Kirurgisk sygeplejerske Hillerød - Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital Hillerød søger autoriseret sygeplejerske til Kirurgisk Afdeling. Du bliver del af et fællesskab med fokus på faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og kollegial støtte. Afdelingen varetager akutte og planlagte patientforløb inden for gastroenterologisk kirurgi. Du får individuelt tilpasset introduktion, mentorordning og mulighed for særlige ansvarsområder. Stillingen omfatter 32-37 timer ugentligt med blandede vagter. Ansøgningsfrist: 24. november 2026.
Sygeplejerske stilling ved Nordsjællands Hospital (Hillerød), Region Hovedstaden
- Hillerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. november 2026
- Oprettet: 28. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Sygeplejerske til Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød
Bliv en del af et fællesskab, hvor faglighed, udvikling og sammenhold går hånd i hånd
Kan du lide dage, hvor ingen patienter er ens, hvor du udvikler dine kliniske kompetencer, og hvor stærke kolleger altid er lige i nærheden? Så er Kirurgisk Afdeling måske dit næste arbejdssted.
Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi kombinerer høj faglighed med et stærkt fællesskab. Vi passer på vores patienter, men vi passer også på hinanden. Derfor møder du kolleger, der hjælper, deler viden og tager ansvar sammen.
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, får du en grundig introduktion og mulighed for at udvikle dig i et speciale, hvor du virkelig gør en forskel.
Hverdagen hos os
Kirurgisk Afdeling er en stor og specialiseret afdeling inden for gastroenterologisk kirurgi. Vi varetager både akutte og planlagte patientforløb, hvilket giver en spændende og alsidig hverdag med mulighed for faglig udvikling på mange niveauer.
Det akutte område består af:
- Sengeafsnit K0151 og K0152 med i alt 20 sengepladser
- 10 kirurgiske senge i Fælles Akut Modtagelse (FAM)
Her møder du patienter i hele deres sygdomsforløb og får mulighed for at arbejde med både komplekse kliniske problemstillinger, koordination og relationel sygepleje.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og har patienten i centrum. Samtidig lægger vi stor vægt på refleksion, læring og løbende udvikling af vores praksis.
Og så er der plads til både grin, sparring og den gode kollegiale hånd i ryggen, når tempoet er højt.
Derfor vælger mange os
Hos os får du ikke blot et job, men mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor din udvikling betyder noget.
Vi tilbyder:
- Individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsforløb med introduktionssygeplejerske og mentorer
- To særlige introduktionsdage med fokus på tryghed, læring og de vigtigste kompetencer i specialet
- Opbygge erfaring i et stærkt kirurgisk speciale
- Dygtige og engagerede kolleger, der prioriterer samarbejde og videndeling
- Faglig udvikling, efteruddannelse og mulighed for særlige ansvarsområder
- Medindflydelse på egen vagtplan
- En afdeling med fokus på trivsel, arbejdsglæde og balance mellem krav og ressourcer
- Mulighed for at blive en del af rejsen mod Nyt Hospital Nordsjælland
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
- Trives i et dynamisk miljø med både akutte og planlagte patientforløb
- Ser tværfagligt samarbejde som en styrke
- Møder patienter, pårørende og kolleger med nærvær, respekt og faglig stolthed
Praktiske oplysninger
- 32-37 timer ugentligt
- Blandede vagter
- Weekendarbejde hver 3. uge
- Tiltrædelse efter aftale
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Trine Thygesen på telefon 48 29 59 48.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Klik på linket for at se aktuel startløn.
https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx
Ansøgningsfrist:
24. november 26. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Kom og vær med dér, hvor kirurgisk sygepleje udvikler sig – og hvor du aldrig står alene.
Denne stilling er publiceret af Nordsjællands Hospital (Hillerød) via jobnet.dk


