Ledelseschef Domstolsstyrelsen - Digitalisering København S

Domstolsstyrelsen søger en direktør med strategisk overblik, resultatorientering, ledelsesmæssige kompetencer og evne til samarbejde. Ideelt set har kandidaten erfaring med offentlig forvaltning og digitalisering. Motiveret for at lede organisationen mod kvalitets- og effektivitet, bidrager kandidaten til samfundets retssikkerhed.

Direktør stilling ved Domstolsstyrelsen - København, Region Hovedstaden

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Direktør



<a href="https://talentio.dk/domstolsstyrelsen-jobs/" title="Se jobtilbud i Domstolsstyrelsen">Domstolsstyrelsen</a> Jobopslag

Domstolsstyrelsen søger en ny direktør med strategisk overblik og fokus på resultater, stærke ledelsesmæssige kompetencer samt en udpræget evne til at samarbejde. Domstolsstyrelsen er en del af organisationen Danmarks Domstole, der omfatter retterne, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og styrelsen.

En spændende stilling i en organisation med stor samfundsmæssig betydning og høj faglighed. Domstolene værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene spiller således en central rolle i det danske samfund og har en bred berøringsflade til mange borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og pressen.

Domstolsstyrelsen varetager de bevillingsmæssige og administrative forhold samt en række udviklingsprojekter ved hele Danmarks Domstole.

Det gør vi med udgangspunkt i vores vision om, at domstolene altid skal stå som garant for retsstaten og retssikkerheden, samt vores overordnede mål om brugerfokus, korte sagsbehandlingstider, ensartethed i opgaveløsningen samt den rette balance mellem kvalitet og effektivitet. Danmarks Domstoles rolle og opgave, vision, værdier og overordnede mål kan ses her.

Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er styrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for styrelsens virksomhed, mens direktøren varetager den daglige ledelse af styrelsen. Direktøren ansættes af bestyrelsen.

Styrelsen består af fire centre, der har ansvar for henholdsvis IT, Forretning og Udvikling, Ressourcestyring og HR. Vi er en velfungerende organisation med kompetente og engagerede medarbejdere, mange forskellige fagligheder og en god trivsel.

Som styrelsens direktør kommer du til at få en bred berøringsflade og et tæt samarbejde med ledelsen og de ansatte ved retterne, Justitsministeriet og de øvrige institutioner på ministeriets område samt vores mange interessenter.

Vi er i alt ca. 2.600 årsværk ved Danmarks Domstole, hvoraf ca. 240 årsværk er ansat i Domstolsstyrelsen.

Centrale opgaver

Danmarks Domstole er inde i en spændende og positiv udvikling på en række områder. Du vil blandt andet komme til at stå i spidsen for følgende opgaver:

  • Rammen for domstolenes økonomi er en flerårsaftale, der dækker perioden 2024 – 2027. Med aftalen er der afsat finansiering til en række initiativer, som skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved retterne.
  • Der er i den forbindelse igangsat et udvalgsarbejde om de strukturelle forhold ved domstolene, herunder blandt andet organisering samt mulighederne for specialisering og samling af opgaver.
  • I år og næste år bliver det en helt central opgave for styrelsen at få fastlagt rammerne for domstolenes økonomi i den næste flerårsaftaleperiode, herunder at forberede og understøtte de politiske forhandlinger.
  • Styrelsen er i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved retterne.
  • Vores største digitaliseringsprojekt er udviklingen og implementeringen af et nyt sagsbehandlingssystem til behandling af straffesager og skiftesager.
  • Styrelsen gennemfører sammen med retterne løbende fælles projekter, der har til formål at styrke retternes opgaveløsning.

Ud over de ovennævnte opgaver varetager styrelsen en meget stor portefølje af driftsopgaver for Danmarks Domstole. Det er bl.a. opgaver inden for it-drift, økonomi- og regnskab, folketingsbetjening, HR- og personaleadministration, kompetenceudvikling, sikkerhed, databeskyttelse samt bygningsadministration. Det er en meget vigtig opgave for direktøren at have fokus på og understøtte, at styrelsens store portefølje af driftsopgaver fortsat varetages med kvalitet, brugerfokus og effektivitet.

Kompetencer og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med offentlig forvaltning, herunder det statlige bevillingssystem og statslige beslutningsprocesser
  • har erfaring med ledelse af organisationer af betydelig størrelse og har dokumenteret evne til at udvikle organisationer og opnå resultater
  • kan styre en omfattende og kompleks projektportefølje og har erfaring med at arbejde med digitaliseringsprojekter
  • forstår at leve dig ind i de særlige forhold, som gør sig gældende ved domstolene som følge af domstolenes uafhængighed og selvstændige funktioner
  • har en samfundsvidenskabelig eller anden akademisk uddannelse.

Vi lægger derudover afgørende vægt på, at du

  • tænker og handler strategisk samtidig med, at du har evne og lyst til at gå ned i de mangeartede opgaver inden for it, jura, forretning, økonomi mv., når det er nødvendigt
  • har gennemslags- og beslutningskraft, men samtidig har tålmodighed og kan trives med længerevarende processer, hvor mange forskellige interessenter og fora skal inddrages
  • har særdeles gode evner til at samarbejde, skabe relationer og kommunikere klart på alle niveauer
  • er god til at motivere og går op i at være en rollemodel for god ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret i lønramme 40 (løngruppe 4 for kontraktansatte) og vil kunne besættes på åremål. Der vil endvidere kunne aftales et individuelt tillæg.

Ansættelse og aflønning vil ske efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre ansøgeren er tjenestemand. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere her.

Stillingen er ledig fra den 1. juli 2026.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse højesteretsdommer Hanne Schmidt på telefonnr. 21 31 41 26 eller HR-chef Tina Henriksen på telefonnr. 23 34 55 11 (træffes ikke i perioden 26. februar – 9. marts 2026). Du kan læse mere om Danmarks Domstole og styrelsen samt styrelsens ledelsesværdier på www.domstol.dk.

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv og relevante eksamenspapirer m.v. Ansøgerne skal være indstillet på, at der vil indgå test i rekrutteringsforløbet ved en ekstern konsulent.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 9. marts 2026.

Vi forventer at holde indledende samtaler den 19. og 20. marts 2026 (begge dage fra kl. 14.30). Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.


Denne stilling er publiceret af Domstolsstyrelsen via jobnet.dk