Konsulent søges til Praksisudvikling, Organisation og Ledelse i KAP-S

Konsulent til Praksisudvikling, Organisation og Ledelse i KAP-S

Vi søger en erfaren konsulent til at bidrage til organisationsudvikling og sund ledelse i almen praksis i Region Sjælland. Du vil være en del af POL-S i KAP-S og arbejde med strategisk udvikling, facilitere kurser og støtte klinikker i driftsprocesser. Velkommen til en spændende mulighed for at præge det primære sundhedsvæsen.

Jeg brænder for at skabe bæredygtige forbedringer og styrke samarbejdet i almen praksis.

Faglig konsulent stilling ved Region Sjælland - Sorø, Region Sjælland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent

Har du erfaring med ledelses- og organisationsudvikling, facilitering, coaching samt rådgivning indenfor strategisk udvikling og virksomhedsdrift?
Kunne du tænke dig at bruge din viden til forbedring af organisationsudvikling og samarbejde i almen praksis?

Vi søger en konsulent, der kan bidrage til at udvikle, understøtte og facilitere sund ledelse og organisering i almen praksis i Region Sjælland.

Velkommen til dit team

Praksisudvikling, Organisation og Ledelses-området Sjælland (POL-S), som er en del af KAP-S, arbejder med organisatorisk og ledelsesmæssig støtte til klinikker i almen praksis. POL-S hjælper klinikkerne med at gøre det organisatoriske og ledelsesmæssige arbejde mere overskueligt, så der frigøres tid og ressourcer til kvalitetsudvikling for patienter. Stillingen er organisatorisk forankret i KAP-S, og der refereres til funktionschefen for Kvalitet og Lægemidler.

Med den nye sundhedsreform er der behov for endnu en kollega, som kan understøtte POL-området generelt og særligt bidrage til, at aktører i almen praksis foretager nødvendige strategiske og driftsmæssige tilpasninger.

Der venter dig mange spændende opgaver

  • Rådgivning af klinikker, der har behov for støtte inden for ledelses- og organisationsområdet.
  • Udvikling og gennemførelse af LIP-aftenkurser for læger i almen praksis.
    Læs mere om LIP-kurserne her: Ledelse i Praksis (LIP) – KAP-S
  • Understøttelse af klyngeindsatsen i almen praksis gennem facilitering og opkvalificering af klyngepakker inden for ledelse og organisation.
    Se et eksempel på en klyngepakke her: Samarbejde og fællesskab – KiAP
  • Afprøvning af relevansen af personlighedsprofiler som redskab til ledelsesstøtte i klinikker.
    Læs mere om det redskab vi bruger her: HR-værktøjer & persontests til virksomheder og ledelsesteams
  • Forberedelse og formidling af nye ydelser med fokus på strategisk og driftsmæssig udvikling i almen praksis.
  • Bidrag til sammenlægningsprocessen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor POL-teams i begge regioner skal styrke samarbejdet frem mod Region Østdanmark.

Opgaverne kan på sigt udvides til også at omfatte aktiviteter, der understøtter øvrige almenmedicinske tilbud.

Vores forventninger til dig

Stillingen kræver stærke kommunikative evner og evne til at opbygge relationer. Arbejdsformen forudsætter et tydeligt drive for selvstændig opgaveløsning og ansvarstagning, samtidig med at arbejdet sker i et tæt og forpligtende teamsamarbejde.
Interesse for det primære sundhedsvæsen er vigtig, men konkret erfaring er ikke en forudsætning. Fleksibilitet i opgaveløsningen er nødvendig, herunder mulighed for aftenmøder og fysiske besøg.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende erfaring.
  • Har erfaring med projektudvikling og -ledelse.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning. Stillingen ønskes besat d. 1. april 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15. 4180 Sorø . Der vil forekomme aktivitet på flere andre matrikler.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssigtogdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os

Vi forventer, at første samtalerunde afvikles virtuelt d. 16. februar 2026.
Anden samtalerunde forventes afviklet den d. 18. februar 2026.

Kontakt os gerne

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk