Geriatrisk sygeplejerske Herlev - Dagvagter

Herlev Hospital søger sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 til dagvagter eller dag- og aftenvagter. Du arbejder på et akut medicinsk sengeafsnit med fokus på høj faglighed og udvikling, hvor patienterne blandt andet har akutte infektioner og delirium. Stillingen omfatter specialiseret observation og behandling inden for IMA-K-funktionen. Du får grundigt introduktionsprogram med mentorsygeplejerske og udviklingskurser. Ansøgningsfrist: 25. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden

  • Herlev, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. september 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 – kun dagvagter eller dag- og aftenvagter Hvad siger du til at møde ind på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi fokuserer på at udvikle vores i forvejen høje faglighed, og hvor vi samtidig er gode kolleger? Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, tager vi imod dig med åbne arme. Du får et grundigt oplæringsforløb, som tilrettelægges efter dine behov i samarbejde med vores dygtige mentorsygeplejerske, så du bliver godt klædt på til jobbet.

Om vores afsnit

Ældresygdomme, sengeafsnit 1 er et velfungerende akut medicinsk sengeafsnit med fokus på høj faglighed, udvikling og godt socialt samvær. Vi er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme, som varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt. Vores patienter er i gennemsnit indlagt i fire-fem dage med blandt andet akutte infektioner, elektrolytforstyrrelser, delirium eller følger efter fald. Du møder derfor patienter i både kortere og længere forløb og bliver en del af arbejdet med en komplex patientgruppe, som har behov for sygepleje af høj faglig kvalitet. Som en ekstra faglig dimension har vi i afsnittet en IMA-K-funktion. IMA-K er en specialiseret observations- og behandlingsstue for patienter, som har udviklet delirium – en akut og fluktuerende forvirringstilstand – og derfor har behov for tæt observation, pleje og behandling. Arbejdet omkring IMA-K-patienterne stiller særlige krav til dine kliniske observationer, vurderinger og dit relationsarbejde. Det giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for et komplekst og fagligt udfordrende område, som en specialiseret funktion i et allerede spændende og velfungerende sengeafsnit. Sygeplejen tager udgangspunkt i den teoretiske referenceramme Fundamentals of Care, hvor vi skaber individuelle, fleksible og værdige forløb for vores patienter. Forløb, hvor patienten er i centrum, og hvor du som sygeplejerske gør en forskel. Afdelingens Vision og Strategi for Sygeplejen tager udgangspunkt i, at vores patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. De er ventede og velkomne, og sammen med afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og terapeuter skaber vi det bedst mulige forløb.

Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med høj faglighed og kvalitet i sygeplejen, båret af dedikerede og ambitiøse sygeplejersker. Det hele er bundet sammen af et stærkt socialt fællesskab med plads til fagligt nørderi, masser af grin og godt kollegialt sammenhold. Derudover tilbyder vi:

  • Fast stilling på 37 timer om ugen i enten dagvagter eller dag- og aftenvagter – andet timetal kan aftales
  • Arbejdsweekend hver tredje weekend
  • Indflydelse på din egen vagtplan
  • Et lønbaseret kompetenceprogram, som du løbende vurderes ud fra i samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialist
  • Kurset ”Godt på vej i sygeplejen” inden for de første ni måneder
  • Specialekursus for geriatriske sygeplejersker inden for det første halvandet år
  • En individuelt planlagt karrierevej efter de to obligatoriske kurser
  • Synlig og nærværende daglig ledelse
  • Gode kolleger, som værner om patienterne, de pårørende, hinanden og afsnittet

Du får seks uger uden for normering, hvor du bliver tilknyttet afdelingens dygtige mentorsygeplejerske, som tilrettelægger dit introduktionsprogram sammen med dig. Din samlede introduktions- og oplæringsperiode strækker sig over seks måneder. Undervejs har du opfølgende samtaler med din mentor og oversygeplejerske efter otte uger, tre måneder og seks måneder. Vi ønsker, at der skal være god sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Derfor arbejder vi med ønskeplan og har vores egen vagtplanlægger.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Trives med en varieret hverdag og komplekse patientforløb
  • Bidrager til at fastholde den høje sygeplejefaglige kvalitet og er åben over for nye tiltag, som kan skabe værdi for patienterne
  • Vil være en del af et stort fællesskab, hvor du aldrig står alene, og hvor der altid er hjælp at hente

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Skøtt Djurslev på 21 35 92 57 eller louise.skoett.djurslev.01@regionh.dk. Samtaler afholdes løbende

Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk