Kirurgisk sygeplejerske - Rigshospitalet København Ø

Rigshospitalet søger en kirurgisk sygeplejerske til afsnittet for organkirurgi og transplantation. Du udfører specialiseret sygepleje efter kompleks kirurgi på lever, tarm, øsophagus, ventrikel og pancreas. Rollen omfatter grundlæggende pleje kombineret med observation og vejledning af patienter med komplekse behov. Du er uddannet sygeplejerske med interesse for kirurgi og vilje til faglig udvikling. Erfaring prioriteres mindre end nysgerrighed og gåpåmod. Tværfagligt samarbejde og evnen til at inddrage andres perspektiver værdisættes højt. Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026.

Sygeplejerske stilling ved Rigshospitalet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Om afsnittet

3121/3122 er afsnit med 24 sengepladser. Vi udfører specialiseret sygepleje til patienterne efter kompleks kirurgi på lever, tarm, oesophagus, ventrikel og pancreas.

Følg også gerne vores instagram rh_gas.kir.3122 og rh_gas.kir.3121

Rollen som kirurgisk sygeplejerske

Vores daglige arbejde består i grundlæggende pleje krydret med den specialiserede sygepleje. Vores patienter er kendetegnet ved komplekse observations- og plejebehov efter operation som fx observation af drænoutput, vejledning i mobilisering og ernæring.

Din baggrund

Du er uddannet sygeplejerske, og har interesse for kirurgi.

Du er interesseret i at dygtiggøre dig fx ved at deltage i relevant videre- og efteruddannelse. Om du er erfaren eller netop færdiguddannet, er underordnet, blot du har lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod. Vi arbejder med mange tværfaglige samarbejdspartnere, hvorfor evnen at lytte og inddrage andres perspektiver i din opgaveløsning prioriteres højt.

Faglighed, omsorg, ansvar

og

medinddragelse

er vores kerneværdier. Vi arbejder løbende på at sikre det gode patientforløb, bla. gennem standardiserede behandlings- og plejeforløb.

Personalegruppen er en god blanding af sygeplejersker på alle kompetenceniveauer. Vi lægger stor vægt på sparring og samarbejde, og vi arbejder i makkerpar, så du aldrig er alene om patienterne.

For at imødekomme behovet for kompetenceudvikling tilbyder vi:

  • Videre- og efteruddannelse
  • Temadag for hele afsnittet 1 gang årligt
  • Temaeftermiddag 2-3 gange årligt

Ønsker du at få et indblik i afdelingen for organkirurgi og transplantation, så klik rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/kraeft-og-organsygdomme/job-og-uddannelse/Sider/Karriere-som-sygeplejerske.aspx" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">her.

Arbejdsmiljø

Vi tilbyder et arbejdsmiljø med en nærværende og støttende ledelse.

Du får kompetente, sociale og smilende kolleger, der brænder for patientmålgruppen og den komplekse opgaveløsning.

Vi prioriterer, at du får en tryg start, enten du er erfaren eller netop færdiguddannet, og derfor vil du blive mødt der, hvor du er. Vi tilbyder:

  • Individuelt introduktionsforløb under tæt vejledning ved mentor og ud fra et onboardingprogram
  • Struktureret undervisningsprogram og fagligt reflektionsforum det første år

Det praktiske

Der er tale om en fast stilling til besættelse den 15.10 .2026 eller efter aftale. Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på vagtplanlægning via ønskeplan
  • Ca. 10 vagter på 6 uger
  • Weekend vagt hver 3. uge i 8-timers vagter

Ansøgningsfrist 05.10.2026

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jakob Abildtrup på mail Jakob.Abildtrup.01@regionh.dk eller på tlf. 35451497

Denne stilling er publiceret af Rigshospitalet via jobnet.dk