Kommunal Jurist Fredericia - Lejelovgivning & GDPR
Fredericia Kommune søger en jurist til barselsvikariat i Team Jura. Du skal varetage sekretariatsbetjening af Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, yde intern rådgivning om leje- og forpagtningsforhold samt behandle aktindsigter. Juridisk uddannelse og erfaring med lejelovgivning er påkrævet. Du arbejder selvstændigt, men i et kollegialt fællesskab. Ansøgningsfrist: 15. september 2026.
Jurist stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark
- Fredericia, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. september 2026
- Oprettet: 13. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Vil du arbejde med et bredt udsnit af kommunal jura og være en central juridisk sparringspartner for både ledelse, politikere og fagområder? Så har vi et spændende barselsvikariat i Team Jura i Fredericia Kommune.
Opgaver
Dine primære opgaver bliver at forestå sekretariatsbetjeningen af Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, der forventeligt fylder ca. 50 % af tiden, intern rådgivning om leje- og forpagtningsforhold, behandling af aktindsigter, indgåelse af databehandleraftaler samt rådgivning til hele organisationen. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, men vi løfter i flok, så du kommer ikke til at sidde alene med opgaverne.
Team Jura rådgiver om stort set alle opgaveområder, som en kommune beskæftiger sig med, både i forhold til sagsbehandlere, institutionsledere, fag- og stabschefer, direktører og politikere. Det vil være et plus, hvis du har kendskab til nogle af de opgaveområder, som en kommune beskæftiger sig med samt de generelle offentligretlige regler.
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde bredt med kommunal jura og udvikle dig fagligt i samarbejde med dine kolleger.
Vi forventer, at du
- har en juridisk uddannelse
- har erfaring med eller interesse for lejelovgivning og sekretariatsbetjening af nævn
- har kendskab til sagsbehandling og har evne og ansvarsfølelse i forhold til selvstændigt at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver og sager
- er fleksibel, serviceminded og med gode kommunikationsevner i både skrift og tale
- ikke bliver “blæst omkuld”, når det nogle gange går stærkt
- og vigtigst af alt, at du sætter pris på og bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø i en organisation med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden.
Om os
Vi har en mangfoldig hverdag, hvor vi lægger vægt på en professionel tilgang til opgaverne, et godt kollegialt sammenhold og en naturlig interesse for et godt socialt samvær.
Vi tilbyder
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejde
- Gode kollegaer
- Spændende arbejdsopgaver
- Faglig udvikling og mulighed for relevante kurser og efteruddannelse.
Kunne du tænke dig et arbejde med stor selvstændighed og spændende juridiske opgaver i en moderne politisk ledet organisation, så søg barselsvikariatet som jurist i Fredericia Kommune.
Vil du vide mere
Løn og ansættelsesforhold
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. Tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk

