Kirurgisk mellemvagt Herlev - Akutte operationer

Herlev Hospital søger erfarne reservelæger til mellemvagtsfunktion i Kirurgi med start 1. december 2026 eller snarest. Kandidaten skal have erfaring fra introduktionsstilling og ønsker at udvikle kompetencer inden for akut diagnosticering, behandling og operation. Afdelingen tilbyder superviseret elektiv kirurgi, CAMES-kurser i koloskopi, dedikeret vejledning og aktivt forskningsmiljø. Stillingen er på 12 måneder. Ansøgningsfrist 20. oktober 2026.

Sygehuslæge stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden

  • Herlev, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
  • Oprettet: 1. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygehuslæge

Afdelingen for Mave-, Tarm og Leversygdomme, Kirurgisk sektion, Herlev Hospital søger en eller flere erfarne reservelæger til varetagelse af mellemvagtsfunktion.

Afdelingen varetager et af landets største akut-kirurgiske optageområder og tilbyder således stor mulighed for at øge kompetencer i akut diagnosticering, behandling og operation. Ud over den akutte sektion består afdelingen af dedikerede og højt specialiserede teams for øvre kirurgi, nedre kirurgi og endoskopi.

Vi tilbyder

  • CAMES-kurser indenfor koloskopi og rig mulighed for praktisk endoskopi med fokuseret oplæringsophold
  • Stort flow af akut-kirurgiske operationer
  • Superviseret elektiv kirurgi, herunder især laparoskopisk cholecystektomi og herniekirurgi, men også deltagelse i colorektale operationer
  • Dedikeret vejledning fra vejlederteam der varetager alle I-stillinger og præ-kursister
  • Et aktivt forskningsmiljø med mulighed for at deltage i større eller mindre grad

Stillingen er oplagt til læger, der netop har afsluttet deres introduktionsstilling i kirurgi, og som har brug for erfaring fra anden afdeling forud for ansøgning af Hoveduddannelse i kirurgi

Stillingernes varighed er 12 måneder.

Ansøgningen skal fremsendes via linket vedlagt curriculum vitae, evt. navn på reference som kan kontaktes og gerne operationsliste. Ansøgningsfrist 20. oktober 2026. Ansættelsessamtale umiddelbart herefter. Spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlig overlæge Tine Nordal (tine.nordal@regionh.dk).

Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk