Køkkenmedarbejder ernæringsrigtige måltider København - 20 timer
Københavns Kommune søger en erfaren køkkenmedarbejder til Paletten på Øresundsvej (20 timer om ugen). Du skal tilberede ernæringsrigtige måltider fra bunden for børn fra 0-6 år med fokus på 90% økologi. Opgaverne omfatter bestilling af råvarer, elektronisk egenkontrol og samarbejde med det pædagogiske personale om pædagogikken omkring måltidet. Du skal være struktureret, ansvarlig og positiv. Ansættelse fra 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.
Køkkenmedhjælper stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenmedhjælper
Brænder du for at tilberede inspirerende og lækker mad til børn fra 0-6 år? Så søger vi en ny medarbejder til vores køkken i Paletten. Paletten er en integreret institution med ca. 80 børn, hvor børnene er fordelt på fem stuer. Vi arbejder ud fra en måltidspolitik, hvor fokus er pædagogikkens betydning for måltidet. Vi producerer mad i vores eget køkken alle ugens dage. Børnene skal tilbydes mad til morgen, formiddag, frokost og eftermiddag, hvor det er køkkenmedarbejdernes ansvar at tilberede ernæringsrigtige måltider fra bunden samt bestille råvarerne elektronisk. Udover dig vil der i køkkenet være ansat en kostfaglig uddannet kok på 30 timer om ugen, som samarbejder med dig om at løse opgaverne.
Vi forventer af dig, at du
- kan stå for tilberedningen af den daglige mad produktion med 90% økologi
- har flair for at skabe inspirerende måltider
- efterlever Sundhedsstyrelsen retningslinjer for kost til 0-6 årige
- har et godt overblik og er god til at organisere din dag i køkkenet
- kan stå for bestilling af varer i Kvantum og organisere en menu, der tager afsæt i Københavns Kommunes retningslinjer
- kan arbejde struktureret og systematisk og også er god til praktiske opgaver, da jobbet også indebærer opvask
- kan organisere dig, så der er styr på oprydning og rengøring
- kan stå for elektronisk egenkontrol
- kan samarbejde med det pædagogiske personale i forhold til pædagogik omkring måltidet
- kan inddrage børnene i madlavningen og valg af menu sammen med det pædagogiske personale
Vi tilbyder
- tæt samarbejde med det pædagogiske personale
- et godt arbejdsfællesskab med fokus på børnene
- et tværfagligt samarbejde med de andre køkkener i klyngen
- mulighed for faglig udvikling og inspiration via kurser
Vi lægger stor vægt på, at du er en person med en positiv indstilling, og at du er ansvarlig og idérig. Du skal kunne bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø samt tage ejerskab over egen læring og faglighed. Du skal være mødestabil, fleksibel, positiv og synes, at det er sjovt at gå på arbejde. Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk. I ansøgningen bedes du vedhæfte vedhæft et menuforslag til en uge. Ansættelsen er i klynge G i Paletten.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse fra den 1. august 2026. Din daglige arbejdstid forventer vi vil ligge mellem kl. 9.00-13.00, men kan reguleres, hvis behovet viser sig. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der vil blive indhentede børne- og straffeattest samt reference.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Matic Palsmar på 21 70 62 09.
Søg via linket senest søndag den 31. maj 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted på Øresundsvej 10B, 2300 København S.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


