Leverandørkoordinator specialiseret handicap København

Københavns Kommune søger en faglig koordinator til kontrakt- og leverandørsamarbejde inden for det Specialiserede Handicapområde. Du skal kvalitetssikre kontrakter, afregninger og administrative arbejdsgange samt understøtte rådgivere og ledelse i samarbejdet med leverandører. Rollen kombinerer økonomiske og koordinerende opgaver med tæt dialog internt og eksternt. Du bør have relevant uddannelsesbaggrund, struktureret arbejdsgang og interesse for kontrakter og procesudvikling. Stillingen er tidsbegrænset på et år med tiltrædelse 1. september 2026. Ansøgningsfrist: 19. juli 2026.

Projektmedarbejder stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. juli 2026
  • Oprettet: 3. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektmedarbejder



Jobopslag


Vil du være med til at styrke kvaliteten i samarbejdet med leverandører og sikre, at kontrakter, afregning og økonomi hænger sammen?

I Specialiseret Handicap søger vi en engageret kontrakt- og afregningskoordinator, som kan bidrage til at udvikle og kvalitetssikre vores arbejde med køb af hjemmepleje til børn og unge med handicap.

Stillingen er en étårig projektansættelse og udgør det sidste år af et investeringsprojekt, der har til formål at skabe mere effektive arbejdsgange, større gennemsigtighed og bedre udnyttelse af kommunens indkøbsaftaler.

Om os

Specialiseret Handicap er en myndighedsafdeling under Din Sociale Indgang i Københavns Kommune. Vi er en bydækkende afdeling, der varetager myndighedsopgaver for børn og unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser samt alvorlig eller livstruende sygdom.

Vi arbejder hver dag for at skabe helhedsorienterede og bæredygtige løsninger, der understøtter børn og unges udvikling, trivsel og deltagelse i hverdagslivet. Det gør vi gennem høj socialfaglig kvalitet, et tæt samarbejde med familier, samarbejdspartnere og leverandører samt et vedvarende fokus på at udvikle vores praksis og anvende kommunens ressourcer ansvarligt.

Hos os bliver du en del af en afdeling med omkring 50 engagerede medarbejdere fordelt på fire teams. Vi lægger vægt på et stærkt fagligtfællesskab, hvor sparring, tværfagligt samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø med plads til humor, engagement og udvikling.

Vi dækker hele Københavns Kommune og samarbejder med en bred vifte af interne og eksterne aktører for at sikre de bedst mulige indsatser for børn, unge og deres familier.

Om stillingen

Som kontrakt- og afregningskoordinator bliver du en central sparringspartner for både rådgivere og ledelse.

Du skal være med til at sikre, at køb af hjemmeplejeydelser sker på et korrekt kontraktgrundlag, at afregninger følger de aftalte vilkår, og at vi får størst muligt udbytte af kommunens rammeaftaler og udbud.

Stillingen kombinerer administrative, økonomiske og koordinerende opgaver med tæt dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver

Du vil blandt andet få ansvar for at

  • kvalitetssikre kontrakter med leverandører og understøtte rådgiverne ved indgåelse, opfølgning og administration af kontrakter
  • kvalitetssikre leverandørernes fakturagrundlag og afregninger samt bidrage til gennemsigtighed og ensartet praksis på området
  • samarbejde med leverandører, økonomifunktioner og øvrige samarbejdspartnere om kontraktmæssige og økonomiske forhold
  • understøtte implementeringen af kommunens rammeaftaler og udbud på hjemmeplejeområdet
  • udvikle, implementere og kvalitetssikre administrative arbejdsgange og registreringspraksis
  • bidrage til korrekt registrering og kvalitetssikring i DUBU og øvrige relevante fagsystemer
  • planlægge og gennemføre undervisning, faglige oplæg og sparring for rådgivere om kontraktforhold, afregning, leverandørsamarbejde og gældende arbejdsgange

Vi søger en kollega, som

  • har en relevant uddannelsesbaggrund, fx som socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • arbejder struktureret og har blik for både detaljer og sammenhænge
  • trives med administrative, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver
  • kan skabe overblik over komplekse arbejdsgange og omsætte dem til enkelte og anvendelige løsninger
  • har gode samarbejdsevner og kommunikerer professionelt med både kolleger og leverandører
  • har interesse for kontrakter, økonomi, kvalitetssikring og procesudvikling
  • gerne har erfaring fra en myndighedsafdeling eller anden offentlig forvaltning
  • har handicapfaglig viden eller lyst til hurtigt at opbygge et solidt kendskab til området
  • har forståelse for eller lyst til at sætte sig ind i relevant lovgivning på socialområdet
  • har lyst til at planlægge og gennemføre undervisning og faglig sparring for kolleger

Erfaring med DUBU eller tilsvarende fagsystemer vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende stilling, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af nye arbejdsgange og bidrage til at styrke kvaliteten i en vigtig myndighedsopgave på handicapområdet.

Du bliver en del af Specialiseret Handicap i Københavns Kommune – en afdeling med høj faglighed, engagerede kolleger og en stærk samarbejdskultur. Vi lægger vægt på faglig sparring, videndeling og løbende udvikling, og du får stor selvstændighed i opgaveløsningen med mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af området.

Derudover tilbyder vi

  • en spændende arbejdsplads i Københavns Kommune med høj faglig ekspertise på handicap- og myndighedsområdet
  • et grundigt introforløb og oplæring tilpasset dine behov
  • fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdstid samt mulighed for hjemmearbejde efter oplæringsperioden
  • dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø
  • et tæt samarbejde med rådgivere, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • en nærværende og tydelig ledelse, som sætter retning, skaber gode rammer og har fokus på både trivsel og udvikling
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og løbende faglig læring

Tidsbegrænset ansættelse

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på et år.

Stillingen er en del af det afsluttende år i et investeringsprojekt med fokus på udvikling af kontrakt- og afregningsområdet.

Om Din Sociale Indgang – City-Østerbro

DSI – City-Østerbro er én af fem områdeenheder på det specialiserede børne- og ungeområde i København.

Vi er en del af Ét SOF, hvor myndighedsenheder, lavtærskeltilbud og borgerrettede indgange i 2025 er samlet, så københavnerne har ét sted at henvende sig for at få hjælp.

Hos os er ca. 170 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi er organiseret i tre myndighedsafdelinger – Børneliv (0-13 år), Ungeliv (14-23 år) og Specialiseret Handicap (0-18 år), som er bydækkende – samt vores Styrket Modtagelse og Familiehus.

Vi ønsker at være kendt for

  • et tæt og insisterende samarbejde med børn, unge og familier
  • høj kvalitet i sagsbehandlingen
  • et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne partnere

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse. Vi er beliggende i Svendborggade 5 i København Ø. Der bliver indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest, inden stillingen kan besættes. Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Karina Kragerup på 29 16 69 10.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 19. juli 2026


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk