Lungemedicin Administratør Hjørring - Regionshospital
Regionshospital Nordjylland søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Medicinsk Sekretariat med tilknytning til lungemedicinsk speciale. Du skal håndtere en bred administrativ funktion omfattende booking, koordinering af patientforløb, registrering og korrespondance. Stillingen kræver godkendt uddannelse, faglig styrke inden for IT og registrering, samt evne til selvstændige beslutninger. Du arbejder dagstid i et tværfagligt miljø med fokus på sammenhængende patientforløb. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Lægesekretær stilling ved Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Region Nordjylland
- Hjørring, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 7. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lægesekretær
Vil du være vores nye kollega i Lungemedicinsk sekretariat? Har du lyst til en bred sundhedsadministrativ stilling i et spændende speciale – og motiveres du af at være med til at udvikle arbejdsgange og skabe gode patientforløb? Vi søger en engageret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til medicinsk sekretariat, Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland med primær tilknytning til lungemedicinsk speciale. Vi søger dig, der trives med en bred opgaveportefølje, har blik for sammenhængende patientforløb og har lyst til at arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper. Medicinsk Afdeling har i alt ca. 30 sekretærer, som alle er inddelt i mindre teams opdelt efter specialer. Stillingen er ren dag tid. Mødetid vil typisk være i tidsrummet kl. 7.30-15.30. Alle sekretærer (med undtagelse af det reumatologiske team og sportsmedicinsk team) er samlet ét sted væk fra sengeafdelingerne og ambulatorierne. Dette giver dels mulighed for faglige og kollegiale arbejdsfællesskaber i sekretærgruppen, dels færre forstyrrelser. Der er dog arbejdsrul, hvor man dækker en reception/telefon for sengeafdelingen. I medicinsk sekretariat arbejder vi med arbejdskort, hvilket både hjælper med prioritering af opgaverne, samt gør det overskueligt, hvis der er behov for hjælp i andre teams. Vi har indført talegenkendelse, hvilket betyder, at den traditionelle skriveopgave er minimal.
En bred administrativ funktion
Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator bliver du en central del af den daglige drift og koordinering omkring patienterne. Opgaverne vil være varierede og kan blandt andet omfatte:
- Booking, indkaldelse og koordinering af patientforløb
- Registrering og administrativ opfølgning på patientforløb
- Telefonisk og skriftlig kontakt med patienter og samarbejdspartnere
- Håndtering af korrespondancer, breve og øvrige dokumentationsopgaver
- Koordinering på tværs af faggrupper og funktioner
- Understøttelse af ambulatorier
- Arbejde med kvalitets- og afviklingslister
- Administrative opgaver knyttet til henvisninger, visitation og opfølgning
- Løbende udvikling og forbedring af administrative arbejdsgange.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at blive registreringsansvarlig
- En bred og varieret administrativ funktion
- Mulighed for både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde
- Et spændende fagområde
- Mulighed for at præge egne opgaver i takt med at dine kompetencer og interesser udvikles
- Mulighed for at være med til at udvikle nye administrative arbejdsgange
- Et tværfagligt miljø, hvor den administrative funktion er en vigtig del af det samlede patientforløb
- En arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
- En arbejdsplads med høj kvalitet og gode udviklingsmuligheder
- God og humoristisk omgangstone
Hvad søger vi
- Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og SAL/HK
- Du er dygtig og skarp, både fagligt og personligt. Der er mange forskelligartede opgaver på afdelingen
- Du er fagligt stærk, er glad for IT, og er dygtig til registrering
- Du er hurtigt tænkende, og kan tage selvstændige beslutninger uden at gå på kompromis med fagligheden
- Du har overblik og talent for at udnytte alle tilstedeværende ressourcer bedst muligt til gavn for både patienter og samarbejdspartnere
- Du er fleksibel og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Du prioriterer kvalitet i arbejdet, og har altid fokus på det gode patientforløb, da patienterne, lægerne og sygeplejerskerne er afhængige af netop dig og dit arbejde
- Du har lyst til at bidrage aktivt til vores fælles arbejdsmiljø, da arbejdsmiljøet betyder rigtigt meget for os
- Du er interesseret i at deltage i uddannelse af vores studerende
Afdelingsprofil:
Medicinsk Afdeling udreder, behandler og plejer patienter med medicinske sygdomme og består af sengeafsnit og ambulatorier, alle, undtaget Sportsmedicinsk, som er i Frederikshavn, placeret på matriklen i Hjørring. Afdelingen dækker lungemedicin, medicinske mave-tarm-sygdomme, ældremedicin, almen medicin, medicinske gigt-og rygsygdomme, Team for Lindrende Behandling, Diagnostisk Center samt et Sportsmedicinsk Center.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist: Mandag den 21. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Fredag den 25. september 2026. Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om Medicinsk Sekretariat, er du meget velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ Chef Anvør Schneider-Abrahamsen på telefon 23 81 44 19 eller teamkoordinator Rebecca Karlsson 97 64 08 82.
Denne stilling er publiceret af Regionshospital Nordjylland, Hjørring via jobnet.dk

