet og weekendvagter i sengeafsnit. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Holbæk, Region Sjælland

  • Holbæk, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 29. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Har du lyst til at arbejde med ambulante patientforløb og være med til at udvikle et lungemedicinsk ambulatorium i vækst?

I forbindelse med BASS – Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer – udvider vi Lungemedicinsk Ambulatorium på Holbæk Sygehus. Derfor søger vi en erfaren og engageret sygeplejerske, som har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores patientforløb, faglighed og arbejdsgange.

Du bliver en del af et ambulatorium, hvor der er mulighed for både at arbejde selvstændigt med sygeplejefaglige konsultationer og være med til at forme fremtidens lungemedicinske tilbud på Holbæk Sygehus.

Stillingen er primært placeret i ambulatoriet på hverdage og kombineres med weekendvagter i et sengeafsnit under Medicin 1.

Som sygeplejerske i Lungemedicinsk Ambulatorium får du en varieret arbejdsdag med selvstændige konsultationer, undersøgelser, patientvejledning og tæt tværfagligt samarbejde.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Selvstændige sygeplejefaglige konsultationer og opfølgningsforløb
  • Vurdering af patientens symptomer, funktionsniveau og behov for sygeplejefaglige indsatser
  • Vejledning af patienter og pårørende om lungesygdom, behandling og mestring af hverdagen
  • Oplæring i inhalationsmedicin og kontrol af inhalationsteknik
  • Spirometri og øvrige lungefunktionsundersøgelser
  • Udvidede lungefunktionsundersøgelser og metakolintest efter oplæring
  • Opstart og kontrol af iltbehandling
  • Opfølgning af patienter i hjemme-NIV
  • Telefoniske og eventuelt virtuelle konsultationer
  • Observation og handling ved ændringer i patientens respiratoriske tilstand
  • Dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Registrering og kvalitetsopfølgning i relevante kliniske databaser
  • Koordinering af patientforløb på tværs af faggrupper, afdelinger og hospitaler
  • Udvikling og kvalitetssikring af ambulatoriets arbejdsgange og patientforløb

Lungemedicinsk Ambulatorium er organisatorisk en del af Medicin 1 på Holbæk Sygehus. Vi varetager udredning, behandling og opfølgning af patienter med forskellige lungemedicinske sygdomme, herunder blandt andet KOL, astma og respirationsproblemer.

Ambulatoriet arbejder blandt andet med:

  • Lungefunktionsundersøgelser
  • Udvidede lungefunktionsundersøgelser
  • Metakolintest
  • KOL- og astmaforløb
  • Registrering i Dansk Register for KOL og astma
  • Iltkontroller
  • Opstart og opfølgning på hjemmeilt
  • Opfølgning af patienter i hjemme-NIV

Vi udvider vores aktivitet og medarbejdergruppe. Du bliver derfor ikke blot en del af den daglige drift, men får også mulighed for at bidrage til udviklingen af ambulatoriets faglighed, kapacitet og arbejdsgange.

Som led i Region Sjællands udviklingsprogram BASS – Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer – styrkes det lungemedicinske speciale på tværs af hospitalerne. Formålet er at skabe stærke faglige miljøer, bedre muligheder for rekruttering og sammenhængende patientforløb med behandling tæt på patienterne.

Det er planlagt, at det lægefaglige ansvar for Lungemedicinsk Ambulatorium på Holbæk Sygehus overgår til Midt- og Vestsjællands Hospital i efteråret 2026. Plejepersonalet og sekretærfunktionen vil fortsat være ansat og organisatorisk forankret i Medicin 1 på Holbæk Sygehus.

Du bliver således en del af Medicin 1 med daglig arbejdsplads på Holbæk Sygehus og kommer samtidig til at indgå i et tæt samarbejde med de lungemedicinske læger på Midt- og Vestsjællands Hospital.

Den kommende organisering giver mulighed for at udvikle nye samarbejdsformer og skabe sammenhængende patientforløb på tværs af organisatoriske rammer.

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har erfaring fra det lungemedicinske speciale
  • Har erfaring fra et ambulatorium, medicinsk sengeafsnit eller med kroniske patientforløb
  • Trives med selvstændige konsultationer og sygeplejefaglige vurderinger
  • Har interesse for patientundervisning og vejledning
  • Kan skabe tryghed for patienter, der lever med kronisk sygdom og åndenød
  • Arbejder struktureret og kan prioritere i en hverdag med forskellige opgaver
  • Har blik for sammenhæng og koordinering i patientforløbet
  • Har lyst til at lære nye undersøgelser og funktioner
  • Bidrager aktivt til udvikling og kvalitetssikring
  • Trives i et tæt tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
  • Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet og det gode arbejdsmiljø

Stillingen er primært placeret i Lungemedicinsk Ambulatorium på hverdage og indebærer desuden weekendvagter i et sengeafsnit under Medicin 1.

I weekendvagterne indgår du i plejen og behandlingen af de indlagte medicinske patienter og bidrager med sygeplejefaglige vurderinger, observation, medicinhåndtering, koordinering og planlægning af patientforløb.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et lungemedicinsk ambulatorium, der udvider
  • Mulighed for at præge udviklingen af ambulatoriet og sygeplejen
  • Selvstændige og varierede sygeplejefaglige opgaver
  • Grundig introduktion og individuelt tilrettelagt oplæring
  • Mulighed for oplæring i specialiserede lungemedicinske undersøgelser
  • Tæt faglig sparring med sygeplejersker, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • Samarbejde på tværs af Holbæk Sygehus og Midt- og Vestsjællands Hospital
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på faglighed, ordentlighed og udvikling
  • Arbejde i ambulatoriet på hverdage kombineret med weekendvagter i et sengeafsnit

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Du er meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Anette Laursen på 51737519, hvis du vil høre mere om stillingen, ambulatoriet eller den kommende organisering.

Opstart 1.11.2026 eller efter aftale.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk