Gudstjeneste & Service Slangerup - Kirketjener
Jørlunde Sogn søger en kirketjener til 30 timer ugentligt fra 15. oktober 2026. Rollen omfatter kirketjenerfunktion ved gudstjenester, rengøring, facilitering af arrangementer samt PR-arbejde på sociale medier. Du skal være imødekommende ambassadør, arbejde selvstændigt og struktureret, samt have gode IT-kompetencer. Kirketjener-uddannelse er en fordel. Ansøgningsfrist: 29. september 2026.
Kirketjener stilling ved Jørlunde Sogns Menighedsråd - Slangerup, Region Hovedstaden
- Slangerup, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 29. september 2026
- Oprettet: 8. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kirketjener
En stilling som kirketjener ved Jørlunde Sogn er ledig pr. 15. oktober 2026.
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Kirketjeneren har følgende opgaver:
-
Kirketjenerfunktion ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
-
Rengøring og oprydning af kirken.
-
Klargøre, facilitere og løse praktiske opgaver ved møder, koncerter og arrangementer i sognehuset og kirken.
-
PR-arbejde i form af opslag på de sociale medier. Opstilling af plakater, salmeblade mm.
-
Koordinere vareindkøb og bestilling af varer til brug for kirkelige handlinger, rengøring og andre aktiviteter.
-
Sekretær for menighedsrådet.
Jørlunde Sogn er et lille sogn der ligger i udkanten af Slangerup med 2481 indbyggere. Jørlunde kirke er en middelalderkirke fra 1100-tallet. Meget idyllisk beliggende og har de smukkeste kalkmalerier.
Vores forventninger:
Vi søger en kirketjener, der tager ansvar og ser værdien i at være en synlig og imødekommende repræsentant for kirken. Det skal falde dig naturligt at være vært for kirkens gæster og være med til at skabe en god oplevelse for alle, der kommer i kirken.
Som kirketjener forventer vi, at du:
-
Er en god ambassadør for kirken.
-
Tager ansvar og er fleksibel.
-
Er en god samarbejdspartner.
-
Er imødekommende og præsentabel.
-
Har interesse for kirkeligt arbejde.
-
Har gode IT-kompetencer.
-
Arbejder selvstændigt og struktureret.
Det er en fordel, hvis du har egen bil og er villig til at benytte denne til korte ture i forbindelse med arbejdet. Tjenstlig kørsel godtgøres efter statens takster.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en fordel, hvis du har kirketjener-uddannelsen. Hvis du ikke har den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere, er det en betingelse at denne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 324.667,00 – kr. 408.841,00 (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 33.230,62 (nutidskroner).
OK tillæg på kr. 1.400,52 (nutidskroner) pr. år.
Lønindplacering efter kvalifikationer. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Du kan se og læse mere om Jørlunde kirke i kirkebladet, eller på vores hjemmeside Joerlundekirke.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 7427fortrolig@sogn.dk.
senest tirsdag den 29. september 2026, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 41.
Har du spørgsmål om stillingen kan du kontakte personaleansvarlig Mette Iversen på tlf.: 20234627.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Denne stilling er publiceret af Jørlunde Sogns Menighedsråd via jobnet.dk

