IT-infrastruktur specialist Vallensbæk - Microsoft 365

Vallensbæk Kommune søger en IT-tekniker til at udvikle fremtidens IT. Du skal arbejde med Microsoft 365, cloud, virtualisering og netværksadministration, samtidig med at du bidrager til kommunens transition til IT29-fællesskabet. I det fagligt stærke IT-team håndterer du drift, vedligehold og implementering af nye løsninger med fokus på automatisering og dokumentation. Du har relevant IT-uddannelse, erfaring med Windows Server, Intune og Azure samt interesse for PowerShell. Ansøgningsfrist: 18. august 2026.

IT-tekniker stilling ved Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden

  • Vallensbæk, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. august 2026
  • Oprettet: 30. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-tekniker

– IT-tekniker til Infrastruktur og Microsoft 365 Hos Vallensbæk Kommune får du mulighed for at arbejde med hele paletten inden for moderne IT – fra Microsoft 365, cloud og virtualisering til netværk, automatisering og implementering af nye løsninger. Samtidig bliver du en del af et mindre, fagligt stærkt IT-team, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden på tværs af opgaverne og har stor frihed til at tage ansvar. Vi er en kommune i udvikling. De kommende år skal vi forberede overgangen til det fælleskommunale IT-fællesskab IT29, hvor server- og netværksdriften gradvist samles i et fælles driftscenter. Derfor søger vi en kollega, der både har lyst til at sikre en stabil hverdag for vores brugere og være med til at forme de løsninger, vi skal bygge videre på i fremtiden.

Bliv en del af vores IT-team

IT Drift og Udvikling er kommunens centrale IT-afdeling og består af IT-Infrastruktur, IT-Servicedesk, IT-Brugerstyring og Skole-IT. Sammen sikrer vi en stabil, sikker og moderne IT-platform for kommunens medarbejdere og skoler. Hos os arbejder vi tæt sammen som ét samlet IT-team. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaverne, deler viden og løfter i flok. Derfor kan brugersupport også indgå som en naturlig del af hverdagen, mens dit primære faglige fokus vil være drift, udvikling og modernisering af kommunens IT-infrastruktur. Vi forventer ikke, at du mestrer alle teknologier fra første dag. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og trives med at tage ansvar. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt, når vi deler vores viden og hjælper hinanden.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Drift, vedligehold og udvikling af kommunens server- og klientinfrastruktur.
  • Administration af Microsoft Windows Server, Microsoft 365, Exchange Online, Intune og Azure.
  • Drift og udvikling af VMware vSphere.
  • Administration af Cisco-netværk og sikkerhedsløsninger.
  • Implementering og teknisk idriftsættelse af nye fagsystemer.
  • Automatisering og effektivisering med PowerShell.
  • Overvågning, fejlfinding og dokumentation.
  • Bidrage til den tekniske planlægning og klargøring af kommunens transition til IT29 gennem dokumentation, standardisering og udvikling af infrastrukturen.
  • Brugersupport og teknisk sparring med kolleger som en naturlig del af opgaveløsningen.

Du vil passe godt ind hos os, hvis du

  • Har en relevant IT-uddannelse som IT-supporter eller datatekniker.
  • Har erfaring med eller interesse for Microsoft Windows Server, Microsoft 365, Intune og Azure.
  • Har erfaring med virtualisering – gerne VMware.
  • Har kendskab til netværk, Cisco og generel IT-infrastruktur.
  • Har interesse for automatisering med PowerShell.
  • Arbejder struktureret og dokumenterer dine løsninger.
  • Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at lære nyt.
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde.
  • Kommunikerer godt på dansk og kan begå dig på engelsk.
  • Har kørekort kategori B.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En spændende og alsidig stilling med stor faglig bredde.
  • Mulighed for at præge både den daglige udvikling af kommunens IT-platform og den kommende transition til IT29.
  • Et tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
  • Fleksible arbejdsvilkår med flekstid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og kolleger, der gerne deler deres viden – og hvor godt humør og humor er en naturlig del af hverdagen.

Vi er en kommune, hvor idéer hurtigt kan blive til handling. Beslutningsvejene er korte, og hvis du har en god idé til en ny løsning eller en smartere måde at gøre tingene på, er der ikke langt fra tanke til handling. Det giver en hverdag, hvor du ikke bare driver IT – du er med til at udvikle den. Som led i etableringen af det fælleskommunale IT-fællesskab IT29 kan dele af stillingens arbejdsområde inden for server- og netværksdrift på sigt blive overført til det fælles driftscenter. Dette kan medføre virksomhedsoverdragelse i overensstemmelse med gældende regler. Den lokale IT-support og øvrige IT-Infrastruktur opgaver vil fortsat blive varetaget i Vallensbæk Kommune.

Hvem er vi?

I Center for Ejendomme, Projekter og IT (EPI) bliver du en del af et engageret center, der står for udvikling og drift af kommunens ejendomme, Projektenheden, IT og digitalisering. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og finder løsninger i fællesskab. EPI består af 31 medarbejdere på Rådhuset og 14 tekniske servicemedarbejdere fordelt på kommunens institutioner.

Det praktiske

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Oplysning om det forventede lønniveau for stillingen gives forud eventuel 2. samtale i overensstemmelse med reglerne om løngennemsigtighed. Arbejdssted er Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand.

Ansøgningsfristen er den 18. august 2026.

Din ansøgning og CV skal være på dansk. Samtaler afholdes i uge 34/35. Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2026. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Chef, Johnny Schnegelsberg-Laursen, jsl@vallensbaek.dk, telefon 27274888.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på “søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Denne stilling er publiceret af Vallensbæk Kommune via jobnet.dk