Kirketjener Fredericia - AV & brandsikring

Trinitatis Kirke søger en fleksibel og samarbejdsstærk kirketjener til et varieret job, hvor mennesker, traditioner og praktiske opgaver går hånd i hånd. Du bliver del af et engageret team og bidrager med klargøring af kirken, rengøring, arrangementer og let teknisk håndtering. Vi søger dig, der er serviceminded, struktureret, praktisk anlagt og taler forståeligt dansk. Ansøgning modtages løbende.

Kirketjener stilling ved Trinitatis Kirke - Fredericia, Region Syddanmark

  • Fredericia, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. november 2026
  • Oprettet: 29. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kirketjener



Har du lyst til et job, hvor mennesker, traditioner og praktiske opgaver går hånd i hånd? I Trinitatis Kirke søger vi en kirketjener, der trives i et varieret arbejdsmiljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og service er i centrum.

Om jobbet Som kirketjener bliver du en vigtig del af et stærkt og engageret team bestående af vores nuværende kirketjener, præster, organister, kirke kulturmedarbejder og mange frivillige. Arbejdsdagene er aldrig helt ens – og du bidrager både praktisk, organisatorisk og menneskeligt.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • klargøring af kirken til gudstjenester og kirkelige handlinger
  • medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • rengøring i kirke og sognelokaler
  • indkøb, opstilling, kaffebrygning, afrydning og opvask ved møder og arrangementer
  • let teknisk håndtering af AV-udstyr, klokkeringningsanlæg og brandsikringsanlæg mv.
  • samarbejde og koordinering med både personale og frivillige

Opgaverne planlægges i tæt samarbejde mellem de to kirketjenere, og I dækker hinanden ved ferie og fridage — derfor er fleksibilitet og god kommunikation afgørende.

Vi søger dig, der:

  • er serviceminded, imødekommende og god til mennesker
  • har lyst til – og interesse for – at indgå aktivt i kirkens liv
  • trives i teamwork, men også er selvstændig og struktureret
  • har øje for detaljer og passer godt på kirkens historiske og værdifulde effekter
  • er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
  • bidrager med godt humør og en løsningsorienteret tilgang
  • taler forståeligt dansk

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med atmosfære, historie og stærke fællesskaber
  • et job med stor variation og mulighed for at præge hverdagen
  • et samarbejdsorienteret miljø med engagerede kolleger og frivillige
  • en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for mange mennesker

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667 – 408.841 kroner årligt (nutidskroner). Hertil kommer et OK tillæg på 1.401 kroner (nutidskroner) årligt.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.231 kroner årligt (nutidskroner).

Pension iht. overenskomst 15%

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med den aftalte ansættelsesbrøk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjener har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Hvis den ansatte i stillingen ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal denne gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Der er prøvetid på 3 måneder, og der indhentes børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

Arbejdspladsen ligger i: Fredericia Kommune

Virksomheden tilbyder: (37-37 timer ugentligt)

Arbejdsgiver: TRINITATIS KIRKE, Danmarksgade, 7000 Fredericia

Ansøgning: løbende


Denne stilling er publiceret af Trinitatis Kirke via jobnet.dk