Ledelsesperson Børnehusene Stjernen - Epilepsi Odense
Vi søger en afdelingsleder til Børnehusene Stjernen ved Odense, som skal lede Stjernen Vest. Du får ledelsesansvar for cirka 35 medarbejdere på tværs af tre vagtlag og skal videreudvikle faglig kvalitet samt understøtte trivsel. Ideelt har du pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse med ledelseserfaring og erfaring fra døgntilbud. Du skal være relationel leder med naturlig autoritet, dygtig til kommunikation og procesledelse. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Socialfaglig leder stilling ved Børnehusene Stjernen - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialfaglig leder
Er du – ligesom vi – opsat på, at børn og unge med nedsat funktionsevne skal have et meningsfyldt hverdagsliv med selvbestemmelse? Er du en retningsgivende og nærværende leder, der sætter trivsel og faglighed højt? Har du lyst til at være en del af en nyopstartet ledelseskonstruktion til glæde for medarbejdere og borgere? Så er du måske vores nye afdelingsleder!
Velkommen til din nye arbejdsplads
Børnehusene Stjernen
er et botilbud, hvor der bor 24 børn og unge op til 24 år med behov for støtte store dele af døgnet grundet sammensatte og i nogle tilfælde komplekse problemstillinger. Børnene og de unge er ofte udfordrede af epilepsi, spasticitet, kommunikations-, syns- og hørenedsættelser.
Vi har til huse i en stjerneformet bygning med gode fællesfaciliteter både ude og inde. Tilbuddet er bygget i 2014 og består af tre bogrupper med 8 boliger i hver – Nord, Syd og Vest. Børnehusene Stjernen har siden 2014 været delt i to ledelsesområder, men i midten af 2025 valgte vi at lave en ny ledelseskonstruktion grundet stor stigning i medarbejderantal. Tilbuddet består nu af 3 afdelinger. Vores nye kollega skal være leder for Stjernen Vest.
Kulturen på Stjernen er kendetegnet ved en personalegruppe, der brænder for arbejdet med den enkelte borger. Humor og fællesskab vægtes højt i det faglige arbejde, og vi arbejder kontinuerligt på at have et højt fagligt niveau.
Vi benytter KRAP som fagligligt fundament i hverdagen, og alle medarbejdere tilbydes uddannelse i metoden inden for de første år af ansættelsen.
Børnehusene Stjernen er en del af Handicapcenter Fyn, som består af i alt 7 længerevarende botilbud og 2 aktivitets- og samværstilbud. Handicapcenter Fyn er en del af Region Syddanmarks Socialområde.
Du kan læse mere om Handicapcenter Fyn på vores hjemmeside.
Du bliver en del af en ledergruppe
Vi består af 17 afdelingsledere, leder for sundhed, chefkonsulent, vicecenterchefer samt centerchef. Vi vil ledelse og hinanden. Ledergruppen ser frem til at få dig som lederkollega og vil sætte en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen. Vi mødes hver 14. dag til ledermøde og dækker ind for hinanden på tværs af tilbud i weekenderne.
Sådan bliver din arbejdsdag og din nye rolle
Du vil få ledelsesansvar for ca. 35 medarbejdere, som arbejder i alle tre vagtlag. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt omsorgsmedhjælpere. Der er en faglig leder, arbejdstidsplanlægger og administrativt personale til at understøtte dig i ledelsesopgaven.
Ud over personaleledelse, administrativ ledelse og faglig ledelse, som naturligt er hægtet op på en afdelingsleder, kan følgende opgaver fremhæves som særligt vigtige at tage fat på:
- Videreudvikle den faglige kvalitet i samarbejde med den faglige leder
- Understøtte trivslen i medarbejdergruppen
- Sikre at der arbejdes efter den konkrete bestilling fra handlekommunen med fokus på økonomisk ansvarlighed
- Styrke fremmødet og herunder afdække årsager til fravær
- Styrke samarbejde og dialogen med pårørende
- Sikre at tilbuddets sundhedsfaglige fokusområder vedligeholdes og udvikles
- Bidrage til at videreudvikle samarbejdet mellem Stjernens afdelingsledere
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau eller med lyst til at tage en.
Vi ønsker, at du har ledelseserfaring. Vigtigst er, at du vil ledelse samt at du har lyst til at lede et tilbud, hvor borgerne har behov for støtte døgnet rundt. Derudover skal du være en udpræget holdspiller, da vi har en ambition om at Stjernens tre bogrupper skal udgøre ét Stjernen, og ikke tre løsrevne afdelinger. Du behøver ikke at være perfekt, for det er vi heller ikke. Vi har indsigt i egne styrker og udfordringer, og vi forventer det samme af dig.
De ønskede kompetencer hos vores nye afdelingsleder:
- Har en relationel ledelsestilgang, naturlig autoritet og evne til at få følgeskab
- Dygtig til at kommunikere klart og forståeligt
- God til procesledelse og til at vise retning
- Har erfaring med drift af døgntilbud, og har stærk forståelse for organisatoriske og økonomiske forhold
- Fleksibel og i stand til at håndtere forandringer og uforudsete situationer
Det får du hos os
Du vil i opstarten blive tilbudt en mentorordning, og vi tilbyder gode muligheder for efteruddannelse, som eksempelvis:
- En diplomuddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har den.
- KLAR uddannelse som er en lederuddannelse med fokus på det personlige lederskab med afsæt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang og med de kognitive principper som fundament.
- Uddannelse i forbedringsledelse med afsæt i den syddanske forbedringsmodel for socialområdet.
Vi har sundhedsordning ved Falck Healthcare.
Yderligere information
Som afdelingsleder har du reference til vicecenterchef Jesper Dylsing og indgår i Handicapcenter Fyns ledergruppe.
Vores nye afdelingsleder skal helst begynde den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Din arbejdsadresse vil være Festgræsset 14, 5220 Odense SØ. Jobbet kræver, at du nemt kan komme rundt til vores andre lokationer, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicecenterchef Jesper Dylsing på telefon 2343 5001.
Din ansøgning
Første samtalerunde afholdes 17. juni 2026 og anden samtalerunde 25. juni 2026. Mellem første og anden samtale vil vi anvende tests. Samtalerne finder sted i Nyborg.
Ansøgningsfrist er den 7. juni 2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Børnehusene Stjernen via jobnet.dk


