Køkkenpersonale børnehus Ølstykke - Madordning & hygiejne
Børnehuset Bækkegården søger en køkkenassistent med køkkenerfaring og hygiejnebevis. Du skal stå for køkkendriften, tilberedning af mad, opvask og rengøring samt samarbejde med kollega og pædagogisk personale omkring madprojekter. Struktureret, selvstændig og positiv tilgang er vigtig. Ansøgningsfrist 17. maj 2026.
Husassistent stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden
- Ølstykke, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. maj 2026
- Oprettet: 29. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Husassistent
Kunne du tænke dig at stå for vores madordning og tilberede mad til de dejligste børn i Ølstykke?
Vi er en integreret institution med vuggestue og børnehave, placeret tæt på Egedal station.
Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper fordelt i husets 3 afdelinger. I Børnehuset Bækkegården kan du forvente at møde sultne og glade børn, der sætter stor pris på den mad der tilberedes og serveres, samt forældre der nysgerrigt følger med i dagens menu.
Du vil blive en del af et hus, med en personalegruppe der værdsætter den gode dialog med køkkenet omkring mulighederne i samarbejdet omkring maden. Det kan være alt fra madpakker til ture ud af huset, særlige måltider ifm. traditioner og sociale arrangementer eller til inddragelsen af den daglige pædagogik omkring måltidet.
I vores børnehus har vi fokus på det gode børneliv, trivsel, udvikling og læring og dette gør sig også gældende når vi snakker mad og måltider. Hos os er det vigtigt, at vi i vores dialog og i vores praksis altid har børnene først.
Vi søger en køkkenassistent der:
- Har køkkenerfaring og har et hygiejnebevis eller er villig til at tage det inden opstart
- Har lyst til at bidrage positivt til vores madkultur og har lyst til at indgå i samarbejde med det pædagogiske personale omkring madprojekter og fællesarrangementer
- Er struktureret og selvstændigt kan stå for køkkendriften, herunder tilberedning af maden, opvask, rengøring, bestillinger, egenkontrol m.m.
- Kan samarbejde med din kollega der er i køkkenet tirsdag og onsdag om driften over beskeder.
- Har en positiv tilgang og bidrager til god trivsel for børnene i samarbejde med det øvrige personale og den daglige leder.
- Formår at inddrage forældrene i den mad og måltider der serveres.
- Er med til at opretholde det gode arbejdsmiljø og den særlige kultur vi har her i Bækkegården, hvor humor og glæde præger hverdagen.
Det praktiske:
Du vil stå for driften af vores køkken og madordning, som leveres gennem Fru Hansens kælder. https://www.fruhansenskaelder.dk/
Da vores hus er en del af område Stenløse, vil du blive en del af område Stenløses køkkenassistenter, hvor du vil kunne hente sparring og samarbejde med andre køkkenassistenter i området. Du vil få tilknyttet en mentor i opstarten.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ny løn. Der indhentes straffe- og børneattest, samt indhentning af reference.
Vi opfordrer til at ringer og aftaler en dag at komme forbi og hilse på
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Janni Antofte på 72599696.
Ansøgningsfrist 17.maj 2026
Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk


