Ledelse Unge & Beskæftigelse Albertslund - Forebyggelse

Albertslund Kommune søger Chef for Familier, Unge & Beskæftigelse til ledelse af et nyt, tværgående velfærdsområde. Du skal lede gennem ledere, drive fusionen af to afdelinger og skabe sammenhæng mellem beskæftigelses- og familieområdet. Erfaring med forandringsledelse, styring og politisk forståelse er centrale. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.

Leder af offentlig forvaltning stilling ved Albertslund Kommune, Region Hovedstaden

  • Albertslund, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. august 2026
  • Oprettet: 13. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Leder af offentlig forvaltning

Chef for Familier, Unge & BeskæftigelseAlbertslund Kommune

– samlet ledelsesansvar for et nyt, tværgående velfærdsområde med fokus på familier, unge og veje til job, uddannelse og selvforsørgelse

Vil du stå i spidsen for en politisk prioriteret fusion og skabe en stærkere, mere sammenhængende indsats for familier, unge og borgere med beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse som vigtige løftestænger?

Vil du tage ansvar for at samle to fagområder i én fælles retning med blik for både driftssikkerhed og langsigtet udvikling? Og har du erfaringen og tyngden til at lede gennem ledere, skabe sammenhæng på tværs og navigere i et felt med høje forventninger og tydelige politiske ambitioner?

Om Albertslund Kommune

I Albertslund er ambitionen ikke blot at levere velfærd, men at skabe løsninger, der virker i borgernes hverdag. Det kræver tæt samspil på tværs af fagområder, tydelig prioritering og vedholdende fokus på kvalitet og effekt. Kommunen er kendetegnet ved korte beslutningsveje, tydelige politiske ambitioner og en organisation, hvor samarbejde og fælles retning vægtes højt.

Om stillingen

Du leder gennem ledere og får ansvar for flere afdelingsledere med hver deres stærke faglige ståsted. Din opgave er at samle organisationen omkring fælles mål og prioriteringer og således sikre, at både drift, kvalitet og udvikling hænger sammen.

Du indgår i chefgruppen og har et tæt samspil med direktion og det politiske niveau. Du skal kunne omsætte politiske ambitioner til konkret praksis og samtidig sikre, at erfaringer fra driften bringes kvalificeret ind i den strategiske udvikling.

Borger og Arbejdsmarked

Børn og Familie

Samlet set er der tale om to komplekse og driftskritiske områder med stor betydning for borgernes livssituation samt et potentiale for at skabe større sammenhæng og effekt gennem fælles retning og prioritering. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at give børn og unge bedre muligheder for trivsel, uddannelse, job og en god fremtid.

Centrale udviklingsopgaver:

  • Fusion af de to afdelinger

    Du får en central rolle i at realisere en politisk besluttet fusion af de to afdelinger. Opgaven kræver, at du skaber en tydelig fælles retning, opbygger en ny organisatorisk sammenhængskraft og udvikler en kultur, hvor fagligheder spiller sammen på tværs. Det indebærer både strukturelle, ledelsesmæssige og kulturelle greb.

  • Styrket indsats for familier, børn og unge – med beskæftigelse og uddannelse som løftestænger Du skal drive udviklingen af en mere sammenhængende indsats på tværs af beskæftigelses- og familieområdet. Målet er at øge kvaliteten og effekten af indsatserne med en tydeligere helhedsorientering og bedre koordinering omkring den enkelte familie, børn og unge – og samtidig fastholde og videreudvikle de gode resultater på beskæftigelsesområdet som grundlag for nye muligheder og en stærkere fremtid.

Dine vigtigste opgaver:

  • Lede ledere og udvikle et stærkt, forpligtende ledelsesfællesskab på tværs af de samlede områder
  • Sikre stabil drift, høj kvalitet og datainformeret styring som grundlag for prioritering og opfølgning
  • Drive fusionen organisatorisk, fagligt og kulturelt med tydelig retning og respekt for de eksisterende fagligheder
  • Fastholde og videreudvikle de gode resultater på beskæftigelsesområdet, herunder en fortsat god implementering af beskæftigelsesreformen
  • Skabe stærkere sammenhæng i indsatserne for familier, unge og borgere med blik for trivsel, uddannelse, job og selvforsørgelse
  • Sikre kvalificeret politisk betjening og navigere sikkert i krydspres mellem politiske mål, faglige hensyn og driftskrav

Det forventer vi af dig

Du har solid erfaring med ledelse af ledere og en tydelig forståelse for, hvad der skal til for at skabe retning, følgeskab og resultater gennem andre.

Du arbejder sikkert med styring, økonomi og data som grundlag for prioritering og ledelse, og du kan således balancere krav til effektiv drift med langsigtet udvikling.

Du har erfaring med forandringsledelse, herunder organisatoriske sammenlægninger og udvikling af tværgående indsatser, hvor flere fagligheder og logikker skal bringes sammen.

Du har politisk tæft og en god forståelse for den kommunale kontekst, og du formår på den måde at omsætte politiske ambitioner til konkret praksis uden at miste blikket for faglig kvalitet.

Endelig er du en leder, der skaber tillid og følgeskab. Du evner at samarbejde bredt, prioritere tydeligt og stå fast, når det er nødvendigt.

Det kan du forvente af os

Og endelig får du mulighed for at præge udviklingen af et område, der er politisk prioriteret og har stor betydning for kommunens samlede opgaveløsning.

Ansøgningsfristen

Tiltrædelse

Samtaler og test:

  1. samtale er onsdag den 12. august 2026
  2. samtale er tirsdag den 25. august 2026

Imellem 1. og 2. samtalen vil der gennemføres et testforløb. Datoen for testsamtalen er tirsdag den 18. august 2026.

Tilsvarende vil der mellem 1. og 2. samtalen afholdes et kaffemøde den 20. august med deltagelse af borgmesteren, kommunaldirektøren samt de faglige direktører.

Yderligere information:

stillings- og kompetenceprofil.

For yderligere information og spørgsmål kontakt Direktør for Børn, Sundhed og Velfærd, Lise Valentin Bayer på tlf.: 20 33 70 91 eller chefkonsulent, Anders Moesgaard Jacobsen fra MUUSMANN på tlf.: 20 42 91 49. Af hensyn til sommerferie opfordres interesserede kandidater til gerne at rette henvendelse i uge 31 og 32.

Kort om Albertslund Kommune som arbejdsplads

Denne stilling er publiceret af Albertslund Kommune via jobnet.dk