Linux & Elasticsearch Administrator Kbh. - KU-NBI

KU IT søger en IT-specialist til applikationsdrift med interesse for Elasticsearch og databaseadministration. Kandidaten skal være samarbejdende og nysgerrig med erfaring inden for Linux-baserede systemer og gerne Ansible-scripting. Primære opgaver omfatter overvågning, fejlsøgning, opdateringer og implementering af sikkerhedsløsninger. Uddannelsesbaggrund og erfaring vægtes mindre end motivation for løbende læring. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

IT-tekniker stilling ved KU – SCIENCE – NBI, Jagtvej 155A - Kbh., Region Hovedstaden

  • Kbh., Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-tekniker

IT specialist til applikationsdrift

på Danmarks største universitet

Vil du gøre en forskel for 40.000 studerende i Københavns Universitet? Vil du have omkring 350 dygtige IT‑kolleger, der selv drifter, tilpasser, udvikler og supporterer en bred portefølje af IT‑løsninger? Og ønsker du løbende kompetenceudvikling, så du altid er fagligt opdateret? Så er stillingen i KU IT, universitetets centrale IT‑afdeling, måske noget for dig.

Søg stillingen som IT-specialist i DBA-teamet og vær med til at drifte IT‑løsninger til Danmarks største universitet i en spændende og kompetencestærk IT‑afdeling.

Sådan bliver din arbejdsdag

Du bliver en del af sektionen Platforme og Applikationer, som har driftsansvaret for en lang og voksende række af applikationer og systemer, som vi stiller til rådighed for ansatte og studerende på KU.

Dit primære arbejdsområde bliver databaseadministration og generel administration af KUs Elasticearch-cluster. Men du vil også komme til at arbejde med andre teknologier.

Så det er vigtigt at du er nysgerrig, har lyst og energi til at kaste dig over nye opgaver og tilegne dig ny viden, der hvor du måtte mangle. Uanset hvilken teknologi du kommer til at arbejde med, er opgaven altid den samme: at sikre, at KUs applikationer er tilgængelige, opdaterede, sikre og stabile.

Du bliver en del af et team på 7 personer, der driver nogle af KUs mest forretnings- og forskningskritiske løsninger såsom DeiC Dataverse, Redcap, Workzone og databasehoteller – der kommer hele tiden nye til.

I din hverdag kommer du til at samarbejde med store dele af KU IT: fra forretningsvendte application managers til netværks- og servereksperter inden for den underliggende infrastruktur samt IT‑sikkerhed.

Dine primære opgaver

  • Overvågning, performanceoptimering og backup
  • Fejlsøgning og 2nd/3rd‑level support
  • Opdateringer, patchning og håndtering af certifikater
  • Implementering af sikkerheds- og compliance‑løsninger
  • Vedligeholdelse af dokumentation
  • Bidrage til servicebeskrivelser og relaterede leverancer
  • Deltagelse i driftsteams og projekter

På siden kan du se en kort video, hvor en medarbejder fortæller om hverdagen som IT‑medarbejder på Københavns Universitet – f.eks. som IT‑udvikler.

Hvad kommer du med?

Din uddannelsesbaggrund eller antal år på arbejdsmarkedet er ikke afgørende for os. Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring fra andre organisationer.

Vi leder efter en samarbejdende/nysgerrig/servicemindet kollega, gerne med erfaring inden for et eller flere af følgende områder:

  • Elasticsearch
  • Databaser (F.eks. PostgreSQL, MariaDB, MySQL)
  • Linux-baserede systemer
  • Python

Hos os er drift af Elasticsearch og databaser baseret på Ansible Automation Platform, og du skal derfor have en interesse i at automatisere installation og konfiguration af it-systemer gennem Ansible-scripting.

Mangler du erfaring eller viden på enkelte områder, sørger vi for at klæde dig godt på – både ved start og løbende gennem ansættelsen.

Om KU IT som arbejdsplads

KU IT holder til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132 KBH N, og der er mulighed for gratis parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.

KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt – bl.a. ved at arrangere fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse pr. 1. oktober eller snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost.

Alt afhængig af din uddannelsesbaggrund og kvalifikationer vil løn og ansættelsesvilkår ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og LC/CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med en indplacering i løngruppe 3 eller i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten med en indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU IT, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Peter Aagerup Jensen på tlf. 24 95 94 71 eller paaj@adm.ku.dk

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning med CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, så vi har det senest 16. august 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og senest i uge 35 og anden samtalerunde i uge 36.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Denne stilling er publiceret af KU – SCIENCE – NBI, Jagtvej 155A via jobnet.dk