Luftfartskontrollant København V - Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen søger to nye kollegaer til Flyvepladsteamet: én til groundhandling og én til aeronautiske data. Du får en central rolle i tilsyn og godkendelser og bliver del af et fagligt stærkt miljø med ingeniører, piloter og jurister. Du skal arbejde analytisk og struktureret med tekniske dokumenter, formulere dig klart på dansk og engelsk samt samarbejde på tværs af organisatoriske grænseflader. Relevant videregående uddannelse eller praktisk erfaring inden for luftfart, teknik eller geodata er vigtig. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Flyveleder stilling ved Trafikstyrelsen - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 1. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Flyveleder
Vi søger to nye kollegaer til Flyvepladsteamet i Trafikstyrelsen: én profil til groundhandling og én profil til området for aeronautiske data. Fælles for begge stillinger er, at du får en central rolle i vores tilsyn og godkendelser og bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi omsætter komplekse regler til sikker og effektiv luftfart.
Velkommen til Flyvepladsteamet
Vi er ca. 24 kolleger med forskellige faglige baggrunde – bl.a. ingeniører, piloter og jurister. Vi arbejder med lufthavnsinfrastruktur, aeronautiske data, groundhandling, luftfartshindringer, tilsyn og godkendelser efter EU-, ICAO- og nationale regler.
For at styrke vores opgaveløsning søger vi nu to nye profiler, der vil være med til at gøre en konkret forskel for sikkerheden i dansk luftfart: En profil til groundhandlingområdet og en erfaren specialist, der kan sætte retning for arbejdet med aeronautiske data og drive komplekse opgaver på tværs af faglige og organisatoriske grænseflader.
Sådan bliver din hverdag hos os
Din opgaveportefølje bliver sammensat efter din profil og erfaring. Begge roller indebærer myndighedsarbejde, tæt dialog med branchen og samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer.
Team Flyvepladser er en enhed, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs, er engageret i vores opgaver, hjælper hinanden i hverdagen og har plads til hygge og socialt samvær.
Groundhandlingprofilen
- Onboarding af branchen i de nye regler og opgaver på groundhandling
- Arbejde med implementering og anvendelse af de nye regler på groundhandlingområdet.
- Føre tilsyn med groundhandlingvirksomheder og lufthavne samt vejlede branchen.
- Forberede, gennemføre og følge op på tilsyn i tæt samarbejde med interne og eksterne parter.
Dataprofilen
- Varetage tilsyns- og godkendelsesopgaver efter forordning 139/2014 (flyvepladsforordningen) med særligt fokus på aeronautiske data, herunder opfølgning på og afslutning af tidligere identificerede forhold i lufthavne under tilsyn.
- Arbejde med AIS/AIP, digitalisering af flyveplads- og hindringsdata, OLS/hindringsplaner og datakvalitet.
- Bidrage til at skabe struktur i datastrømme og sikre datakvalitet, herunder afklare ansvar, dataejerskab og datakrav samt arbejde med grænsefladerne til forordning 2017/373 (krav til lufttrafiktjenester og aeronautiske informationer og data).
- Drive tværgående dataopgaver i samarbejde med bl.a. andre kontorer i Trafikstyrelsen, Naviair, flyvepladsoperatører og andre myndigheder.
Rejseaktivitet i jobbet afhænger af din opgaveportefølje og vil primært være til lufthavne i Danmark.
Din onboarding kombinerer kurser, sidemandsoplæring og konkrete opgaver og tilpasses din baggrund og erfaring. På groundhandlingområdet forventes de første selvstændige tilsyn fra marts 2028.
Hvad skal du kunne?
Vi er åbne for forskellige faglige baggrunde. Det vigtigste er, at du kan arbejde analytisk, struktureret og sikkert i myndighedsrollen.
Faglige kvalifikationer
- Du har en relevant videregående uddannelse inden for fx luftfart, teknik, geodata, samfunds- eller naturvidenskab. Alternativt kan du have opbygget relevante faglige kompetencer gennem praktisk erfaring inden for fx luftfart, teknik, landmåling og geodata.
- Du kan arbejde systematisk med tekniske og regulatoriske dokumenter og sætte dig ind i kompleks problemstillinger.
- Du formulerer dig klart og præcist på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
- Du kan tage ansvar for fremdrift og samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske grænseflader.
Til groundhandlingprofilen
Det er en fordel, hvis du har erfaring med groundhandling, anden operativ luftfart eller tilsyn.
Til dataprofilen
Vi ser gerne, at du har solid dataforståelse og erfaring med eller gode forudsætninger for at arbejde med AIS/AIP, flyveplads- og hindringsdata samt datakvalitet. Det er en fordel hvis du kan arbejde med GIS-software. Du har faglig tyngde og kan tage et selvstændigt ansvar for dataområdet, herunder skabe struktur og fremdrift i komplekse opgaver. Erfaring med tilsyn, godkendelser eller tværgående projekter er en fordel.
Personlige kompetencer for begge profiler
- Du er nysgerrig, samarbejdende og har lyst til at lære meget eller mere om luftfart.
- Du tager selvstændigt ansvar for kvalitet, fremdrift og deadlines.
- Du trives i et område under udvikling og bidrager til løsninger, der fungerer for både myndighed og branche.
Du behøver ikke komme med hele pakken fra start. Vi lægger vægt på at sammensætte et team med forskellige fagligheder og styrker, og du bliver klædt på til opgaverne gennem oplæring og sparring.
Det får du hos os
Vi er en fleksibel arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og fritid. Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen), du optjener fleks ved merarbejde, og du kan som udgangspunkt arbejde hjemme op til 2 dage om ugen, når opgaverne tillader det.
Vi har desuden plads til forskellige livsfaser og behov.
Du kan læse mere om Trafikstyrelsen som arbejdsplads på www.trafikstyrelsen.dk/karriere.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og CO10 eller overenskomsten mellem staten og Akademikernes Centralorganisation (AC), afhængigt af dine kvalifikationer og din uddannelsesmæssige baggrund.
Hvis du ansættes efter CO10-overenskomsten, indplaceres stillingen som udgangspunkt i løngruppe 3. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer og består af basisløn, eventuelle kvalifikationstillæg og lokale tillæg samt pension på 18,4 %.
Hvis du ansættes efter AC-overenskomsten, sker ansættelsen som fuldmægtig eller specialkonsulent. For dataprofilen forventes ansættelse som erfaren fuldmægtig eller specialkonsulent med mulighed for kvalifikationstillæg. For groundhandling-profilen forventes ansættelse som fuldmægtig. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ud over basislønnen ydes pension i henhold til overenskomsten samt eventuelle lokale tillæg.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden ”Fortrolig” og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Niels Christian Jensen på tlf. 2153 8630 eller teamleder Stina Østergaard på tlf. 2013 8967.
Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR konsulent Natasja Gerval Brabo på mail nagbr@trafikstyrelsen.dk.
Vil du være en del af Trafikstyrelsen?
Send os din ansøgning, CV samt eksamenspapirer
senest mandag den 21. september kl. 23:59.
Samtaler forventes afholdt i uge 39 og 40, med henblik på tiltrædelse 1. december 2026. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.
Denne stilling er publiceret af Trafikstyrelsen via jobnet.dk


