Life Science Projektleder Odense - SMV-innovation
Vi søger en projektleder til Erhvervsfyrtårn Life Science. Du skal varetage den daglige styring af projektet – fra planlægning og koordinering til økonomi og kvalitetssikring. Du bliver bindeleddet mellem administration og praktisk arbejde, med ansvar for tid, ressourcer og dokumentation. Vi ønsker dig med uddannelse inden for produktionsteknik og solid erfaring med projektledelse. Du skal have kendskab til akademi- og diplomuddannelser, evne til at skabe struktur og sikre gode relationer blandt deltagerne. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.
Projektleder stilling ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. august 2026 — Om 3 dage
- Oprettet: 20. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Erhvervsfyrtårn Life Science
Projektets formål er at styrke små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for Life Science og velfærdsteknologi ved at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft og strategisk kompetenceudvikling. Projektet er et EU Socialfond Plus projekt.
Som projektleder får du ansvar for den daglige styring af projektet, i alt fra planlægning og koordinering til økonomi, kvalitet samt dialog med interne projektmedarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver bindeleddet mellem administration og det praktiske arbejde i marken, og du får en nøglerolle i at sikre, at projekterne bliver gennemført sikkert, effektivt og i høj kvalitet.
Opgaver:
- Du får ansvar for tid, ressourcer og kvalitet indenfor projektets ramme.
- Du har dialog om forbrug af ressourcer med projektejer og løbende opfølgning på timer og allokeringer.
- Du kvalitetssikrer projektets faglige kvalitet og dokumentation herunder slutrapportering.
- Du får ansvar for løbende økonomiopfølgning samt sparring med projektøkonomi om fremdrift i projektet.
- Kommunikerer status til projektejer og interessenter.
- Du planlægger og indkalder til statusmøder med projektmedarbejdere og samarbejdspartnerne.
Din profil
Du har et stærkt teoretisk fundament fra en uddannelse indenfor det produktionstekniske område, fx som ingeniør og har en solid erfaring med ledelse og styring af projekter.
Du har kendskab til de videregående uddannelser i regi af Akademi- og Diplomuddannelser og et blik for detaljer og de muligheder der skal gribes når projektet skal styres i mål.
Du har evnerne til at skabe struktur og overblik i en hverdag med mange bevægelige dele og sikre gode relationer blandt deltagerne, så kommunikation og samarbejder understøtter projektets fremdrift.
Og så er du selvfølgelig 100% selvkørende og trives med ansvar.
Vi tilbyder
Et inspirerende fagligt miljø med fokus på kvalitet og en central rolle i projektet med mulighed for at præge udviklingsopgaven, et tæt samarbejde med erfarne kolleger og projektets partnere.
Du får frihed under ansvar og mulighed for udvikling, samt mulighed for i stor udstrækning selv at planlægge dit arbejde og tid.
Ansættelse
Du bliver ansat i en tidsbegrænset projektlederstilling, ansættelsen er fra den 15. august 2026 og slutter den 31. december 2028. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 20 timer pr. uge.
Du vil blive ansat efter Cikulære om overenskomst for akademikere i staten.
Har du en anden uddannelse/baggrund, så ansættes du efter den på-gældende overenskomst eller organisationsaftale.
Dit primære arbejdssted vil være Seebladsgade 1, 5000 Odense C.
Vil du vide mere
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Birger Brandt på mail bibr@ucl.dk eller mobil 29 44 86 75.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32.
Ansøgning
Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 2. august 2026.
Denne stilling er publiceret af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole via jobnet.dk

