Sundhedsadministrativ Koordinator - Odense Universitets Hospital

Odense Universitets Hospital søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Du skal være uddannet inden for faget og have erfaring med patientkontakt og administrative opgaver. Stillingen omfatter reception, booking af kontroltider, koordinering af patientforløb og registreringsopgaver. Du arbejder i makkerpar, hvor I deler receptionsopgaver og administrative arbejde. Kandidaten skal være serviceminded, kommunikativ og kunne bevare overblikket under højt tempo. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.

Lægesekretær stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. september 2026
  • Oprettet: 1. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Lægesekretær



Vil du være det første smil, patienten møder i vores afdeling? Har du lyst til nye udfordringer, og kunne du tænke dig at blive en del af sekretærgruppen i Ortopædkirurgisk Afdeling O på OUH? Så har vi måske den helt rigtige stilling til dig. Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, som har lyst til en alsidig hverdag med både patientkontakt, receptionsopgaver og administrative opgaver. Du bliver en del af et makkerpar, hvor I sammen har ansvaret for at få receptionen og de tilknyttede administrative opgaver til at fungere. Som udgangspunkt bemander en af jer receptionen alene, mens den anden har en administrativ dag. I hjælper hinanden i løbet af dagen og dækker blandt andet ind ved frokost, pauser og ved behov. Når du ikke sidder i receptionen, har du en administrativ dag, hvor du arbejder med forskellige opgaver i sekretariatet. Det giver dig en varieret arbejdsdag, hvor du både har tæt kontakt med patienter og kolleger og mulighed for at fordybe dig i administrative opgaver. I receptionen er du ofte den første person, vores patienter møder, når de kommer i ambulatoriet. Du er derfor en vigtig del af patientens første møde med afdelingen, og det er vigtigt for os, at du er imødekommende, serviceminded og har lyst til at hjælpe – også når tempoet er højt. Der kommer dagligt mange patienter gennem Ortopædkirurgisk Ambulatorium, så du skal trives med en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor der ofte kommer nye opgaver til undervejs. Du skal kunne bevare overblikket, være god til at prioritere og samtidig møde patienter og kolleger med et smil. Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse 01.11.26.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Modtagelse og vejledning af patienter i receptionen
  • Booking af kontroltider
  • Koordinering af patientens forløb på dagen
  • Bestilling af transport og tolke
  • Hjælpe og vejledning til patienter om befordring
  • Registreringsopgaver
  • Klargøring og gennemgang af dagens ambulatorier
  • Besvarelse af forespørgsler fra patienter og samarbejdspartnere
  • Opfølgning på røntgenkonference
  • Administrative opgaver for plejegruppen
  • Øvrige administrative og ad hoc-opgaver i sekretariatet

Vi søger dig, som

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har lyst til at arbejde med både patientkontakt og administrative opgaver
  • Har flair for IT og gerne erfaring med patientrelaterede opgaver
  • Er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig ser værdien i et tæt makkerskab
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • Er kvalitetsbevidst og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst
  • Bidrager aktivt til et godt socialt arbejdsmiljø
  • Er mødestabil og har en positiv tilgang til både kolleger, patienter og arbejdsopgaver

Vi kan tilbyde dig

  • En alsidig stilling med en god kombination af receptions- og administrative opgaver
  • Et tæt makkerskab, hvor I sammen er med til at planlægge og få hverdagen til at fungere
  • En grundig oplæring i receptionens funktioner og de administrative arbejdsopgaver
  • Et godt og tæt tværfagligt samarbejde med læger, plejegruppe og sekretærer
  • Et selvkørende sekretærteam med mulighed for medindflydelse på arbejdsdagen
  • Et alsidigt job med mange forskellige opgaver og en hverdag, der sjældent er ens
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på hjælpsomhed, samarbejde og godt humør
  • Sociale arrangementer i løbet af året

Lidt om Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk Afdeling varetager diagnostik, behandling og efterkontrol af patienter med sygdomme, der kræver kirurgi på både højtspecialiseret, regions- og hovedfunktionsniveau. Afdelingen er delt op i ni specialer. Der udføres operationer på to matrikler: Svendborg og Odense. Der er sengeafsnit og ambulatorieaktivitet i både Odense og Svendborg. Vi er en stor dynamisk sekretærgruppe fordelt på begge matrikler. Samlet er der ansat 45 sekretærer, hvor de 10 arbejder sammen i et team i Svendborg.

Vil du vide mere om stillingen

Er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Charlotte Gram tlf. 6541 2291 eller sekretariatsleder Maria Sølvberg, tlf. 2961 6446. Du må også meget gerne komme forbi og se afdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension under Sundhedsadministrativt personale (overenskomst 32.09.1) i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Til din ansøgning bedes vedhæftet

  • CV
  • Dokumentation for lægesekretæruddannelsen eller sundhedsadministrativ koordinator uddannelsen samt evt. andre uddannelser
  • Relevante udtalelser fra tidligere ansættelser eller oplysning om, hvorfra referencer kan indhentes

Ansøgningsfristen er den 17.09.26

Samtaler forventes afholdt i uge 39

Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor patientkontakt, service, samarbejde og administrative opgaver går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk