Aftenvagt Sygeplejerske Demenspleje - Nærum

Rudersdal Kommune søger en autoriseret sygeplejerske til rollen som ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt på Plejehjem Byageren. Du bliver den sygeplejefaglige nøgleperson i aftentimerne med ansvar for koordinering og faglig kvalitet på tværs af husets to afdelinger. Stillingen omfatter medicinhåndtering, dokumentation og faglig sparring for aftenvagtens medarbejdere. Du skal være initiativrig, kunne skabe overblik i travle situationer og bidrage til trygge forløb for beboere. Ansøgningsfrist: 30. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Rudersdal Kommune - Nærum, Region Hovedstaden

  • Nærum, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 30. august 2026
  • Oprettet: 29. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Vil du være den sygeplejefaglige nøgleperson i aftentimerne og gøre en forskel for både beboere, pårørende og kolleger?

Plejehjem Byageren søger vi en engageret sygeplejerske til en nyoprettet funktion som ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt. Du får en central rolle på tværs af hele huset med fokus på sygeplejefaglig kvalitet, helhedspleje, koordinering og sammenhæng mellem dag-, aften- og nattevagt.

Som ansvarshavende sygeplejerske er du den sygeplejefaglige nøgleperson i aftenvagten. Sammen med aftenens gruppekoordinator dækker du hele Byageren og sikrer koordinering, faglig sparring og sammenhæng på tværs af husets to afdelinger.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid i aftenvagt (28,51 timer/uge) med arbejdstid kl. 14.45-23.00. Vi er fleksible i forhold til vagtplanlægning og arbejdsdage, men stillingen indebærer som udgangspunkt arbejde hver anden weekend.

Du får en vigtig rolle i at sikre kvalitet og sammenhæng i beboernes forløb og være en faglig støtte for medarbejderne i aftenvagten.

Dine vigtigste opgaver:

  • sikre høj sygeplejefaglig kvalitet i aftenvagten
  • koordinere og prioritere opgaver på tværs af huset
  • understøtte medicinhåndtering og dokumentation i Nexus
  • være faglig sparringspartner for medarbejderne i aftenvagten
  • sikre sammenhæng i komplekse borgerforløb
  • bidrage til trygge og værdige forløb, herunder palliation og demenspleje
  • samarbejde med beboere, familier og relevante samarbejdspartnere
  • indgå i helhedsplejen i relevant omfang

Vi søger dig, der:

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har interesse for ældreområdet
  • kan skabe overblik og prioritere i en travl hverdag
  • kommunikerer tydeligt og anerkendende
  • tager ansvar og bidrager til tryghed for beboere og kolleger
  • trives med samarbejde og koordinering på tværs
  • bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab

På Byageren bliver du en del af et velfungerende plejecenter med engagerede medarbejdere, gode relationer til beboere og familier og høje faglige ambitioner. Du får stor indflydelse på den sygeplejefaglige kvalitet og mulighed for at sætte dit præg på en ny funktion i huset. Derudover kan vi tilbyde opbakning fra en nærværende ledelse samt en tryg opstart med en god introduktion til stillingen.

Plejecenter Byageren er et moderne, lavt byggeri med masser af lysindfald og et hjemligt udtryk. Dertil kommer en dejlig skærmet have, træningsfaciliteter og en lys fællessal med plads til aktiviteter og fællesarrangementer. Vi har også en bus og en el-dobbeltcykel samt indimellem kæledyr på besøg. Der er kort afstand til motorvejen, gratis parkering og gode forbindelser til offentlig transport.

Plejecentret rummer 72 lejligheder fordelt på to afdelinger på hver sin etage. Hver afdeling har tre hyggelige leve-bo-enheder med fælles køkken, spise- og dagligstue.

Selvom vi er organiseret i to afdelinger, ser vi Byageren som ét hus, hvor ledere, gruppekoordinatorer og medarbejdere hjælper og støtter hinanden på tværs. Hele huset understøttes af sygeplejersker, ergoterapeut, sekretær, pedel og en vagtplanlægger.

#1 Vi har et stærkt borgerblik

#2 Vi har fælles mål og ansvar

#3 Vi arbejder sammen på tværs

#4 Vi bygger vores organisation på tillid

#5 Vi er ambitiøse og har mod på at prøve nyt

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge os, har vi drop-in samtaler den 25. august kl. 11-14 og den 27. august kl. 12-15. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Sander Andersen på telefon 72 68 38 53 eller afdelingsleder Anne-Marie Schlüter på telefon 72 68 38 56 (dog ikke i uge 32). Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk