Kundeservice & Reception Sønderborg - OJ Electronics

OJ Electronics søger en receptionist til deres kontor i Sønderborg. Du skal være første møde for gæster, kunder og leverandører – både fysisk og telefonisk – og skal have et stort servicegen samt være imødekommende og løsningsorienteret. Opgaverne omfatter omstilling af opkald, modtagelse af gæster, booking af rejser og møder samt vedligeholdelse af systemer. Du skal have relevant kontoruddannelse, tale dansk og engelsk, og kunne samarbejde professionelt på tværs af funktioner. Stillingen er 37 timer ugentligt med faste arbejdstider. Ansøgningsfristen er 27. august 2026.

Receptionist, kontor stilling ved OJ ELECTRONICS - Sønderborg, Region Syddanmark

  • Sønderborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 27. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Receptionist, kontor

Har du et kæmpe servicegen, og elsker du helt oprigtigt at hjælpe andre? Er du 100 % imødekommende, positiv og klar til at tage ja-hatten på – også når situationen kræver ekstra tålmodighed? Vil du være vores ansigt udadtil og den person, der får både gæster, kunder, leverandører og kolleger til at føle sig velkomne og godt hjulpet? Så har vi et spændende job til dig i Sønderborg.

Vi søger en receptionist, der først og fremmest brænder for service, mennesker og samarbejde – og som derudover kan supportere vores marketing- og salgsafdelinger.

Du vil være den første, vores gæster møder – både fysisk og telefonisk – og din personlige tilgang er derfor helt afgørende. Vi leder efter en person, der møder alle med et smil, ro, overskud og en naturlig lyst til at hjælpe. Du skal trives med at servicere andre og kunne bevare en imødekommende og løsningsorienteret tilgang uanset situationen.

Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor du har tæt kontakt med alle dele af virksomhedens funktioner. Det kræver, at du kan samarbejde professionelt med alle internt i huset – på tværs af personligheder og behov.

Stillingen er på 37 timer og du har faste arbejdstider, da receptionen er bemandet i hele åbningstiden: mandag til torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-14.00.

Din rolle

Opgaverne som receptionist hos os spænder bredt og vil blandt andet være at:

  • Omstille telefonopkald og omfordele mails fra OJ-indbakken
  • Modtage gæster i huset
  • Booke rejser, hoteller og restaurantbesøg
  • Arrangere interne og eksterne møder
  • Opdatere infoskærme
  • Vedligeholde vores customer-login og arkivere samtykker.

Du bliver en del af Marketing & Communications, der er en del af markedsafdelingen med sælgere, produktchefer og teknisk produkt support.

Vores forventninger

For os er din personlighed, dit servicegen og din samarbejdsevne vigtigere end en bestemt opgaveerfaring. I din ansøgning lægger vi vægt på, at du:

  • Har en relevant kontoruddannelse
  • Taler og skriver et godt engelsk og dansk, og meget gerne også tysk
  • Har gode koordineringsevner, arbejder selvstændigt og følger opgaver til dørs
  • Er indstillet på faste arbejdstider
  • Har et stort servicegen og trives med at hjælpe og servicere andre
  • Er 100 % imødekommende, positiv og løsningsorienteret – også når noget ikke går som planlagt
  • Kan samarbejde professionelt og konstruktivt med alle internt i huset.

Det altafgørende er, at du har den rette indstilling: Du skal have lyst til at være den, andre trygt kan gå til, og du skal kunne møde både små og store henvendelser med samme venlige og hjælpsomme tilgang.

Arbejdet hos OJ

Leder du efter en arbejdsplads, hvor du gør en forskel hver dag? Hos OJ finder du en flad organisationsstruktur, hvor beslutninger træffes hurtigt, og idéer sættes i gang med det samme. Du får mulighed for at udvikle dig i en uformel kultur med en meget høj medarbejdertilfredshed.

Ansøgningsproces

Pga. sommerferie holder vi indledende samtaler i uge 31 og 32. Skriv venligst i din ansøgning, hvis du er forhindret i de uger.

For mere information

Kontakt Marketing & Communications Manager, Helle Krag Thomsen på hkt@ojelectronics.com eller Senior Director HR, Marianne Betzer på mbe@ojelectronics.com, men regn med længere svartid pga. ferien.

Om OJ Electronics

OJ Electronics blev grundlagt i 1964 i Sønderborg, hvor vi fortsat har vores hovedkontor. Vi udvikler og producerer elektroniske styresystemer til gulvvarme og ventilationsanlæg (HVAC). Vores produkter bliver solgt verden over gennem partnere og distributører, og desuden har vi datterselskaber og salgskontorer i vores nøglemarkeder, inklusive USA og Polen. Vi er internationalt kendt for vores innovative tilgang, høje standarder for kvalitet og dybdegående applikationsviden – alt sammen noget, der hjælper vores kunder med at differentiere sig på markedet.

I juni 2023 blev OJ Electronics opkøbt af BITZER Electronics i Sønderborg, som hører under BITZER Group. Det betyder, at vi nu er en del af en familie, som har 75 lokationer i mere end 40 lande og omkring 4500 medarbejdere verden over, heraf ca. 185 i OJ Electronics, Sønderborg.

Denne stilling er publiceret af OJ ELECTRONICS via jobnet.dk