Sundhedsdiplomati Mexico City - Strategisk myndighedssamarbejde

Udenrigsministeriet søger en sektorrådgiver til den danske Ambassade i Mexico (Sundhed) med ansvar for projektstyring, koordinering og sekretariatsbetjening af myndighedssamarbejdet. Du skal drive og videreudvikle samarbejdet mellem danske og mexicanske sundhedsmyndigheder samt opbygge relationer med lokale myndigheder og organisationer. Stillingen omfatter planlægning af delegationsbesøg, faglige seminarer og workshops samt bidrag til sammenhæng mellem sundhedssamarbejdet og ambassadens øvrige indsatser. Ansøgningsfrist: 7. maj 2026.

Faglig konsulent stilling ved Udenrigsministeriet - Mexico City,

  • Mexico City
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. maj 2026
  • Oprettet: 15. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent





Vil du stå i spidsen for et strategisk dansk‑mexicansk myndighedssamarbejde på sundhedsområdet?

Som sektorrådgiver på den danske ambassade i Mexico får du en central rolle i videreudviklingen og konsolideringen af samarbejdet mellem danske og mexicanske sundhedsmyndigheder med fokus på både faglige, politiske og kommercielle dimensioner.

Som sektorrådgiver vil du arbejde tæt sammen med ambassaden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt relevante mexicanske myndigheder om at drive og videreudvikle myndighedssamarbejdet på sundhedsområdet. Stillingen er målrettet fase 3 af samarbejdet og har særligt fokus på konsolidering, bæredygtighed og langsigtet forankring af de opnåede resultater.

Du vil have ansvar for projektstyring, koordination og sekretariatsbetjening samt planlægning og gennemførelse af delegationsbesøg, faglige seminarer og workshops. Samtidig vil du opbygge og vedligeholde stærke relationer og netværk med relevante lokale myndigheder, organisationer og aktører i Mexico samt med danske myndigheder og samarbejdspartnere. Stillingen indebærer desuden, at du bidrager til at skabe sammenhæng mellem sundhedssamarbejdet og ambassadens øvrige indsatser, herunder politisk dialog og handelsfremme.

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team på ambassaden i Mexico City og får en alsidig rolle i krydsfeltet mellem sundhedspolitik, diplomati og internationalt samarbejde.

Du kan læse mere om stillingen HER

Ansættelsesvilkår

Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade i Mexico og indgår i ambassadens personale. Stillingen er tidsbegrænset med en udsendelsesperiode på typisk 3-4 år.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til AC-overenskomsten i staten. Alle tal er angivet i aktuelt niveau (november 2025). Du vil få en basisløn som specialkonsulent samt relevante tillæg svarende til en samlet årsløn inkl. pension.

Under udsendelsen modtager du desuden et skattefrit udetillæg i henhold til gældende regler. Der stilles umøbleret tjenestebolig til rådighed, og øvrige udgifter i forbindelse med udsendelsen dækkes efter Udenrigsministeriets regler. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansøgningsprocedure

Stillingen søges via www.um.dk under job/ledige stillinger.

Ansøgningsfristen er den 7. maj 2026 kl. 12.00 (dansk tid).

NIRAS faciliterer rekrutteringsprocessen, herunder gennemførelse af personlighedstest og testinterviews med udvalgte kandidater, og deltager i den afsluttende samtalerunde.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Denne stilling er publiceret af Udenrigsministeriet via jobnet.dk