Kontrolant Social Dumping Haderslev - Skatteforvaltningen

Skatteforvaltningen i Haderslev søger en nysgerrig og talstærk medarbejder til bekæmpelse af social dumping. Du deltager i kontrolaktioner og udfører kompleks sagsbehandling af sager om udenlandsk arbejdskraft og skatteindberetning. Ideelt har du uddannelse inden for skat, moms, jura eller regnskab. Du skal være imødekommende, professionel og trives med dybdegående arbejde i tværfagligt samarbejde. Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026.

Kontormedarbejder stilling ved Skatteforvaltningen, Haderslev, Region Syddanmark

  • Haderslev, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026
  • Oprettet: 21. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder





Projekt Social Dumping


Har du erfaring med kontrolaktioner og sagsbehandling? Vil du være med til at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere betaler korrekt skat til Danmark? Så læs videre her


Landsdækkende projekt med tværfagligt samarbejde med Arbejdstilsynet og Politiet


Projekt Social Dumping er et landsdækkende projekt, hvor Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet og Politiet årligt gennemfører en række landsdækkende og regionale kontrolaktioner, hvor vi kan have mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft.

Du får 23 kolleger i vores enhed, heraf er 14 medarbejdere tilknyttet Social Dumping-teamet, som du bliver en del af. Dine primære opgaver bliver at deltage i kontrolaktioner og lave sagsbehandling, som tager udgangspunkt i de oplysninger, du har været med til at indsamle på disse. Kontrolaktionerne gennemføres ca. én gang om måneden.

Sagerne i projekt Social Dumping er komplekse og sjældent ens. Du kommer derfor til at arbejde med forskellige problemstillinger og som udgangspunkt til at følge sagerne fra start til slut.

Sagsbehandlingen indebærer blandt andet at:

  • indkalde, gennemgå og vurdere virksomheders regnskabsmateriale samt øvrige oplysninger fra bl.a. kontrolaktionerne
  • kontrollere om virksomhederne har indberettet korrekt A-skat/arbejdsudlejeskat for de udenlandske arbejdere virksomhederne anvender
  • udarbejde forslag og efterfølgende afgørelser på A-skat, moms og indkomstskat/selskabsskat
  • indgå i dialog med virksomheder og rådgivere.

Du får ansvar for dine egne sager, og du bliver samtidig en del af et team, hvor vi deler viden, sparrer og hjælper hinanden med de komplekse problemstillinger.

Vil du læse mere om opgaven, kan du finde information på vores hjemmeside om social dumping.


Den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Vores forventninger til dig


Ideelt har du tilegnet dig relevante kompetencer inden for skat, moms, jura, regnskab eller revision. Måske fra en offentlig virksomhed, men det er ikke et krav. Det er en fordel, at du har erfaring med sagsbehandling og eventuelt udgående kontrolaktioner.

Derudover at du har kendskab til skatteregler via din uddannelse, fx professionsbachelor i skat, bachelor- eller kandidatniveau inden for skat, moms, jura, regnskab, revision eller tilsvarende.

Vi forventer, at du:

  • trives med dybdegående og kompleks sagsbehandling i et fagligt område, der løbende forandrer sig og som kan tage lang tid
  • værdsætter et tillids- og respektfuldt samarbejde med kolleger, som du har gensidig faglig sparring med
  • er imødekommende, lyttende og tålmodig, også når virksomhedens forhold er komplekse og muligvis ulovlige
  • optræder professionelt og myndigt i en kontrolsituation, hvor du møder mennesker, der kan være konfronterende
  • trives i direkte dialog med virksomheder og rådgivere, mundtligt såvel som skriftligt.

Din nye arbejdsplads


Vi har stort fokus på at få dig godt ombord i opstartsperioden. Vi sørger for, at du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Vi sikrer, at der bliver lavet en plan for eventuel kompetenceudvikling, og der er også på sigt gode muligheder for efter- eller videreuddannelse.

Vi er et fagligt stærkt team af gode kolleger med en uhøjtidelig omgangstone. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af frihed under ansvar, godt humør og en kultur, som understøtter samarbejde, faglig sparring og vidensdeling.

Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor fleksibilitet er medvirkende til at både arbejds- og familieliv hænger sammen. De udgående kontrolaktioner planlægges, så du i god tid ved, hvornår du skal deltage.

Kontakt og ansættelsesvilkår


Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. oktober 2026.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Mia Waldemar Kolstrup på telefon 72 37 90 57.

Vi har planlagt at holde samtaler i uge 41. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Christian X’s Vej 22, 6100 Haderslev.


Denne stilling er publiceret af Skatteforvaltningen, Haderslev via jobnet.dk